Kærlighed Gør Ondt

16 årige Lucas er forelsket. Han ved, at han aldrig kan få hende, han ved hun aldrig vil blive hans, men han vil ikke give slip på hende. Han gør alt hvad der står i hans magt for, at hun får øjnene op for ham.

Der er nemlig en ting. Hun er ikke bare en man bliver kærester med, i hvert fald ikke i Lucas tilfælde.

6Likes
2Kommentarer
1498Visninger
AA

7. Middagen

 

Et par dage senere havde jeg inviteret hende ud og spise. Det var en torsdag aften, og vejret var perfekt til at sidde udenfor i, så jeg havde bestilt pladserne til udenfor. Det skulle ikke være noget specielt, bare en middag på vores vellykkede projekt. Vi var mellem skolernes top fem, så vi skulle af sted på lørdag og fremlægge vores projekt. Ditte og fire andre elever udover mig, skulle af sted, jeg kunne slet ikke vente.

Dér! Gud, hvor var hun smuk. Hendes lange elegante ben, så vidunderlige ud i den korte sorte kjole, den var som syet på hende. Hun var et syn for guderne. ”Hej Lucas, hvor er de andre henne?” Nå ja, dem havde jeg ikke inviteret, det skulle bare være mig og hende. ”De meldte afbud”, jeg gjorde det kort, jeg havde altid været elendig til at lyve. ”Dem alle?”, jeg nikkede kort, og hun kløede sig i håret, hun følte måske det var lidt akavet. ”Men øhh, jeg vidste selvfølgelig ikke om du også ville dukke op”, hvad var det jeg stod og sagde? Hun havde jo meldt afbud hvis hun ikke havde kunnet komme. ”Du troede måske ikke, at jeg skulle have af vide, at de alle havde meldt fra?” Hendes ord ramte mig hårdt. Hun havde sagt det som om hun var rigtig sur på mig, det var næsten for meget at bære, jeg ville bare væk. ”Jeg ville bare være sammen med dig!”, sagde jeg, vendte mig om, og gik hen mod parkeringspladsen.

Hun kaldte på mig, ville have mig til at vende om, men jeg lyttede ikke. Tårnene pressede på, mine hænder rystede, jeg rystede. Jeg følte mig så latterlig! Noget greb om min skulder, og jeg blev trukket blidt tilbage, så jeg nu stod tæt på hende. Jeg kunne mærke hendes varme ånde på min nakke, jeg stod stadig med ryggen til. Ingen af os sagde noget, i hvert fald ikke de første par sekunder. ”Lucas, hvad var det du sagde inden du gik fra mig derhenne?” Fuck! Det skulle jeg aldrig nogensinde have sagt! Men alligevel gentog jeg mig selv. Da hun ikke sagde noget, vendte jeg mig om mod hende, ”men jeg skal nok lade være med at genere dig mere”. Med de ord gik jeg hen til min cykel, og kørte langsomt væk derfra. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...