I'll find the words to say, before you leave me today.

Sarah er helt knust over at hendes kæreste, Niall, skal flytte væk, og hun måske aldrig mere skal se ham igen. Hun tænker tilbage på de to fantastiske uger der er gået med ham, fra den dag de mødtes, til deres sidste møde. Hun vil prøve at finde ud af, om han er værd at kæmpe videre for, eller om hun bare skal lade ham være fortid.
se traileren længere nede, til højre!:-)

11Likes
12Kommentarer
3280Visninger
AA

9. I won't be leaving till I've finished stealing every piece of your heart.

nu for i også lidt fra Nialls synsvinkel igen.

jeg regner med at det her bliver mit næst sidste kapitel.

 

Niall’s synsvinkel

Jeg kom endelig ud fra den store scene, og om til gaderoben, efter talkshowet. Det havde været svært at tage mig sammen hele showet igennem, og da jeg smækkede døren efter mig, brød jeg sammen i tåre… noget jeg havde holdt tilbage meget længe. Jeg vidste at hun ikke kunne være sur på mig, jeg har ødelagt det hele, mistet den pige der måske var den rette for mig, men alligevel lever 100.000 km fra mig… jeg kiggede ind i det oplyste spejl, og så mine røde glinsende øjne, fulde af tåre. Det eneste rigtige at gøre var at kontakte hende, selvom jeg havde lovet mig selv at prøve at glemme hende. Jeg ville ikke kunne være i stand til at leve hver dag i mit liv, så langt fra hende, men stadig ha’ kontakt med hende. Det var derfor jeg ikke ville ringe til hende, det gør det bare sværere at glemme hende. Jeg tog min mobil frem af lommen, og beundrede min baggrund. Sarah. Jeg kunne ikke lade værre med at skulle ha’ hende som baggrund, selvom jeg vidste at det ikke ville hjælpe mig videre. Jeg kyssede skærmen, og kiggede intenst på min smukke baggrund. ”snart skal jeg høre din smukke stemme igen” hviskede jeg til billedet. Jeg kiggede lige bag mig, for at være sikker på, at ingen hørte det. Jeg var alene i gaderoben. Sarah var på hurtigkald, så jeg fik hurtigt ringet hende op, men jeg begyndte at tvivle og blive nervøs, da jeg havde gjort det. Den bippende tone der lød, i den tid hun ikke tog sin telefon, drev mig til vanvid. Til sidst hørte jeg en svag stemme. ”hej, hvem er det” jeg tog mig rundt om munden, i glæde over at høre hendes stemme. ”det… det hhhm er Niall” der opstod en tavshed på linjen, og jeg var meget nervøs for hendes næste træk. ”Niall?” sagde hun stille. Jeg hørte svagt et snøft. ”hvorfor ringer du?” jeg havde håbet at hun vil sige noget andet til mig. ”fordi jeg ikke kunne lade vær’” jeg snøftede ind i telefonen, og gennem spejlet, holdt jeg øje med en tåre som trillede ned ad min kind. ”græder du Niall?” hun talte mere sødt nu, med hendes normale toneleje. Jeg rømmede mig hurtigt. ”jeg har savnet din stemme” sagde jeg og smilte højlydt. Mine hænder svedte, og jeg havde det som om jeg ikke kunne tænke klart, samtidig med at høre hende snakke. ”jeg har også savnet din irske accent!” hun fniste ind i røret, og det varmede mit hjerte, tanken om at jeg fik hende til at smile. Det bankede på døren, og sådan som jeg så ud var der ikke nogen som skulle komme ind. ”må jeg komme ind” det var Louis. ”nej… jeg.. jeg er nøgen” Sarahs dejlige latter brød ud gennem min telefon. ”jeg sagde det til louis” sagde jeg og grinede. ”haha… jeg håber da ikke du er nøgen lige nu” hun grinede, og det var den første gang den dag, at nogen fik mig til at grine, og smile oprigtigt. ”hvorfor ikke, ville du ha’ noget imod det?” jeg elskede at drille hende, for hun hoppede altid på den. ”næ, enlig ik” hun grinede igen, og fik mit hjerte til at springe et slag over. ”så hvorfor ringede du enlig til mig? det var vel ikke bare for at høre min stemme?” spurgte hun. ”jeg indså bare at… jeg ikke kan undvære dig” jeg forestillede mig hendes smil, som kun skyldes at jeg snakkede til hende, og hendes øjne som glinsede, bare ved tanken om at jeg tænkte på hende, for det var det eneste som ville få mit smil frem. ”det har du først opdaget nu? Jeg indså det, lige da du forlod mig” ”jeg kan ikke leve én dag mere, med tanken om at jeg aldrig mere skal se dig igen” det skar i mig, at sige sandheden, og kunne kun håbe på at det var en løgn. ”jeg ku’ godt et af dine dejlige kram lige nu… hvorfor skulle du også flytte? Det var da fint nok her i England…” ”ja… ” jeg kom til at lytte til hendes dejlige stemme resten af natten, hvor vi fortalte hinanden om hvor meget vi savnede hinanden, og hvad vi skulle stille op med situationen. Vi fik også grinet lidt sammen, det var næsten det jeg havde savnet… nu manglede jeg kun… hende. Jeg kunne godt mærke, at det ikke var slut endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...