Dreams Come True2

Nana er gravid, og bange for at fortælle det til Louis, men, Liam overtaler hende til det, men, bliver Louis sur? Vil han forlade hende? vil det være enden på deres lange forhold?og hvad sker der når brylluppet er om 2 uger.

Dette er 2'eren til Dreams Come True-One Direction.
Hvis der er nye læsere vil jeg forslå at læse 1'eren ellers bliver den ret forvirrende.<3

87Likes
236Kommentarer
32905Visninger
AA

21. Kap.18.

Nanas synsvinkel:

"vi skal ind nu" sagde jeg og så på uret. Made og Liv skal giftes nu, det var lidt underligt.

"klar?" spurgte Milena og så på de to piger.

Liv hadede at have kjole på, men hun havde stadig en lang enkel kjole på, med enkle sølv mønstre, hun så helt vildt smuk ud.

Made havde en lang hvis kjole på med sorte mønstre, typisk hende.

Hun så stadig blændende smuk ud.

brude pige kjolerne, var Lilla og Sorte, og meget smukke.

"Held og lykke piger" sagde jeg.

 

Jeg var den første oppe ved alteret, jeg stod foran Lou, han stod bare 5 meter fra mig.

jeg så på ham og kom til at tænke på den dag vi blev gift, jeg ville genleve den dag flere tusinde gange.

det øjeblik jeg kom gående på stranden, og så ham, hans kærlige, varme, glade, barnlige blå øjne.

jeg ville aldrig glemme det øjeblik.

 

Men nu var det to af mine bedste veninders tur, jeg så ned mod dørene, og der kom de med deres fædre.

Liv der altid havde dækket over mig i skolen, som altid havde lyttet til mig, som læste mine føelser med et blik, som altid vidste hvad jeg skule gøre, hende der aldrig havde svigtet mig, og bare altid havde været der for mig.

Made der altid havde stået ved min side, aldrig lade mig stå alene, hende der havde hjulpet mig genmen som meget, hende der havde forstået omkring det med cutting, og negative tanker, hende der heller aldrig havde svigtet mig, og bare havde stået ved min side.

Jeg havde egentlig aldrig regnet med at se dem med Niall og Zayn, men her var de, så perfekte sammen.

 

De sagde ja til hinanden, Niall kunne næsten ikke snakke, han så glad og græd som en sindssyg.

han havde et grøn, orange og hvidt slips på, typisk, men det matchede Mades grønne, orange og hvide sko, wauw de var åndssvage.

 

Ved selve festen skule jeg holde tale, hvilket jeg var lidt nervøs for.

jeg så ned på 4 af de mennesker jeg elskede højest, og begyndte at snakke,

"man siger at modsætninger mødes, og det gælder med hver af jer.

Liv du har altid været lidt af en drenge pige, senere hen blev du mere en fest pige, men imellem det, altid kærlig, betænksom, sjov, klog, ikke bange for at sige sin mening, og selvfølgelig overbevisende, jeg kan ikke takke dig nok få at dække over mine forbrydelser i skolen, og Mades selvfølgelig. Tusind tak.

Zayn du er min storebror, og jeg er så glad for at du fandt Liv, der er ingen der vil kunne være bedre for dig en hende, i er forskellige, så man skule tro det var løgn, men på en eller anden måde, får i det til at virke, og jeg var klart overrasket over at i fandt sammen, aldrig havde jeg troet, at den følsomme, dybe, popsmarte, bad boi og den fest glade, motercykelgalde, kloge, smukke, dejlige, sjove by pige, ville forelsker sig, jeg ønsker jer to alt held frem over.

Jeg elsker jer begge to meget højt" sådan var første del af talen, jeg så på Made og Niall.

"Made du har altid været den der usikre pige, aldrig følt dig smuk og god nok, men hvis du bare vidste hvor meget vi altid har misundt dig, så utrolig smuk, og klog, Sådan et fantastisk menneske som aldrig ville kunne skade nogen, du har altid været min rebel veninde, altid klar til at lave grin med lærerne, du lod mig aldrig tage skylden for noget. Tusind tak.

 Kære Lille Nialler min bedste ven, som jeg altid er nødt til at fodre, jeg ved at du vil passe på Made, og jeg ved at ingen fortjener hende mere end dig, du lader hende vide hvor smuk hun er, hvor perfekt hun er, hvor klog hun er, du får hende til føle sig som den prinsesse vi andre altid har set hende som, jeg vil aldrig kunne takke dig nok, får at være der for hende og for mig.

I to er så perfekte for hinanden, man skule aldrig tro at vi falde for hinanden den dyre glade emo, og den mad glade pop dreng, Niall tak fordi du gjorde Made så glad, og tak fordi du vil fortsætte med det. Made tak fordi du holder Nialler væk fra mit køleskab, længere end 2.minutter" sagde jeg

alle grinte.

Jeg satte mig ned igen.

"Nuuuuuuuuuuuuuuuuurrrrrrrrrrrrrrrrrrhhhhhhh" hvinede Made og krammede mig

jeg smilede

"jeg fatter ikke i var Jaloux på mig" sagde hun "du er den smukkeste pige i verden Made" sagde mig og Niall i kor.

hun rødmede.

"Nan du glemte Livs underlige trang til at bande" sagde Milena

"jeg ville lige lade hende glemme det for en aften" sagde jeg

"tak" sagde Liv og grinte.

 

Deres brudevals gik ikke så godt, ingen af dem kan danse, mig og Danie havde brugt timer på at lære dem det.

siden vi er de eneste i gruppen der kan danse.

El prøvede at lære det, men ifølge hende selv lignede hun en pingvin der prøver at flyve(Eleanor fact)

til sidst dansede alle.

"jeg savner vores bryllup" sagde Lou og kyssede mig på panden

"også mig, men jeg glæder mig til barnedåbene, der kommer" sagde jeg

han smilede "også mig, det bliver perfekt" sagde han

"præcis" sagde jeg

De kastede brude buketten, den ene greb El hun rødmede, fordi Josh stod ved siden af, de er faktisk ekstremt søde sammen.

den anden blev grebet af en af Livs søstre.

Hun har 9 søskende, de fleste er pap søskende.

El stod stadig rødmende over at have fået buketten

"GODT GREBET EL" råbte jeg til hende, hun så op på mig og smilede.

"TAK" råbte hun tilbage, jeg grinte af hende, jeg kan godt se det akavet ved det.

 

Made, Liv, Zayn og Niall tog alle af sted på bryllups rejse.

de ville være hjemme tidsnok til at jeg skule føde.

jeg glædede mig helt sindssygt meget, snart ville jeg have to smukke børn i mine arme.

Jeg håbede de lignede Lou, så ville de blive de smukkeste børn i verdens historien.

"hvad tænker du?" spurgte Lou  mens vi vinkede til 4 kløveren.

"på hvordan vores børn kommer til at se ud" sagde jeg

"forhåbentlig ligesom dig" sagde han og kyssede mig

"jeg håber en ligner Nana og En ligner Lou" sagde Milena

jeg så på hende

"så kan vi jo kende forskel" sagde hun

jeg grinte

"jeg glæder mig til at se dem" sagde Lou

"også mig" sagde jeg

"kom nu vi skal hjem" sagde Haz

vi gik over gaden og hjem, sjovt vi boede lige overfor.

Vi gik med det samme hver til sit, mig og Lou op på vores værelse.

Milena og Haz op på deres.

vi lagde mig træt ned i sengen, efter at have fået nattøj på.

Lou lagde sig ved siden af mig.

"tror du vi kan snakke til dem?" spurgte han og så på bulen, på min mave

"du kan prøve" grinte jeg

han lagde sig hen til bulen, og begyndte at snakke til den.

"Hej jeg er jeres far, jeg lover jer at i får verdens bedste og smukkeste mor, og verdens bedste familie, og i skal lære at passe på jeres yngre søskende, for i får mange, og hvis i er drenge, lære jeg jer at elske Power Rangers, og at spille fodbold, og i kan lære og synge, og spile skuespil, og at danse, og i får det rigtig godt" sagde han

der kom et spark som svar

"de kan høre mig" sagde han glad, han lignede et lille barn, så glad som han var, såå nutede.

"snak mere, jeg tror allerede de elsker dig, selvom man ikke kan andet" sagde jeg

han grinte og snakkede videre, i en evighed, snakkede han til bulen.

han sang også godnat sang til dem.

"vi elsker jer" hviskede han og kyssede bulen.

jeg smilede, jeg kom til at tænke på Karla, det var måneder siden jeg havde hørt fra hende.

"jeg er her for dig, du vil ikke kunne høre mig mere, jeg er kommer videre, men du er aldrig alene, jeg forlader dig aldrig helt, jeres børn bliver så smukke, i bliver så lykkelige, ville ønske jeg var ved dig, i live, men du må aldrig glemme mig, jeg elsker dig så højt, du er min storesøster det har du altid været og det vil du altid være. Farvel"   sådan forsvandt min elskede lille søster.

"farvel" hviskede jeg

Lou så underligt på mig

"hun er væk" hviskede jeg

"hvem?" spurgte han

"Karla" hviskede jeg

han lagde sig tilbage ved siden af mig, og kyssede mig på panden. "hun er et bedre sted" hviskede han

"det ved jeg, vores børn bliver så smukke, vi bliver lykkelige" sagde jeg

han smilede

"selvfølgelig" sagde han

"jeg elsker dig Louis" sagde jeg

"jeg elsker dig såå meget mere" sagde han

jeg kyssede ham blidt

vi faldt i søvn kort efter, om nogle måneder var vi forældre.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...