Emily - En fortælling fra Egevang nord

Egevang Nord er en psykiatrisk afdeling, som ligger ved Møns klint. Her kommer unge mennesker med psykiske problemer, eller andre meget svære diagnoser.

I denne fortælling fra Egevang Nord, møder vi pigen Emily. Hun er blevet meldt for brandstiftelse, og lider under pyromani og det der er værre.

1Likes
1Kommentarer
758Visninger
AA

3. ....

 

         

Jeg har været på Egevang Nord i tre måneder nu. Her tager de ingen chancer. Jeg forstår ikke rigtigt, at det er nødvendigt at holde mig spærret inde om natten. Pigen inde i mig forstår det heller ikke. Så syg er jeg jo ikke.

Det meste af tiden er jeg alene. Jeg taler sjældent med de andre beboere. Kun Martin. Eller ... ham taler jeg heller ikke med, men han taler til mig. Hele tiden.

Det regner. Jeg står ude under halvtaget og ryger. Pludselig er han der bare. Med en smøg i hånden.

”Har du ild?” spørger han. Jeg er lige ved at le. Jeg tager min lighter op fra bukselommen og tænder for ham. Flammen spejler sig i hans øjne.

 

Et par dage senere opsøger han mig igen …

”Du sidder meget herinde, gør du ikke?” Jeg kigger op fra min bog, og vender mig halvt. Martin står i døråbningen til dagligstuen. Som svar på hans spørgsmål, nikker jeg blot. Samtalen burde være stoppet her. Han burde aldrig snakke til mig igen, men det gør han.

Han er blevet som en skygge, der altid er bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...