Charlotte

Charlotte har en dagbog med store hemmeligheder. Hemmeligheder som ingen ved noget om. Som ingen må få noget at vide om. Hendes dagbog er hendes bedste ven, kan man vel godt sige.

0Likes
0Kommentarer
1011Visninger
AA

1. Første skoledag.

Kære dagbog. Det er min første skoledag, på min nye skole og jeg er bange. Bange for at de vil tænke jeg er en freak, noob, newbie eller noget andet. Bange for de vil mobbe mig. Bange for det hele, så derfor har jeg valgt at tage dig med i skole, så jeg kan skrive i frikvarterene. Jeg håber bare ikke de tager min dagbog, mens jeg sidder og skriver i dig. Møsh fra Charlotte. <3

 

Jeg sad i min fars bil og kiggede ud af vinduet. Håret sad som det skulle, det rigtige tøj havde jeg på. Nu ventede jeg bare på at vi kom frem. Jeg rystede af spænding, fordi det var første gang jeg skiftede skole. Jeg har flyttet nogle gange, men ikke skiftet skole, så det er ret nyt for mig. Jeg kiggede lidt på min dagbog, med tegning af en pige med kort hår, sorte øjne og lilla jakke og trøje. Den havde jeg limet på min dagbog og sat tape på så det lignede jeg kun havde tapet den. Jeg kiggede på tegningen en hel del, fordi jeg elsker den. Det er min ynglings tegning og det er min dagbogs ansigt, kan man vel sige. Pigen på tegningen hedder Charlie, det minder meget om Charlotte. Derfor hedder hun Charlie. Jeg kiggede igen ud af vinduet. I vinduet så jeg mit spejlbillede. Mit sorte korte hår med nogle brune striber i, mine briller med lyserød glas i, min hvide skjorte med gul striktrøje udenover, mine lidt hulede jeans og til sidst mine converse sko. Jeg følte at jeg så rigtig ud. På nær det med brillerne. Min far siger at kontaktlinser er dårligt for ens øjne, man kan blive blind siger han. Min mor kunne ikke sige noget til det, for hun er død. I en bilulykke. Min storebror er ikke død, men har hvert med i en bilulykke. Han stod ved fodgængeroverfeltet og ventede på at den grønne mand vil komme. Han stod med mobilen og sms'ede lidt. Lige pludselig kom der en bil og kørte ind i ham. Bilisten nåede at bremse lidt inden han kørte ind i ham. Det var SÅ heldigt, fordi min storebror betyder så meget for mig og jeg kan slet ikke undvære ham, her i mit liv. Min mors døds historie kan jeg fortælle min dagbog senere. Jeg kiggede ud af vinduet igen og så skolen. Jeg rystede lidt på hænderne og kiggede på min far. Han kiggede på vejen, men smilte til mig alligevel. Det kunne jeg mærke. Jeg kiggede ned på min skoletaske og åbnede den forreste lomme. Jeg puttede min dagbog og min kuglepen ned i lommen og lukkede lommen. Jeg tog min taske på ryggen og trippede lidt med tæerne. "Så er vi fremme, Charlotte, min skat." sagde min far og standsede bilen. "Skal jeg gå med ind, eller kan du godt klare det selv?" spurgte han bagefter og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede, mest fordi jeg var bange for dem, men også fordi han er min far og jeg syntes det er dumt at komme ind alene. Jeg gik ud af bilen og hen mod indgangen. De fleste af børnene var stadig udenfor og nogle af dem kiggede på mig. Andre hviskede allerede om mig. Min far havde fokus på døren, han var ligeglad med om alle hviskede for ham. Han er ret modig, han sprang ud fra en klippe og ned i noget vand.. Og kom ikke engang til skade? Det er for vildt at jeg har sådan en far. Jeg blev fulgt ned i min klasse af inspektøren og hun fortalte dem nogle ting, derefter tog min nye klasselærer over. Min far sagde farvel og gik, så fik min klasselærer ordet. Hun førte mig helt hen til kartederet. "Ok hvem kunne tænke sig at vise Charlotte vores dejlige skole?" spurgte klasselæreren og smilte ned til mig. Hun var pænt høj syntes jeg selv, men det kan godt være det også er fordi jeg er lille. Der var en klikke der rakte hænderne i vejret. Der var en pige med briller, som mig selv, som også rakte hånden i vejret. Et par drenge gjorde det også. "Ok.. Jeg tror at vi tager Christian og Nikola, opfør jer pænt. I må gerne vise rundt nu." fortalte hun. Hun pegede over på min plads, som faktisk var ved siden af Nikola. Nikola kom op og Christian kom op. Vi gik ud af døren og da døren smækkede  kunne jeg høre timen begyndte. Nikola var en pige på min højde som havde blond, krøllet hår. Hun var slank, havde en meget smuk krop. Vi havde næsten den samme stil og sådan, hun var meget sød. Christian var en stærk dreng og han fortalte at han var på vej til six-pack. Han havde en cool stil syntes jeg. Det rigtige hår, det rigtige smil. Syntes jeg blev lidt forelsket i ham. Vi stoppede ved et mørkt sted i kælderen. Lige pludselig holdte Christian i min hånd og jeg besvimede næsten. Nikola kiggede på mig og puffede lidt til mig. Hun havde set det med hænderne. "Skal vi hænge ud efter skole, Charlotte, bare os to?" spurgte Christian og kiggede mig i øjnene. Han havde store brune øjne og lidt langt, lyst hår. "J..Ja.. Jeg kunne godt tæ..tænke mig at hæ..hænge ud med dig." sagde jeg og begyndte at stamme lidt. Vi gik op til time igen og sådan fortsatte det indtil frikvarteret. Jeg satte mig hen på bibloteket med min dagbog i den ene hånd og en kuglepen i den anden. Jeg begyndte at skrive i min dagbog nu:

 

Kære dagbog. Indtil videre går det hele godt her på min nye skole. Tror jeg er ved at blive forelsket i en fra min nye klasse, jeg fatter det ikke. Der er bare noget ved hans lange lyse hår og hans dejlige smil. Hans store, brune øjne og det rigtige tøj. Jeg er faldet pladask for ham og vi skal hænge ud efter skole. Jeg DØR hvis vi bliver kærester en dag. Jeg elsker ham, elsker ham, elsker ham! Håber også jeg bliver bedsteveninde med Nikola en dag, hun er nemlig virkelig sød og har briller ligesom mig. Jeg elsker den har skole indtil videre. Håber det bliver bedre endnu. Møsh møsh fra mig Charlotte!:-*<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...