Jeg vil elske dig for evigt selv i døden- forbudt kærlighed.

„NEJ! Først tager I mit liv fra mig og nu vil I få mig til at efterlade ham sådan, NEJ! Jeg elsker ham” svarede hun og så på sin far med øjne så sorte som det sorteste kul.
Hun gik, men hvor hen vidste hun ikke. Hun gik bare, med tårer løbene ned ad hendes lyse kinder.
*dette er teskt fra historien*

vil hendes kærlighed til Dean blive ved? eller ender det med at hun dræber ham? dræber ham hende? find ud af det i historien

nogle kap. er ikke så lange (starten er så kap.), og andre er længere

2Likes
0Kommentarer
1347Visninger
AA

13. Alex - Drengen Lukas

Alex var lige kommet hjem til djævle byen, da hun bør i gråd. Hendes gule øjne var blevet røde af at græde så meget, Sofie lagde en hånd på hendes skuldre og sukkede.

„Hør her, du er nød til at glemme ham. Du får det sikkert bedre ved at dræbe ham. Kom, nu skal jeg vise dig hvor du skal bo.” sagde Sofie og smilte ondt indvendigt,

„Jeg kan ikke glemme ham, jeg kan ikke dræbe ham. Jeg elsker ham, ok jeg går med dig.” svarede Alex med en lidt vred stemme. Sofie stod lidt tid og så på sin veninde, Sofie tog fat om hendes arm og fulgte hende hen til et hus ikke så langt der fra. Huset var rødt uden på, men kul sort inden for. Vinduerne var støvet og mange af dem var gået itu, døren var af rosentræ med fine indskrevne ord. Der stod dette: Ild kan varme din hud, men ikke dit hjerte. Alex gik hen til døren og så på det der var skrevet,

„Wow, de ord havde jeg ikke brug for at læse.” sagde hun og fik tårer i øjnene. Hun tænkte på Dean da han stod i gangen i hans blå T-shirt og cowboybusker, hans sorte hår vat var en pjusket måde og hans gyldne øjne skinnede af glæde over at se hende.

„Dean elsker du mig?” sagde Alex svagt så ingen kunne høre hende, hun gik ind i huset og så sig omkring. Hun mærkede en hånd på sin skulder,

„Hej, jeg hedder Lukas og du må være Alex.” Alex vendte sig om og der stod en lys håret dreng på hendes aldre.  Hans smil var sødt og venligt, hans grønne øjne lyste glæde. Men hvorfor var han glad? Alex så bare på ham med sine gule øjne,

„Hvad laver du her?” spurte Alex og så på det lyse hår.

„Jeg ville møde dig, jeg har læst om dig i flere bøger.” svarede han og så ind i hendes gule øjne,

„Nu har du mødt mig, vil du være sød at gå nu.” sagde Alex og kiggede væk.

„Nej jeg vil ikke gå. Wow hvor har du smukke gule øjne.” svarede Lukas og tog fat i hendes hånd,

„Hvorfor vil du ikke gå? Mine øjne er ikke smukke. Gå nu bare.” sagde Alex og prøvede at få hendes hånd ud af hans hårde greb.

„Jeg går ikke, du er meget smuk.” svarede han og kyssede Alex,

„HVAD LAVER DU?” skreg Alex og slog sin hånd ud mod ham i en lussing, men han stoppede hånden så let som ingenting.

„Jeg ved at du elsker han der et eller andet, men du kommer nok aldrig til at se ham igen. Jeg er forelsket i dig og dine gule øjne.” sagde han, det første sagde han lidt leende og det sidste sagde han svagt.

„Han hedder Dean og jeg kommer til at se igen. Det kan godt være du er forelsket i mig og mine gule øjne, men jeg elsker ikke dig.” svarede Alex med en hård stemme,

„Jeg er ligeglad med hvad han hedder og du kommer ikke til at se ham igen, hvis det står til mig.” sagde han og gav slip på hendes hånd. Han kiggede væk et øjeblik og så så ind i de gule øjne,

„Fint så går jeg, men du kommer til at fortryde dette.” sagde han og gik mod døren. Han nikkede til Sofie som stod henne ved døren, hun nikkede tilbage. Da han var gået sagde Sofie at det nok var en dum ide ikke at gøre som han sagde.

„Der er ingen som skal bestemme over mig mere.” sagde Alex bare og sendte Sofie hjem, Alex låste døren og gik i seng. Den nat drømte hun om sin elskede Dean og om kysset med Lukas.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...