Agenten mission: who?

Historien handler om en pige som hedder Emilie. Det er bare ikke alle der kalder hende det, hendes to bedsteveninder Anna og Klara kalder hende nemlig for Agenten.
Agenten er det man kalder for en supershopper, hun laver...ikke andet.
En dag da hun er ude at shoppe kommer hun i snak med en rigtig agent. Han snakker om en agent skole, og det ender med at Emilie får sin første mission - at finde fyren, og hans omtalte agentskole.

2Likes
9Kommentarer
1419Visninger
AA

3. Hvor ivrig kan man lige blive?

Jeg kiggede på min mobil. Det stod hemmeligt nummer på displayet. Min far havde tit advaret mig om disse smser, som kunne komme til at koste en hel masse penge, vis man åbnede den. Noget sagde mig at jeg ikke skulle åbne smsen, men min nysgerrighed var alligevel for stor. Derfor åbnede jeg den. 

"Du har vel ikke glemt det med skolen vel?"

Tænk at han var så utålmodig. Jeg var ikke engang kommet hjem endnu, og så tror han at jeg har glemt det hele. jeg gad ikke engang at svare ham. Jeg puttede min mobil tilbage i lommen, og kiggede efter Futte som var pist væk. Jeg fortsatte ned ad vejen, og ærgrede mig over at jeg ikke havde taget cyklen.

Da jeg kom hjem stod min mor i døren. Hun tog min jakke, og sagde at jeg skulle sætte mig ind i stuen. Jeg undrede mig lidt over vad jeg nu havde gjort, jeg havde ikke engang overskredet vores aftale om vor langt tid jeg måtte være inde i byen. Min far så ikke særlig glad ud.

"Der har lige været en dreng her!", næsten råbte han, "Han siger at du ikke har holdt jeres aftale!"

"jamen..."

"Har vi ikke sagt til dig at man skal holde vad man lover?"

"Jeg havde ikke nogen aftale med nogen!", råbte jeg inden min far kunne nå at sige noget.

Jef vidste godt hvem min far snakkede om, og det ved at gå mig på nerverne. Han var nok den i verden som havde mindst tålmodighed. Jeg skyndte mig op på værelset og flåede min mobil op af lommen.'

"Hvad helvede har du egentligt gang i!" skrev jeg i en sms til Ham.

"Hvad mener du?"

"Ja du sender smser... og siger at jeg ikke holder vores aftale!"

"Det gør du heller ikke!"

Det hele begyndte at blive lidt for mærkeligt. Vi havde ikke engang kendt hinanden i to timer, og så lyver han allerede for mine forældre. Jeg gad ikke svare på hans sidste sms. Jeg gad ikke skrive med en gladtnakke som ham. Han kunne rende mig noget så grueligt.

 

 

Min mor kom op på mit værelse. Hun havde taget noget aftensmad med op til mig.

"Vi blev bekymrede da du ikke kom ned til aftensmad", sagde hun og kiggede blidt på mig, "Er der noget i vejen?".

Jeg trak på skuldrene. Faktisk så vidste jeg ikke vad der var i vejen. Ikke andet end at en irriterende, fladmavet, lussepuster blev ved med at sende smser til mig. Jeg holdt det godt nok i mig, da jeg vidste at min mor ville blive så toset at hun ville blive helt stikkelsbær rød i hovedet.

"Der sker bare så meget her for tiden", løj jeg, "Jeg er også en smule træt".

"Det er helt okay" svarede hun, og lukkede forsigtigt døren efter sig.

Jeg satte bakken med mad på mit lille vakkelvorne natbord, som stod ved siden af min seng. Jeg var rent faktisk meget træt, og lagde mig ned på min krøllede dyne. Alt det med ham drengen gik mig på nerverne. Det var virkelig irriterende at han opførte sig som om han var en kendt person.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...