I'll find the words to say, before you leave me today.

Sarah er helt knust over at hendes kæreste, Niall, skal flytte væk, og hun måske aldrig mere skal se ham igen. Hun tænker tilbage på de to fantastiske uger der er gået med ham, fra den dag de mødtes, til deres sidste møde. Hun vil prøve at finde ud af, om han er værd at kæmpe videre for, eller om hun bare skal lade ham være fortid.
se traileren længere nede, til højre!:-)

11Likes
12Kommentarer
3330Visninger
AA

7. ...before you leave me today...

 

her har i det 7'ne kapitel... håber i kan li' det!:-)

Maya tog nogle blade frem, for hun vidste, at dameblade altid fik mig til at tænke. Hvis jeg ikke kunne komme til at ringe til Niall, hvad skulle jeg så gøre? Jeg tog et af bladene i hånden, og bladrede op på en tilfældig side. ”hvorfor fik du det ikke bare snakket igennem da i sagde farvel?” spurgte Maya. Jeg slog benene op i sofaen, og satte mig i skrædderstilling. ”fordi vi ikke fik sagt ordentlig farvel… jeg ved ikke hvad der gik af ham, eller også var det mig…” jeg kiggede på en side hvor der stod noget om sommer mode. ”hvide farver, og dyre print” stod der øverst i artiklen. ”hvad skete der? du har aldrig fortalt, hvad der helt præcist skete den aften..” jeg snøftede, og prøvede at undgå tankerne om den aften. Maya tog i min arm, og rystede lidt til mig, da jeg ikke svarede hende. ”hvad skete der endelig med dig og Liam?” spurgte jeg for at undgå at fortælle det. ”det ved du godt, det var et ’one night stand’ du skal ikke prøve at snyde dig udenom… jeg vil gerne vide det” hun smilede tiggende til mig, og fik mig til sidst, til at fortælle om det.

Det skete 2 dage før. Niall havde sagt at han skulle snakke med mig om noget, så vi mødtes om aftenen ved en bænk, i den nærmeste park. Jeg var lidt urolig, for jeg var bange for at han kom med dårlige nyheder. Da han kom gående ned ad stien, blev jeg lidt mindre urolig, for jeg så at han havde et stort smil i ansigtet. Jeg rejste mig op og gav ham et kys på munden. Han tog fat om mine hofter, og trak sig lidt væk fra kysset. ”hvad er der?” spurgte jeg uroligt. Han plejede ikke at være sådan. Man skulle tro, at det var fordi, at han ikke havde fået noget at spise hele dagen. Han satte sig ned på bænken med mig i hånden. Et usikkert smil viste sig i hans ansigt. Jeg satte mig ned på ham, men han skubbede mig ned ved siden af, hvilket fik mig til at få en klump i halsen. Hvad er der sket med ham… hvorfor undgår han mig? han gjorde mig ret ked af det med de utydelige tegn, han sendte, mens han stirrede trist ned i jorden. ”har du ikke fået noget at spise i dag eller hvad?” jeg smilte lidt, for at afbryde det triste øjeblik. Han fik endelig taget sig sammen til at sige noget, og det kom meget pludseligt ud af hans mund. ”jeg skal flytte” et øjeblik var jeg helt væk, og så begyndte jeg at grine, for jeg kunne ikke tro at det var sandt. ”jeg skal flytte til USA med bandet” jeg kiggede ham i øjnene, og indså at han ikke løj. Det var sandheden… jeg havde håbet på at det ville blive at skønt øjeblik, da jeg var på vej hen i parken. Solnedgang, på en bænk, med min skønne kæreste… men så fik jeg kastet de værste ord, han kunne sige, lige i hovedet på mig. han skal flytte… mine øjne prøvede at undgå hans, for jeg kunne mærke at tårerne var på vej til at fylde mine øjne. ”hvornår” fik jeg sagt, gennem tåre og klumpen i min hals. Han klemte min hånd, så det gjorde lidt ondt. ”i….. i morgen” det tog ham tid at få sagt, men det tog kun et sekund for mig at bryde sammen i gråd, hen over ham. Han holdt sin arm rundt om mig, og nussede mit hår, mens jeg græd ind i hans brystkasse. Ikke nu, ikke nu kan jeg miste ham!... jeg løftede mit hoved, uden at tænke over, at jeg nok lignede en vaskebjørn. Han strøg en finger under mit øje, for at fjerne noget af den våde mascara. ”hvor… længe.. har du vidst det?” fik jeg sagt, mellem min vejrtrækning. Han stønnede og undgik mit blik. ”i to uger….” jeg gispede. ”så du vidste det da vi mødte hinanden?... og du har ikke engang sagt det til mig?” jeg satte mig op igen, og kiggede på ham. ”jeg havde bare ikke lyst til at se dig være så ked af det… så jeg trak det bare ud, selvom jeg vidste at det skulle siges på et eller andet tidspunkt” og mig som havde gået rundt og troet at vi skulle ha’ et rigtigt forhold op og køre. Jeg havde taget fejl… han havde givet mig falske forhåbninger, og jeg var for høj af hans kærlighed, til at se hvad der gemte sig bag hans smil. ”så du havde bare tænkt, at det hele ville være fint, hvis du kom her dagen før og fortalte det?!” mine øjne glødede, og jeg knyttede mine næver. ”jeg ved godt at jeg skulle ha’ fortalt det… jeg var bare for dum, til at tænke over det” jeg rejste mig op fra bænken, i vrede. Hvis han virkelig fortalte det nu, for min skyld, så må han da være ligeglad med mig… jeg bliver bare endnu mere ked af det, det er som om det ikke har betydet noget for ham, siden han tror at han bare kan komme dagen inden, og fortælle at han rejser væk, og vi aldrig mere kan ses igen…. Jeg bakkede langsomt bagud, med tårer løbende ned ad kinderne. ”Sarah…” han rejste sig op, idet jeg drejede om på hælene og gik ned ad grusstien, med mit ansigt begravet i mine hænder. Jeg kiggede bagved for at se om han gik efter mig, men han stod bare der, som en sten. Hans øjne glimtede i solnedgangens skær, som om han var ved at få tåre i øjnene, men hvis han ikke var mand nok til at sige ordentligt farvel, så var jeg heller ikke kvinde nok til at få ondt af ham.

Maya holdt om mig mens mine tåre løb, bekymrings frit ned ad mine kinder. ”så det var det der skete” bekræftede Maya. Jeg brølede løs, mens jeg nikkede. ”han virkede ikke engang specielt ked af det over at jeg bare forlod ham” brølede jeg. Maya løftede min hage op, til hendes ansigt. ”hvis han bare havde gået og givet dig falske forhåbninger på den måde, så er han da ikke hver at kæmpe videre for… så burde det være ham der kæmper for dig lige nu. Det er hans skyld at det endte på denne måde, så hvis han virkelig har brug for dig, så vil han gøre noget ved det, og ikke bare lade det løbe ud i sandet” så jeg skal bare glemme ham, indtil han selv ville gøre noget ved det? Hvis han ville gøre noget ved det, ville han ha’ ringet, og det har han ikke… måske er han bare endnu en hjerteknuser, man skal komme sig over… Maya klappede mig på ryggen. ”nu bestiller jeg pizza, og så skal vi nok hygge os, så du kan glemme alt om ham” sagde hun, og gik ind på sit værelse.

Selvom Maya siger at jeg bare skal glemme ham, så kan jeg ikke bare lade ham være fortid. Han var alt det jeg havde brug for. Han behandlede mig som om jeg var det eneste han havde… hvordan kan jeg bare ligge det bag mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...