Alt andet

Om at starte på noget nyt, tro på det gode. Om at blive revet væk fra alt hvad man er vandt til, og om at få skubbet sine grænser. Om at holde af, om at tro man har mistet. Om at føle smerte og sorg, om at være ligeglad med alting.
Men mest af alt om at komme helt derud, hvor man ikke længere kan bunde..

3Likes
6Kommentarer
1208Visninger
AA

2. Et venskab

Jeg listede mig ned gennem den mørke korridor og sørgede omhyggeligt for ikke at vække nogen. Jeg satte mig på en lille bænk i forhallen og sukkede dybt. Mit suk gav genlyd langt ud i natten, men på en hyggelig og tryg måde. Der var helt stille, hvilket var ret logisk fordi klokken var lidt over tre om natten. Jeg havde helt ondt i maven af iver og det var sådan set også grunden til at jeg sad oppe midt om natten, og spekulerede på en kold bænk i en sommer kostskole i England. Jeg havde gået her hele sommerferien og denne nat var min sidste nat på sommerskolen, inden jeg tog tilbage til Californien og skulle begynde på Balboa High School, mit første år. Derfor var det en helt speciel ære at sidde vågen lige præcis denne nat. Jeg glædede mig til at komme væk fra skolen. Ikke fordi den fejlede noget, men her var så pokkers øde og kedeligt. Det regnede tre fjerde dele af tiden og hvis man spurgte dem om de vidste hvad Gucci var, ville de fleste enten spørge ”hvem er Gucci?”, dødssygt. Men det var også en sørgelig nat, for det var min sidste nat på skolen sammen med Sabine. Til at starte med, var vi blevet værelseskammerater, selvom jeg slet ikke kunne døje hende. Efter tre små dage på skolen, var vi blevet slyngveninder, og jeg havde aldrig haft en så god veninde som hende før. Det ville blive svært at holde kontakten, men jeg var sikker på at vi ville klare den. Næsten da. ”Hvad laver du oppe så sent?” spurgte en britisk charmerende stemme bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om og så Sabine stå og smile til mig, der midt i mørket. Hendes lange lyse hår lå glat hele vejen ned til taljen, og sluttede i små fine krøller. Hendes grønne øjne lyste uartigt i natten og da jeg mødte hendes blik vidste jeg at vi tænkte det samme. ”Du var ved at skræmme livet af mig!” lo jeg. Hun tyssede forsigtigt på mig og så sig omkring. Hun lignede næsten et spøgelse i natten med hendes fine porcelænshud, under den i forvejen lange hvide silke natkjole med blondekanter. Hun satte sig ved siden af mig på bænken og tog min hånd. Jeg klemte den forsigtigt ”Vi klarer den, ja vi gør.” næsten hviskede hun. Men selvom det ikke var et spørgsmål, fik hun det til at lyde som en tvivlende kommentar til vores venskab. ”Selvfølgelig gør vi det søde.” Min stemme knækkede over. Jeg havde mange erfaringer med lang distance venskab, og når det var sagt, ville jeg gerne tilføje, at man normalt mister interessen for hinanden efter et par måneder. ”Jeg bor i England, du bor i USA.” ”Fed konstatering,” sukkede jeg. Måske havde det her år på kostskolen været en engangsoplevelse, en fantastisk ting man kun oplever én gang i sit liv, og så er lykke termometeret opbrugt. Hun omfavnede mig inderligt og kiggede mig dybt ind i øjnene, så ind bag facaden. ”For altid” hvislede hun ud mellem tandmedlem rummet. De forræderiske tårer løb ned af mine kinder og ville slet ikke stoppe. ”For altid.” istemte jeg og knugede hende tæt ind til mig. Da vi efter lang tids omfavnelse, endelig gav slip på hinanden, vidste hun ligeså godt som mig, at det her ville være det sidste vi hørte til hinanden..  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...