Alt andet

Om at starte på noget nyt, tro på det gode. Om at blive revet væk fra alt hvad man er vandt til, og om at få skubbet sine grænser. Om at holde af, om at tro man har mistet. Om at føle smerte og sorg, om at være ligeglad med alting.
Men mest af alt om at komme helt derud, hvor man ikke længere kan bunde..

3Likes
6Kommentarer
1191Visninger
AA

3. Første dag

 

2. Den første dag Jeg gik ned igennem den store gang og iagttog nøje alle der gik forbi mig. Så langt øjet rakte, var der spækket med hormonfyldte teenagere i alle former og størrelser. Første dag i high school, sukkede jeg for mig selv og satte den tunge skuldertaske på plads. Jeg havde fået seksten skolebøger tilsendt, det fik alle nye elever. Men selvom skolen var meget ny for mig, så følte jeg mig på en eller anden måde hjemme. Jeg var nemlig tilbage i San Francisco, min barndomsby. Jeg kiggede ned på brevet igen, og blev enig med mig selv om at skab 616 var længere nede.  "Hej, er du ikke ny her på skolen?" spurgte en fremmed lidt hæs stemme bag mig. Jeg vendte mig om for at sikre mig, at det var mig stemmen snakkede til, og mit blik mødte to par store nøddebrune øjne. Et lille smil banede sig vej på mine læber og jeg måtte bide mig selv i læben for ikke at gispe højlydt. Hans kastanje brune hår sad pjusket på en lidt og vovet måde. Alligevel skreg frisuren, at han lignede en der lige var stået ud af sengen. Han havde svagt markerede kindben og en næsten usynlig smule skægstubbe. Hans stramme T-shirt fremhævede både hans veltrænede brystkasse og store overarme, jeg var så godt som solgt. Mit hjerte galoperede af sted og hjernen arbejde på højtryk for at finde på et svar. Hvad var det nu han havde spurgt mig om? De brune øjne gjorde mig ukoncentreret og blød i knæene. Han kiggede afventede på mig.  "Jo det er jeg. Jeg har været på sommerskole i England i flere uger, et sted helt vildt langt ude på landet, så det er bare dejligt at være tilbage i byen,” sagde jeg fuldkommen ukontrolleret, og havde lyst til at grave et hul og kaste mig selv derned. Hvor fanden kom det fra? Hvor mange fortalte lige hele deres livshistorie, hvis nogen spurgte om en enkelt lille ting? For helvede Jessica Manderson, hvem gad dog vide at du havde gået på dødssyg kostskole i England, fordi din mor er narkoman, og din far tilbringer det meste af tiden med at rejse rundt i Schweiz. Delvist fordi han har stor trang til at vifte med politistaven, i sammenhæng med folk der oftest ikke vil have det, og at han tit ender i fængslet. Eller rettere sagt din mor er arbejdsnarkoman og arbejder 95% af tiden på kontoret. Din far er politimand 24/7 og har sin egen station nede i Schweiz hvor han tilbringer en del tid, og desuden tjener kassen på at være ”overkommanderende politimester Manderson”. Ja, altså sådan kunne man jo også vælge at formulere det. Dine forældre kunne ikke lige overskue dig, og sommerskolen var en god undskyldning for at ”udfolde dit kreative potentiale”, ”lære pli” og diverse andre dødssyge ting. Men apropos hans spørgsmål, selvfølgelig var jeg ny på skolen. En tredje del af skolen dette år er nye. 1. årselever, 2. årselever og 3. årselever. Det gav mening.  ”Fedt, sommerskole lyder interessant,” sagde han eftertænksomt. Jeg kunne ikke helt gennemskue om han mente det sarkastisk, og nikkede derfor bare hurtigt.  ”Langt fra,” sagde jeg og lo. Han sendte mig et blændende smil, der afslørede et kridhvidt tandsæt, der kunne have scoret enhver rolle i reklamefilm for Colgate.  ”Jeg er også 1. årselev, så vi ses jo nok i lufthavnen,” sagde han, blinkede til mig og gik. Ordene gik lige igennem mig og da de endelig sivede ind, kunne jeg ikke forstå hvordan jeg kunne have glemt alt om turen. Hvert år var der studietur for 1. årselever, og i år gik turen gik til Tyrkiet i en uge. Det var det ikke særlig dyrt at komme med, og det var en tur de fleste 1. årselever så frem til. Jeg blev revet tilbage til nutiden, da jeg kom i tanke om at han var gået, og så slog det mig: Jeg kendte ikke engang hans navn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...