Kærlighed overvinder alt.

Forbudt kærlighed kan overvindes, hvis man bare tror nok på det.

Prolog:

Come on pull me apart,

Make it hurt!

Come on play with my heart,

Swear to make it worse!

Honestly,

Your so handsome when your mean.

And no one is better at ruining me,

Than you are!

4Likes
9Kommentarer
784Visninger
AA

2. Hos Martin

Vi gik hen af asfalten, hånd i hånd. Der lugtede af saltvand og fisk. Han trak mig med hen til en fed audi. Omfg. Var det hans? Hvor gammel var han? Han var i hvert fald over sytten.

Han åbnede døren for mig, og satte sig selv ind bagefter.

"Hvor skal vi hen?", spurgte jeg forsigtigt.

"Det må du bestemme", sagde han med et bredt smil. Jeg gav mig til at tænke. Hvor ville jeg gerne hen? Hmm.. Det kunne være meget hyggeligt at komme hjem til ham.

"Har du dit eget sted?"

"Ja, hvorfor?"

"Så er det der vi tager hen", sagde jeg med et lille grin.

Vejen suste forbi. Vi kørte med mindst 105 km i timen. Jeg rullede vinduet ned, og lod luften blæse mig i ansigtet. Han tog min hånd da vi holdte for rødt. Hans øjne kiggede dybt i mine, så jeg var ved at smelte.

"Jeg ved godt at det går stærkt, men jeg holder af dig, selvom at vi kun har været sammen i...", *Han kigger på sit ur*

"I en time.", sagde han, og smilte til mig.

"Du ved godt at vi ikke er kærester, ikke?", spurgte jeg ham ret seriøst.

"Og du ved godt at det her ikke er et 'drive by', ikke?".

"I lige måde", sagde jeg, og kyssede ham på kinden. Mit ansigt brændte, og mine hænder var kolde af sved.

Da vi holdte ind et sted, kom han hurtigt hen til mig, og åbnede døren i min side. Jeg sagde tak, og steg ud af bilen. Vi stod foran en rigtig høj lejlighed. Den var bygget af hvide mursten, og døren var sort. Da vi gik ind i opgangen, lugtede der nymalet. Martin boede heldigvis på stue etagen, så der var ikke så langt op. Hans lejlighed var rimlig stor, af en et værelses at  være. Han havde en stor stur, hvor der stod en hvid sofa i den ene side, og et fjernsyn overfor. Der stod hylder med bøger mange steder, og nogle pynte ting på væggene. Vi satte os sammen i sofaen, og han tændte for fjernsynet.

Den sidste kanal han havde været på, var tv2, som de fleste andre mennesker i Danmark. Det var ved at blive mørkt udenfor, for klokken var nu halv seks.

"Skal jeg lave noget mad til dig?", spurgte han mig.

"Ellers tak. Jeg er på kur", svarede jeg høfligt.

"Dig? På kur? Det må være din spøg", sagde han, og kiggede på min krop.

"Du er jo tynd som... Jeg ved ikke hvad!", sagde han smilende.

"Okay så, men ikke så meget", sagde jeg roligt.

Han gik ud i køkkenet for at lave noget mad, og jeg lagde mig bare på sofaen, og følte mig hjemme.

Lidt senere efter en serie om politi hunde var slut, kom han ind med engelsk bøf, kartofler og brunsovs.

"Mums", sagde jeg ironisk, men lavt, så han ikke hørte det. Hvis jeg ikke spiste det, så var jeg uhøflig. Hvis jeg spiste det, så tog jeg på. Jeg ville ikke gøre et dårligt indtryk, så jeg spiste det.

Efter det var nede i maven, sagde jeg tak for mad, lagde bestikket fra mig, drak det sidste mælk, og lagde mit hoved på hans skød. Han lagde også sit bestik fra sig, og nullede i mit hår. Sådan sad vi længe.

"Hvor gammel er du egentlig?", spurgte jeg ham, og afbrød dermed tavsheden

"Tyve, hvorfor?".

"Bare for at vide", sagde jeg selvsikkert.

Jeg tog den hånd han havde fri, og flettede vores fingre, og tog den omkring min mave. På et tidspunkt tog han sin hånd til sig, og bar tallerknerne ud. Jeg rejste mig selv, og bevægede mig rundt i lejligheden. Jeg gik ind i hans soveværelse, og smed mig på hans seng.

"Hvad har du gang i?", kunne jeg høre ude fra køkkenet. Fodtrin nærmede sig, og blev højere og højere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...