I'll find the words to say, before you leave me today.

Sarah er helt knust over at hendes kæreste, Niall, skal flytte væk, og hun måske aldrig mere skal se ham igen. Hun tænker tilbage på de to fantastiske uger der er gået med ham, fra den dag de mødtes, til deres sidste møde. Hun vil prøve at finde ud af, om han er værd at kæmpe videre for, eller om hun bare skal lade ham være fortid.
se traileren længere nede, til højre!:-)

11Likes
12Kommentarer
3297Visninger
AA

6. That's what makes you beautiful

 

 

Sarah’s synsvinkel

Jeg var på vej hjem til min veninde. Jeg havde virkelig brug for hende lige nu, efter at jeg havde snakket med hende i mobilen, fandt jeg ud af, at jeg ikke bare kunne miste Niall på den måde. Men hvad kunne jeg gøre for at få ham tilbage? Jeg havde slettet hans telefon nummer i vrede, fordi jeg troede at jeg aldrig ville få brug for det igen. Maya gav mig et stort trøstende kram, da jeg kom og bankede på hendes dør. Hun ville gerne hjælpe mig til at finde ud af hvad jeg skulle gøre, for at få ham tilbage. Maya hjalp mig altid med sådanne ting, hun var rigtig god til at give råd, når det virkelig gjaldt. ”er du okay?” spurgte hun, og rettede på mit hår.  ”nej, jeg savner Niall” det gjorde ondt at sige, og jeg kunne mærke tårerne komme op igen. Jeg snøftede, og mærkede klumpen i min hals presse sig på, som en mursten. ”det okay, hvis du gerne vil græde, du behøver ikke at holde det tilbage” jeg brød sammen i tårer, og knælede næsten ned til jorden. Mine tårer løb ned ad mine kinder, mens jeg brølede om hvor meget jeg savnede ham. ”kom med ind, så snakker vi om det” hun hev mig op på benene igen, og sleb mig med indenfor. 

Hun kom med servietter til mine fugtige kinder, og fik mig endelig til at snakke normalt. ”jeg ved godt at det er for sendt, men jeg vil alligevel gerne ha’ ham tilbage” sagde jeg. Maya strøg mit hår tilbage, og tog min hånd. ”hvis han virkelig kunne li’ dig, så vil han sikkert også prøve på at få dig tilbage” det var nok rigtigt, jeg betød nok ikke noget for ham, hvis han bare havde tænkt sig at forlade mig på den måde. ”men hvad hvis han ikke prøver at få mig tilbage, er det et tegn på at han alligevel var ligeglad med mig.” jeg kiggede op på hende, selvom jeg vidste at jeg så forfærdelig ud. ”det kan jeg ikke tro på… jeg kan huske første gang jeg så jer to sammen. I var det sødeste par nogensinde!” jeg kom til at tænke på den dag. Den var virkelig fantastisk. Vi var ikke officielt et par endnu, men vi opførte os som om vi var. ”ja, det var den dag hvor vi alle holdt fest” sagde jeg og lænede mig tilbage i sofaen.

Mig og Niall havde været sammen og lavet alt muligt siden vores kys. Niall havde spurgte om jeg ikke ville med til en fest, ham og de andre drenge fra one direction holdt. Det ville ikke blive en stor fest, kun dem, mig(og hvis jeg ville ha’ en med) og så havde Harry inviteret nogle piger. jeg havde inviteret Maya med, for jeg syntes det var på tide at hun mødte Niall, og hun ville også vildt gerne møde one direction. Hun havde lovet mig ikke at skrige når hun mødte dem, så det ikke ville blive akavet. Vi havde taget, okay fint tøj på, men ikke for overdrevent. Jeg håbede at Niall ville syntes om mit outfit, og mit hår, da jeg havde brugt lang tid på det. Maya havde også brugt lang tid foran spejlet, for hun håbede på at score Liam.

Jeg stod for første gang foran Nialls hus, med Maya bagved mig. luften var fugtig, fordi det lige havde regnet, og jeg kunne nærmest lugte Mayas nervøsitet. Jeg ringede på, med lidt tøvende bevægelse, og Louis kom ud og åbnede døren. ”hej, jeg sagde jo at vi nok snart skulle mødes” jeg grinede. Maya kiggede underligt på mig. Der var vidst noget, jeg også havde glemt, at fortælle hende. Maya var lige ved at eksplodere, da Louis spurgte efter hendes navn. ”mit navn er.. Maya!” hun var næsten rød i hovedet. Han bød os indenfor, og viste os hen til der hvor de andre drenge allerede sad, og pjattede. Niall fik øje på mig, og sprang op ad sofaen. ”Sarah!” han omfavnede mig, og gav mig et stort kys på munden. ”jeg er glad for at du kom.. du ser vildt smuk ud” sagde han til mig, jeg rødmede lidt og fniste. Maya stod og så lidt overflødig ud. ”det her er min veninde Maya… hun er fan, men hun har lovet at styre sig i dag” Maya blev rød i hovedet igen, og gav Niall hånden ”hej Maya” hun smilte nervøst. Man kunne se at hun kæmpede for ikke at flippe helt ud. Niall gik hen til mig igen, og tog mig i hånden. ”må jeg godt lige snakke med dig Sarah” sagde Maya. Jeg kiggede på Niall. ”jeg kommer om lidt” sagde jeg til ham, og slap hans hånd. Jeg gik med hende ud i entreen, hvor Maya flippede helt ud, og skreg lydløst. ”jeg ha lige mødt one direction, og dig og Niall er vildt søde sammen! Mig og Liam bliver ligeså søde… når jeg har lært ham og kende” hun hoppede op og ned, som en eller anden hare, så jeg var nødt til at tage fat i hendes skuldre for at holde hende nede. ”husk hvad du har lovet mig” sagde jeg med en beroligende stemme. Hun holdte op med at hoppe, og stod bare og viftede vildt med hænderne. ”ja, jeg skal nok prøve” hun smilede og tog en dyb vejrtrækning. ”held og lykke, med dig og Liam” hviskede jeg, mens jeg skubbede hende, hen mod stuen igen. Jeg gav hende et smæk i røven på vej ind i stuen, så hun var lige ved at snuble i sine høje hæle. Louis så det og begyndte at grine, højt. ”du skal ikke gøre mig mere til grin” hviskede Maya for sjov til mig. Jeg smilede til hende undskyldende. ”så du er Maya?” råbte Harry over til hende. Jeg gik over til Niall, som sad i sofaen, og gav ham et knus. ”ja, jeg hedder Maya” hun stod lidt akavet foran sofaen. ”hej Maya!” råbte Liam, og Zayn. ”kom og slå dig ned” sagde Louis til hende, og klappede på sofaen. Hun satte sig forsigtigt ved siden af Louis, og smilede til ham. Dørklokken lød, og Harry sprang op ad sofaen. ”så kommer dine damer, Harry” drillede Niall, og grinede med hans kendte grin.

I løbet af aftenen, var det blevet mindre akavet imellem Maya og drengene. De sad og snakkede, og grinede sammen. Harry sad med armene rundt om de piger, han havde inviteret. Og jeg lå med hovedet i Nialls skød, mens han legede med mit hår. ”du ved godt at jeg godt kan mærke bulen i dine bukser ik?” jeg fniste og gav ham et sødt smil. Niall begyndte at rødme. ”nåår du rødmer” sagde jeg og agede hans kind. Han smilede nervøst. ”det er din skyld, du kan da bare lade vær’ med at være så smuk” jeg små grinte, og bed mig i læben. Det intense øjeblik, hvor jeg bare lå og kiggede op i Niall’s smukke øjne var skønt, og jeg tog mig selv i at drømme mig væk i de dybe blå øjne, som kiggede ned på mig. ”skal vi ikke gå ind på mit værelse?” spurgte han. Jeg lukkede øjnene ”jo” vi rejste os op og gik ind på Nialls værelse. Han satte noget musik på, og dansede som en idiot hen mod hans seng, hvor jeg havde sat mig. Jeg grinede over hans dårlige danse moves. Da han var kommet hen til mig, kravlede han hen over mig, med et fugtigt kys, som ramte mine læber. Vi lå og kyssede og kælede med hinanden, og på et tidspunkt nåede Niall til, at ville tage min top af. Jeg lod ham tage den af, og han begyndte han at kysse min mave, og efterlod mærker overalt. Jeg gøs, fordi det kriblede med sommerfugle i hele min krop. Han kravlede hen, og kyssede mig, på munden igen. ”du er så skøn” hviskede han mig ind i øret, mens ’kiss me- Ed Sheeran’ kørte i baggrunden. ”kiss me like you wanna be loved, this feels like falling in love…” Sangen hjalp øjeblikket til at blive mere intenst, og Niall fik det vidst lidt for godt. Han tog langsomt fat i min nederdel, og underbukser, for at trække dem ned. Jeg afbrød vores inderlige kys, med et chok. ”hvad laver du Niall?” jeg kiggede ham alvorligt ind i øjnene. ”undskyld… jeg troede ikke at du ville ha’ noget imod det..” jeg hev min nederdel, og underbukser op igen, og Niall satte sig op. ”jeg føler mig ikke helt klar til dét, endnu” han kiggede undskyldende på mig, og sendte mig et skævt smil. ”jeg skal nok vente til du føler dig klar… lige meget hvor meget min bule i mine bukser synes noget andet” jeg grinede lidt akavet, og kiggede ned på hans bukser. Rigtigt nok var bulen stor, men jeg havde stadig ikke lyst. Jeg løftede mig op på mine arme. ”jeg tror jeg går ud til de andre” han kiggede ærgerligt på mig. Jeg blev vidst lidt skræmt af, at det var det han ville lave med mig. jeg gav ham et lille smil før jeg gik ud gennem døren, og efterlod ham alene, på hans seng.

De andre var i gang med en eller anden danse konkurrence. Louis stod og viste sine skøre danse trin frem. Jeg gik hen i sofaen, ved siden af Maya, som var ved at dø af grin, af de sjove danse trin, de lavede. ”hvor er Niall?” spurgte hun. ”han er inde på hans værelse” sagde jeg uden øjenkontakt med hende. ”hvad er der sket?” jeg havde svært ved at holde masken, da Liam begyndte med ’1, 2, 3, flick’ og jeg slap et lille grin ud. ”ikke noget særligt” svarede jeg. Hun løftede sit hoved op med sin ene hånd og kiggede direkte hen på mig. ”der må da være ske noget, siden at du bare er gået fra ham” hun løftede sit øjenbryn, på en irriterende, flabet måde. ”han havde måske bare regnet med, at vi skulle lave noget andet i aften, du ved” jeg kiggede ind i hendes øjne, og så hendes forbløffelse. ”Niall Horan har lige lavet et overgreb på dig?!” hun smilede stort, og tog fat i mine hænder. ”nej! Det var ikke et overgreb… han levede sig bare lidt for meget ind i øjeblikket” sagde jeg og lavede et skævt smil til hende. Hendes øjne brød øjenkontakten med mig og kiggede bagved mig. jeg kiggede bag mig, for at se hvad hun kiggede på. Niall. Han var kommet ind igen. Han havde kursen direkte hen mod mig. han satte sig på kanten af sofaen, ved siden af mig. han kiggede ikke på mig, men underholdte sig bare, ved de andre drenges dumheds dans. Hvordan kan jeg blive sur på ham over dét? Han kunne jo ikke helt gøre for det… jeg rakte ud efter hans arm, med min hånd, og trak ham så tilbage. Han kiggede overrasket på mig, men blikket ændrede sig langsomt til et smil, da han lænede sig bagud, og kyssede mig på kinden. ”jeg er ikke sur på dig… det kan jeg ikke blive” hviskede jeg til ham, mens jeg knugede hans arm. Jeg kan virkelig ikke blive sur, på den sødeste dreng jeg kender…

 Maya agede mig på hovedet igen. ”kan du ikke bare ringe til ham, og få talt det igennem?” spurgte hun. ”nej, jeg har slettet hans nummer… men det fortryder jeg nu, for jeg vil jo enlig gerne ha’ ham tilbage” det sortnede for mig, da det virkelig gik op for mig, at det her var virkelighed. Jeg har ikke hans nummer. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Han er væk…. For altid. så hvad skal jeg gøre nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...