I'll find the words to say, before you leave me today.

Sarah er helt knust over at hendes kæreste, Niall, skal flytte væk, og hun måske aldrig mere skal se ham igen. Hun tænker tilbage på de to fantastiske uger der er gået med ham, fra den dag de mødtes, til deres sidste møde. Hun vil prøve at finde ud af, om han er værd at kæmpe videre for, eller om hun bare skal lade ham være fortid.
se traileren længere nede, til højre!:-)

11Likes
12Kommentarer
3444Visninger
AA

4. It's everything about you part 2

 

 

SØNDAG! Det kriblede I hele min krop for at komme hen til Niall, og se hvad det var han havde fundet på. Denne gang sørgede jeg for at tage nogle praktiske sko på, for en sikkerheds skyld. Selvom jeg vidste at vi bare skulle ud og spise, så kunne det jo være at vi også skulle lave noget bagefter. I dag havde jeg en cowboy vest på, og en stram nederdel.

 Jeg styrtede ned ad en sidegade, med fuldfart, på vej hen til Niall! Det var lidt skyet, men jeg håbede at det ville blive bedre vejr i løbet af dagen. Jeg gik hen til den samme café vi havde mødtes ved sidste gang, og stilte mig under halvtaget. Han var ikke kommet endnu, så jeg satte mig ned, i en af caféens stole. Det var godt at vi skulle være sammen om søndagen, for der havde butikkerne ikke åbent, og der ville ikke være så mange mennesker, til at genkende Niall. Pludselig var der en som prikkede mig på skulderen, og jeg vente mig om for se hvem det var. Jeg vidste med det samme at det var Niall, men jeg begyndte at tvivle, da jeg så hvem der havde prikket mig på skulderen. En mand med en spiderman maske på… ”Niall?” jeg hørte den genkendelige latter under masken, og sprang op efter et kram. ”hvorfor fanen har du taget en maske på?” jeg grinede over den sjove idé. ”der er ingen som kan genkende mig, hvis de ikke kan se mit ansigt!” jeg grinede, og krammede ham igen. ”du ved godt at vi skal ud og spise ik’?” jeg fniste stadig lidt. ”jo, det finder jeg bare ud af til den tid hvad jeg gør” det irriterede mig, at jeg ikke kunne se hans smukke ansigt, men idet mindste kom jeg stadig til at være sammen med hans skønne personlighed. Han rakte armen ud, så jeg kunne holde rundt om den. ”skal vi gå” jeg kunne næsten ikke tage det seriøst, så jeg blev bare ved med at grine, af den fantastiske idé.

Vi gik ud fra café området, og drejede videre ned mod Nandos. Det var rat til en forveksling, at ha’ hele gågaden næsten for sig selv. Når der endelig kom nogen gående forbi os, kiggede de godt nok mærkeligt på os. Nok fordi at Niall havde spidermans maske på… men af en eller enden grund følte jeg mig bare stolt, over at gå arm i arm, med… spiderman.

Der var ingen skrigende fans, hos Nandos, den dag, så vi kunne spise i fred (og uden maske på!). det var godt at kunne kigge på Nialls øjne igen, selvom jeg kun havde undværet dem i 10 minutter. ”hvad mente du enlig med en fake tweet i forgårs?” spurgte jeg, mens vi ventede på vores mad. ”at jeg kunne skrive en tweet, hvor der stod f.eks. at jeg tog en tur hjem til Irland for at besøge min familie… så ville fans nok ikke stalke mig i London” han var virkelig fuld af skøre idéer. Det var ikke noget dårligt.

Vores mad kom på boret, og han spiste godt nok meget. Jeg håbede ikke at jeg lignede en eller andet klam idiot, da jeg fyldte min mund med pomfritter, og kød. Han så ikke ud til at have noget imod at jeg proppede mig, for han spiste selv ret hurtigt. ”så hvordan er det at bo i Danmark… jeg ved faktisk ikke så meget om det land” spurgte han, efter han havde tørt sig om munden. ”det er ret koldt nogle gange, jeg ved ikke.. hvad vil du vide” jeg lænede mig ind over bordet, og kiggede ham dybt ind i øjnene, så han vidste at han havde min fulde opmærksomhed. ”hvor boede du?” ”jeg boede i hovedstaden, København. Det er en rigtig dejlig by” han nikkede, selvom han ikke fik så meget at vide. ”så er det min tur til at spørge dig om noget” sagde jeg og smilede sødt til ham. ”bare spørg” ”hvordan kan sådan en sød fyr som dig, ikke ha’ en kæreste” han fniste lidt. ”måske venter jeg bare på den rette pige” han blinkede til mig. jeg var virkelig ved at falde for hans charmerende personlighed, for fuld fart, og der var ingen vej tilbage. Han smilede og tog sin mobil frem. ”jeg er lige nødt til at tage den her, det er arbejdet” sagde han og gik ud. Mit smil forsvandt fra mine læber. Jeg troede at det gjaldt hele arbejdet, og ikke kun fansene… men åbenbart så er arbejdet vigtigere… jeg prøvede at skjule at jeg var lidt ked af det, da han kom ind igen. Hans smil var også forsvundet, og det gjorde mig ikke gladere. ”jeg er virkelig ked af det, men mit arbejde kalder… jeg er nødt til at tage af sted med det samme, og mødes med de andre drenge” jeg kunne ikke tro, at hans arbejde igen ødelagde vores dag sammen. I vrede rejste jeg mig op fra min stol. Jeg havde værken lyst til at se vred eller ked af det ud, men det var svært at skjule min skuffelse. ”jeg er virkelig ked af det… du må forstå at mit arbejde fylder meget i øjeblikket” han prøvede at tage i mine skuldre, for at holde mig fast. Han kiggede mig i øjnene. ”jeg lover at det er sidste gang, næste gang lader jeg ikke arbejdet komme i vejen” hvis der bliver en næste gang… jeg kunne rigtig godt li’ ham, men det var ikke sjovt, at når vi var på date sammen, så stod jeg i anden række. Jeg prøvede at undgå hans blik, for jeg vidste at det ville få mig til at smile. ”Sarah, jeg kan rigtig godt li’ dig, det er rart til en forskel, at være sammen med en sød pige, som ikke skriger mig op i hovedet, hele tiden.” det var meget fristende at kigge ham i øjnene, men jeg lod stadig vær’. ”bare gå Niall… jeg forstår det godt” jeg var nødt til at lade ham gå. Inden han gik, tog han under min hage, og løftede mit hoved op, så jeg kiggede ham direkte i øjnene. ”jeg lover at gøre det godt igen” sagde han, og gav mig et kram. Jeg knugede ham ind til mig, og gned mit hoved mod hans skulder, før han skyndte sig ud ad døren. Jeg satte mig ved bordet. Den glemte spidermans maske, som lå på bordet, fangede mit blik. Jeg tog masken og stoppede den ned i min skuldertaske. Vil jeg virkelig ha’ en næste gang, med Niall? Hvor han måske igen kan droppe mig…?....

om aftenen lå jeg igen i mi seng, og prøvede at ringe til min veninde. Hun tog den til sidst. ”hej Sarah, hva’ så?” ”hej Maya, jeg har været ude med Niall igen i dag…” jeg kørte min hånd gennem mit hår. ”Niall ? hvem er det?...” ”jeg fortalte dig om ham i går..!” jeg grinede lidt, over hendes glemsomhed. ”nåååår ja, hvordan kunne jeg glemme det! Min veninde går jo ud med Niall Horan” hun grinede. ”ja, han droppede mig så i dag på grund af arbejdet, vi havde nået at spise og snakke lidt… men så gik han lidt efter” jeg sad og kiggede på spidermans masken. Hvorfor tog jeg den overhovedet med hjem? ”sikke en idiot… han ved ikke hvad han går glip af” jeg grinede lidt. ”ja, men han blev ved med at sige, at hans arbejde fylder meget i øjeblikket, og han nok skulle gøre det godt igen..” ”hvis han vil gøre det godt igen, efter de her to gange så må han virkelig prøve” sagde Maya bestemt. ”det ved jeg ikke… jeg savner ham allerede” det gjorde jeg virkelig. Det kunne godt være at der ville blive en næste gang med ham. Jeg hørte min dørklokke ringe. ”jeg er nødt til at ligge på, der er nogen der ringer på døren” jeg lagde min mobil fra mig, og gik ud i gangen. Gennem kighullet, kunne jeg se en lyshåret dreng, foran min dør. Niall! Han er kommet hele vejen til mit hus, for at gøre det godt igen! Jeg rev døren op, og glemte næsten, at jeg var sur på ham. ”Niall!” jeg sprang nærmest på ham, og gav ham et stort kram. ”det har jeg da ikke fortjent” sagde han, med et stort smil i ansigtet. ”nej, men jeg havde sådan lyst til at kramme dig” jeg kunne ikke være så sur på ham, når han var kommet til mit hus. ”hvorfra ved du hvor jeg bor? Det har jeg da ikke fortalt” han satte mig ned igen, og tog fat i min hånd. ”jeg fandt dig på krak, jeg sagde jo at jeg nok ville gøre det godt igen.” jeg havde næsten glemt, at jeg havde et par grimme sports shorts på, og en gammel t-shirt. Det var lidt pinligt, at vise mig sådan foran ham, men i det mindste var shortsene korte, og frække. ”må jeg komme ind eller hvad?” flot, så glemmer jeg at invitere ham ind… jeg trak ham indenfor, og viste ham ind på mit værelse. Han satte sig ned på min sovesofa, og sad bare og kiggede på mig. ”skal vi se en film?” spurgte jeg. Han nikkede. ”hvad har du?” ”kun sådan nogle gamle film, hvad med ’the shinning’” spurgte jeg, og fandt den frem for min film skuffe. ”ja, jeg har hørt at den er god!” mit tv var ikke så stort, og min dvd-afspiller var ret gammel, så jeg havde nogle problemer med at sætte dvd’en på. Jeg satte mig tilrette, tæt op ad Niall, efter at ha’ startet filmen. Han holdt sin arm rundt om mig, og hvilede sin hånd på mine ben, som jeg havde svunget op på sofaen. ”Niall?” sagde jeg og kiggede op på ham. Vores ansigter var kun få centimeter fra hinanden. ”du ved godt at jeg ikke blev rigtigt sur på dig, her i dag, jeg blev bare skuffet over at du skulle gå” han åndede mig ind i munden, da han begyndte at smile. ”det var det jeg håbede på” med den korte afstand, mellem vores læber, var det ikke til, at holde tilbage længere. Vores læber mødtes i et varmt og fugtigt kys, som fik min mave til at eksplodere med sommerfugle. Jeg førte min ene hånd gennem hans bløde hår, og holdt hans hånd med den anden. det var sådan jeg havde håbet at det ville ende, mig på toppen af ham, mens vi kyssede hinanden inderligt.

Jeg knugede spidermans masken, og kiggede så på den. Jeg nåede aldrig at gi den til ham, før han tog af sted… men så har jeg jo et minde om ham… vi fik det jo til at fungere, selvom han havde sit arbejde. Mit værelse var nu næsten mere rodet, end før, fordi jeg havde taget alle tingene, under min sovesofa frem.  Min mobil ringede. Det var Maya som endelig havde taget sig sammen til at ringe til mig. jeg var nødt til at fortælle hende, at jeg ikke havde lyst til at gi slip på ham endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...