Agenten mission: who?

Historien handler om en pige som hedder Emilie. Det er bare ikke alle der kalder hende det, hendes to bedsteveninder Anna og Klara kalder hende nemlig for Agenten.
Agenten er det man kalder for en supershopper, hun laver...ikke andet.
En dag da hun er ude at shoppe kommer hun i snak med en rigtig agent. Han snakker om en agent skole, og det ender med at Emilie får sin første mission - at finde fyren, og hans omtalte agentskole.

2Likes
9Kommentarer
1486Visninger
AA

5. Hvem er jeg... eller Karoline?

"Hvem kigger du efter Karo?" spurgte hun mig og tog mig under armen, "Hvad laver du dog udenfor?"

Hun begyndte at trække mig hen mod døren, som førte ind i skolen. Skolen var stor og gammel. Den lignede ikke en af de der spøgelses skoler. Nej, det var en pæn skole. Den havde store vinduer, som lod en masse lys slippe ind. De gjorde at det var rart, varmt og hyggeligt ude på gangene, som ellers var meget små og snævre. Klasselokalerne var tilgengæld meget store. De havde også de store vinduer. Skolen var meget hyggelig.

Der gik en masse elever rundt ude på gangen. Jeg gættede på at det var frikvarter. Jeg havde jo ikke selv været i skole, og havde derfor mistet min tidsfornemmelse. Der var overskyet udenfor, så jeg kunne derfor ikke regne mig frem til hvad klokken var. 

Pigen trak mig med op på hendes værelse. Hun kiggede underligt på mig da jeg stilte mig i det ene hjørne. Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle gøre. Der var to senge derinde. Jeg kunne jo sætte mig på den ene, men jeg vidste ikke hvem der ejede den. det kunne jo være at pigen, som delte værelse med den pige der lige havde ført mig herop, ikke ville have at jeg sad på hendes seng. Værelset var ikke så stort. Eller det havde det måske været vis det ikke havde haft skrå vægge.

"Hvorfor står du der og glor?"

Jeg kiggede på hende. Pigen så venlig ud. Måske fordi hun troede at jeg var hendes veninde, som jeg jo ikke var. Jeg kendte ikke engang pigens navn. Kun hendes venindes, eller "mit", Karo eller måske var det Karoline. Jeg vidste det ikke, og det gjorde mig nervøs. Jeg satte mig nervøs på sengen. Pigen kiggede på mig med spørgende øjne. Hun lagde en hånd på min skulder. Jeg fik et chok, og rykkede straks lidt væk fra pigen. Pigen kiggede såret på mig, men rykkede sig væk fra mig. Hun lænede sig op af væggen bag hende. Hun kiggede ned i hendes skød. Hun syntes vel at det var lidt akavet at hendes veninde virkede som om at hun ikke kunne kende hende, men det kunne hun vel heller ikke på en måde.

Det bankede på døren. Pigen kiggede straks op. En ældre dame kom ind. Hendes hår var helt gråt og sat op i en knold lige i nakken. Vis hun havde haft en vorte ville jeg være 100% sikker på at hun var en heks. Hendes nederdel gik hende til lige under knæene. Den var helt stram, og fremhævede hendes tykke lår. Nok ikke en nederdel jeg ville have valgt! Damen kiggede på mig og gjorde store øjne.

"Nåh Karoline! Jeg troede at du... du døde i din sidste mission!"

Pigen på den anden seng kiggede underligt på mig. Hun kiggede bedrøvet på mig. Jeg var sikker på at hun havde regnet ud at jeg ikke var Karo eller Karoline som de troede, men en helt anden. Det havde hun vist ikke. Hun lagde en trøstende hånd på min skulder og gav den et klem.

"Det er derfor du har været så fraværende!" sagde hun med omsorg i stemmen, "Det må have taget hårdt på dig!"

Jeg skulle lige til at sige, at jeg ikke var den de troede jeg var, men så så jeg håbet i Pigens øjne. Hun kiggede forventningsfuldt på mig og smilede. Jeg smilede igen, men kunne hele tiden mærke knuden i maven. Pigens bedste veninde var måske død, og så sad jeg her og lod som om jeg var hende. Jeg havde det vildt dårligt med det, men kunne ikke rigtig afsløre mig selv, så jeg spillede bare med.

Den gamle strikse dame gik igen. Pigen satte sig hen på min seng, eller det var jo ikke min seng, men hendes seng som jeg skulle forestille at være. Hun tog min hånd. Jeg prøvede forsigtigt at trække den væk, men gjorde det så stille så hun ikke lagde mærke til at jeg prøvede at trække den til mig. Hun begyndte at spørge ind til den mission "Jeg" lige havde været på. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg havde jo ikke været på den. Jeg vidste ikke engang hvad den havde handlet om! 

"Øhm...", begyndte jeg, men pigen afbrød mig.

"Ej det skal du da ikke sige, du er garanteret i chok!" hun tog sig til munden, som om hun lige havde fundet ud af noget ganske forfærdeligt. Det havde hun nok også, for hun havde lige...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...