Musik og Vokal ((1D))

Amalie er en forsigtig og indadvendt pige som bor i en provinsby på Sjælland.
Hendes lærer syntes at hendes fraværende attitude er bekymrende, og lærerne siger til Amalies forældre at hun skal ud og inspireres.
Hendes forældre overvejer situationen længe, og bestemmer sig for at Amalie skal bo hos sin tante.
Mosteren bor i London og arbejder som sanglærer/Vocal Teacher Og arbejder som sanglærer for One Direction.
Amalie kan ikke lide at hun skal flytte, men vil heller ikke lade et eventyr passerer...
Hun bliver kørt til London, og møder sin tante...

485Likes
417Kommentarer
59353Visninger
AA

9. 8. Kapitel

Jeg vågnede af stemmer inde i den lille opholdstue, jeg syntes ikke at man kunne kalde det en stue. Jeg kiggede på uret. 09:36... Jeg måtte nok til at stå op. 

Jeg gik ud af værelset, og smuttede ud på gangen, så jeg kunne komme videre ind på badeværelset. Drengene fulgte mig med øjnene, men jeg sagde ikke noget til dem. Jeg kunne ikke holde dem ud.  Igår havde Niall hældt skoldhed te på mig, og selvom det ikke gjorde ondt mere, så gjorde det ondt indeni.

 

Jeg gik hen til skuret på skolen. Min veninde Angelina havde bedt mig om at møde hende derhenne. Selvom det var flere år siden at vi holdt "Hemmeligt klubhus" i skuret, så var jeg glad. Alle mobbede mig, bortset fra Angelina. Jeg blev kaldt grimme ting hver dag, men jeg havde Angelina.

Jeg gik hen til skuret og tændte den lille lampe, som var hængt fast i loftet. Det var et forfaldent skur, og man forventede at det ville brase sammen når som helst, men det var hyggeligt, og mig og Angelina havde drukket saftevand derinde, før at vi begyndte i skole, og stadig gik i børnehave.

Jeg kiggede rundt, og jeg mødte mig et forfærdeligt syn. Alle 10 piger fra klassen stod i en rundkreds, og kiggede på mig med et blik som kunne dræbe, samt noget afsky. De kiggede på mig som om at jeg var et misfoster. 

Jeg kiggede rundt på dem, og opdagede Angelina, som sad og kiggede på mig med et... frastødt blik? - Hvorfor stod min bedsteveninde og kiggede på mig med et frastødt blik? - Vi var veninder. Vi delte hemmeligheder, tøj og interesser. 

"Der kommer den store blærerøv, som tror at hun er noget, som hun ikke er" Sagde Steffanie, som var klassens "Leder."

Jeg kiggede på dem med et lidende blik. Drengene tæskede mig altid efter skole, og pigerne brugte mere ord, til at skade mig. 

"Har du mistet tungen SKVAT?" Sagde Marie, og lagde armene over kors. Jeg kiggede hjælpeløst på Angelina, men hun sad bare og kiggede på mig med et dødt udtryk. Jeg kunne ikke læse hende, og det plejede jeg ellers at kunne. 

Steffanie gik frem foran mig med en cigaret i hånden. Marie og Susanne tog fat i mine arme og ben og lagde mig på jorden. det kolde trægulv var klamt, og der stak splinter op, hist og her. "Slip mig!" Skreg jeg og tårerne gled ned af mine kinder. Steffanie stod og kiggede ned på mig, imens at hun tog et sug af sin cigaret. "Angelina! - Hjælp mig!" Sagde jeg, og kiggede hen på min bedsteveninde, som stod ved siden af to andre piger fra klassen... med armene over kors.

Steffanie grinede, og smilede sødt og kærligt til Angelina. Angelina smilede usikkert, men sødt tilbage til Steffanie.  Var det her en underlig drøm?

Pludselig vendte Steffanie sig om imod mig, og kiggede på mig i et par sekunder, før at hun bukkede sig ned og tværrede hendes brugte cigaret op af min hals.  Jeg mærkede den brændende følelse.

Men det som gjorde mest ondt den dag, var at Angelina gik bag min ryg... Min bedsteveninde... Den dag lærte jeg at man ikke kan stole på nogen... ikke engang sine tætteste... ikke engang dem man havde kendt siden man stadig brugte ble. 

 

"Amalie?" Hørte jeg en stemme sige, imens at jeg hørte en smag banken på badeværelsesdøren. "Kan jeg være i fred?!" Sagde jeg spydigt og sukkede.

"Ja, men du har været derinde i ti minutter, og... Jeg skal tisse" Hørte jeg Niall sige. Jeg sukkede, skyllede ud i toilettet, selvom jeg ikke havde brugt det, og gik ud af døren.

"Godmorgen" Sagde drengene og smilede.  Jeg smilede ikke tilbage, jeg kiggede på dem i et kort sekund, hvorefter jeg gik hen til døren på bussen. Jeg skulle væk herfra. Jeg skulle have luft. 

Jeg trykkede på knappen som åbnede døren til bussen, og gik ud i den friske luft. Jeg tog min cigaret, og betragtede den lidt. Nu skulle jeg snart stoppe med at ryge. Jeg havde ikke lyst til at ryge, men for det meste var det min lette flugt væk. I stedet for fysisk at løbe væk, så kom jeg lidt væk fra stress og jag, når jeg tog et sug af min cigaret. 

"Hej" Sagde en tyk britisk accent. Det var i hvert fald udelukket at det var Niall.  Jeg vendte hovedet, og opdagede at Zayn stod der. Det kunne jeg gætte... Han var den eneste som også røg, og hvorfor skulle man ellers have lyst til at smutte ud i kulden?

"Hmpf.." Sagde jeg og kiggede ned i jorden. jeg havde ikke lyst til at sige hej, eller smile. Han var med til at grine, igår da jeg havde fået te ud over mig. 

"Er du stadig lidt... ked af det som skete i går?" Sagde han og tog et sug af sin cigaret. 

"Jeg er ikke ked af det, jeg er sur" Sagde jeg, men kunne stadig godt mærke tårerne, som gerne ville ud. "Jeg tror du bærer på nogle... ting, som en pige på sytten ikke skal bærer rundt på" Sagde Zayn og smilede blidt til mig.

"Aha" Sagde jeg og løftede øjenbrynene. Han havde vel ret... "Hvis du en dag vil ud med det, så er jeg her, men jeg vil ikke presse dig" Sagde han og smilede endnu større.

Jeg trampede på min cigaret, og vendte mig helt hen imod ham. Han stod faktisk og virkede tålmodig. Som om at han faktisk gerne ville høre det.

"Er du sikker på at du kan klare det?" Sagde jeg og kneb øjnene sammen.  "Jeg er sikker" Sagde han, og smilede et stort og bredt smil. 

_______________________________

Der kommer mere når der er 95 likes! <3 Vil meget gerne op på mange likes! :) Jeg ved at i kan, for der er over 100 favoritlister! :P

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...