The Wild Horse

Simone er 21 år, bor i en lille lejlighed midt i København, og har intet job. Da hendes super rige mor ringer til hende en morgen, og tilbyder hende et job på Bornholm, bliver hun nødt til at sige ja, og skynder sig af sted i selvskab med den mega dejlige Michell.
Hun har en masse hemmeligheder, for alle. Og da hun ude i skoven finder en såret hest sammen med Michell, begynder der at ske ting og sager.


6Likes
4Kommentarer
1191Visninger
AA

1. Ham

Jeg hørte noget på trapperne bag mig. Det lød som noget der dryppede, jeg kiggede videre i den bog jeg var igang med, men da jeg ikke kunne koncentrerer mig, kiggede jeg mig over skuldren. Bag mig, var en fremmed pige på vej hen til mig, med kniven løftet, jeg væltede ned af den sofa jeg sad på og kravlede baglæns væk fra pigen, hvis kjole dryppede af blod. hun havde ingen øjne, og hendes hænder var så hærgede at de bare lignede to klumper. Hun havde trængt mig op i en krog. Så jeg sad der og prøvede at skrige på hjælp men der kom ikke nogen. Hun løftede kniven og jog den lige imod mit venstre bryst.

Jeg vågnede med en gisp. Jeg svedte, og mine øjne sveg, jeg måtte have grædt. Gudske tak og lov for at det bare var en drøm. Jeg gned mine øjne og smuttede i et par bløde natbukser. Jeg kiggede på det digitale ur på sengebordet. Det viste 10:37. Så jeg havde altså sovet længe idag. Jeg gik ud af mit mega rodede soveværelse, og lovede mig selv at jeg ville rydde det op senere. Der var utrolig langt hen til køkkenet, for en der lige var vågnet. Men jeg bevægede mig ud på den 4 meter lange rejse alligevel. gulvet knirkede under mine fødder, og jeg blev ved med at se pigen for mig. Hvem var det? var det et tegn? Eller var det bare tilfældigt? Jeg dumpede ned på en af stolene ved spisebordet, da jeg kom i tanke om at jeg jo også skulle have noget mad. Så med besvær kom jeg op at stå igen. Jeg tøffede hen til køleskabet og tog mælk, smør, pålægschokolade og multijuice ud. jeg stillede det hen på bordet, og gik hen til den sædvanlige skuffe og fandt cornflakes og brød frem, så tog jeg mit yndlingsglas i skabet, og en dyb tallerken. Jeg slændrede hen til bordet igen og satte mig. "Arrg! jeg glemte en kniv og en ske!" Jeg sukkede og rejste mig op igen, da min telefon på køkkenbordet ringede. Jeg gik hen imod den og tog den op i hånden. på skærmen stod der 'Mor''. Jeg overvejede et kort øjeblik ikke at tage den, men jeg ombestemte mig og slidede min finger hen over skærmen. jeg tog mobilen op til øret. "Hej mor" sagde jeg træt og gabte lidt. "Skat, nu skal du bare høre! Din far og jeg har fundet et hus, på bornholm! Er det ikke for vildt? Det er fantastisk, og superstort!" Jeg kunne høre min far mumle i baggrunden, og min mor plaprede videre om deres 'Fantastiske' nye hus. "Det er godt mor, det lyder fint" Jeg fandt min kniv og ske og satte mig tilbage til bordet, og begyndte at hælde cornflakes i skålen. "Du har ikke hørt det bedste endnu snuller! Vi har fundet et job til dig! På bornholm, det er rigtig godt, og du behøver ikke en uddannelse. Jeg kan fortælle dig mere om det når du kommer herover senere." Jeg spidsede ører og stoppede med at spise. "Hvad? skal jeg til bornholm? IDAG?!" "Selvfælgelig skal du det skat, Michell henter dig senere" Jeg var ved at få noget juice galt i halsen da hun sagde hans navn. "Det er godt mor, farvel" Jeg skyndte mig at lægge på og løb ind på mit værelse, jeg følte mig pludselig meget frisk, og fandt mine dyreste jeans og min flotteste bluse, og hoppede i tøjet, jeg løb ud på badeværelset og fandt min ellers urørte mascare frem fra skabet. Jeg lagde en godt lag på og børstede mine tænder grundigt. Hvorefter jeg løb ind på mit værelse igen for at finde en hårelastik i al rodet, det lykkes, og jeg skyndte mig ud på badeværelset igen for at kigge mig i spejlet. Jeg samlede mit store uregerlige hår i en sjusket knold i nakken og glattede det løsthængende pandehår. Jeg betragtede mig selv i spejlet, stolt over mit resultat. Michell kom senere, og jeg skulle rejse med ham hele vejen til bornholm. hvor mor og far havde fundet et job til mig, og måske et hus, et rigtigt hus. Jeg var så træt af denne her lejlighed inde mit i københavn. Bornholm! Jeg tog det mere stille og roligt da jeg gik ind på mit værelse igen for at pakke en kuffert. Jeg trak mors slidte, lyserøde kuffert ud under sengen, hvor den havde ligget lige siden jeg flyttede hjemmefra for over 2 år siden. Jeg hostede  da alt støvet blæste op i hovedet på mig, og jeg viftede med begge hænder ud i lufen. Da støvet var lettet, åbnede jeg kufferten og kastede alt mit tøj ned i den.

Det ringede på døren præcis kl 15:00. og jeg tjekkede hurtigt mig selv i spejlet inden jeg gik ud og åbnede. Der stod han så. Hans smukke mørkebrune hår hang løst ned omkring hans ansigt, og indrammede hans flotte træk, hans skarpe kæbe så afslapped ud og hans mund stod let åben. Jeg kiggede fortryllet på hans næsten sorte øjne og hørte slet ikke hvad han sagde til mig. Okay, jeg var vildt, mega forelsket i mor og fars tjener. De betaler ham for at kører dem rundt i limousine og at vaske deres tøj, og lave mad, og gøre alt det huslige som de selv er for dovne til. Og de aner selvfølgelig ikke noget om min lille forelskelse. Han gentog det han sagde og kiggede mærkeligt på mig. "Hvad?" sagde jeg lidt omtåget. Tryllebundet til hans smukke ansigt. "Jeg sagde, er du klar?" Spurgte han sukkersødt med sin italienske stemme. "Ja, ja det tror jeg" svarede jeg ham, og gik ind og hentede min kuffert. Jeg slæbte den ud i gangen, og pustede og baksede med den. "Hov, nu skal jeg" Han løb hurtigt hen til mig og tog fat om håndtaget, da hans hånd strejfede min, fik jeg et elekstrisk stød, helt nede fra fødderne, og smilede over hele anigtet. "Tusin tak, den er meget tung" Jeg undrede mig slet ikke over hvordan han kunne løfte den uden besvær. Hallo! Det var Michell!

Da vi sad i den store sorte BMW sagde hans sukkersødt. "Nå, men hvordan går det så Simone?" Jeg smilede og startede på en længere samtale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...