Musik og Vokal ((1D))

Amalie er en forsigtig og indadvendt pige som bor i en provinsby på Sjælland.
Hendes lærer syntes at hendes fraværende attitude er bekymrende, og lærerne siger til Amalies forældre at hun skal ud og inspireres.
Hendes forældre overvejer situationen længe, og bestemmer sig for at Amalie skal bo hos sin tante.
Mosteren bor i London og arbejder som sanglærer/Vocal Teacher Og arbejder som sanglærer for One Direction.
Amalie kan ikke lide at hun skal flytte, men vil heller ikke lade et eventyr passerer...
Hun bliver kørt til London, og møder sin tante...

485Likes
417Kommentarer
59869Visninger
AA

3. 2. Kapitel

"Har du så lært at sige rød grød med fløde?" Sagde min tante, henvendt til Liam.

Liam sukkede og kiggede på min tante. "Det her er ligesom dengang jeg gik til eksamen" Grinede han.

Han forsøgte at sige "Rød grød med fløde"...

Jeg må indrømme at han klarede det rimelig godt i forhold til Niall.

Niall var elendig til at sige det. "Vi kommer aldrig til at skulle bruge den dessert til noget" Grinede Zayn og kiggede på min tante. "Man ved ALDRIG hvornår man får lyst til rød grød med fløde!" Grinede Louis med en skinger stemme. Han skulle nok lave en parodi på en pigestemme.

En latter undslap mine læber, men jeg skyndte mig at tie stille. Ingen opdagede det. Jeg var ikke typen som grinede... der var ikke noget at grine af, for livet betød intet.

"Nu skal i ranke ryggen!" Sagde min tante, og rettede ryggen.

Hun havde nogle underlige ideer om hvordan man lærte at synge, men de virkede vel... Ifølge min tante havde drengene gjort store fremskrift.

Jeg kiggede håbløst på dem. De stod alle sammen med rank ryg og lignede soldater med høj i ryggen.

Jeg stønnede stille og gik ud af lokalet. Jeg skulle ned og have en cigaret.

Jeg tændte cigaretten og nød at have den imellem mine læber, og mærke røgen imod min overlæbe.

Ingen ikke-rygere forstod hvor afslappende det var at ryge. Det var som at tage en lykke-pille... Hvilket jeg aldrig havde prøvet, men jeg kunne forestille mig effekten.

"Hun er nede og ryge!" Kunne jeg høre en velkendt og dybt irrirende irsk accent sige.

Jeg kiggede op i luften, og kunne se Nialls lille ansigt stikke frem i et vindue.

"Ja, og det skal jeg fandme have lov til!" Vrissede jeg, og kiggede på ham. Han havde nok ikke regnet med en vred reaktion, for han kiggede med store øjne, før at han lukkede vinduet.

Jeg fik lidt dårlig samvittighed. Han havde intet gjort, men... Før eller siden ville vi jo alligevel blive uvenner.

Dengang jeg blev tæsket og mobbet havde jeg langsomt opbygget en indebrændthed, og den ville brænde i mig resten af mit liv.

Mine forældre havde ellers tilmeldt mig en masse fritidsaktiviteter, som skulle gøre mig gladere, og skabe venskaber. Men hvergang endte det med at jeg blev uvenner med nogle, og mine forældre måtte melde mig ud.

Nu havde de den underlige plan at jeg skulle med min tante på arbejde, så jeg kunne skabe releationer til One Direction.

Jeg skrev på min facebook at jeg skulle flytte til London og se hvordan min tante underviste One Direction. Jeg havde kun hundrede venner på facebook, men der kom satme mange likes og kommentarer.

Mange skrev grimme ting... nok mest misundelse, eller også var de triste over at jeg skulle flytte ud af byen, så de ikke kunne møde mig ved kiosken og stjæle mine penge eller mine indkøb.

Jeg slukkede cigaretten. Selvom jeg ikke havde synderligt meget lyst til at se dem gøre sig selv til grin, ved at lege soldater, så ville jeg også gerne holde mit cigaret-niveau ned på minimum - og hvis jeg blev hernede, så ville jeg komme til at ryge automatisk.

 

 

"Hun er tilbage!" Sagde Zayn, som om at jeg var deres redning.

"Dejligt at have dig tilbage" Sagde min tante og krammede mig.

Hvis jeg var alene så ville jeg nok skubbe hende væk, men da drengene kiggede på, så ville jeg ikke virke uforskammet... og jeg vidste godt at jeg var uforskammet. Jeg var niecen fra helvede. Jeg lod hende ikke kramme mig, ikke engang holde mig i hånden.

"Har vi ikke tid til at lære din niece at kende?" Sagde Zayn og kiggede spørgende på min tante. Jeg blev helt stiv i kroppen. Åh nej.. Nu ville de lære mig at kende, og komme til at hade mig.

Jeg vidste godt at det nok ville ende med at de ville hade mig, men ikke første dag.

Jeg var kommet ind i mine egne tanker, og pludselig sad de alle sammen på nogle stole i en rundkreds... Ligesom dengang i børnehaven. De lignede idioter, og jeg havde utrolig meget lyst til at løbe min vej.

Der var helt stille. Regnede de virkelig med at jeg ville føre ordet?

"Så du ryger?" Sagde Harry. Jeg kiggede på ham som om at han var en idiot. Hvad var det at spørge om? - Han må virkede have været desperat efter et taleemne.

"Ja" Sagde jeg og kløede mig i nakken. Jeg kunne krybe i et mussehul. Nu ville de begynde at snakke om at jeg dræbte mig selv, og om jeg havde det fint med kun at blive treds år.

"Jeg ryger også" Sagde Zayn og viste sin cigaret-pakke frem fra lommen. Jeg følte faktisk en taknemmelighed. Endelig en som godt vidste at man ikke bare kunne "Stoppe."

"De er dårlige" Sagde jeg og kiggede på pakken.

"Er mine cigaretter dårlige?" Grinede Zayn og de andre begyndte at få grineflip. Jeg blev sur. Jeg mente det fuldstændig alvorligt.

"Hvad er sjovt?" Sagde jeg spydigt og hævede øjebrynet. Min tante var smuttet til købmanden for at købe frokost, og nu sad jeg her, med nogle uforskammede og latterlige drenge som ikke kunne føre en normal samtale.

"Du er ligeglad, hva?" Grinede Harry og de andre begyndte endnu engang at grine. Jeg kiggede på dem som om at de var idioter, og fortrak stadig ikke en mine. Var jeg virkelig så langt ude?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...