Musik og Vokal ((1D))

Amalie er en forsigtig og indadvendt pige som bor i en provinsby på Sjælland.
Hendes lærer syntes at hendes fraværende attitude er bekymrende, og lærerne siger til Amalies forældre at hun skal ud og inspireres.
Hendes forældre overvejer situationen længe, og bestemmer sig for at Amalie skal bo hos sin tante.
Mosteren bor i London og arbejder som sanglærer/Vocal Teacher Og arbejder som sanglærer for One Direction.
Amalie kan ikke lide at hun skal flytte, men vil heller ikke lade et eventyr passerer...
Hun bliver kørt til London, og møder sin tante...

485Likes
417Kommentarer
59866Visninger
AA

20. 19. Kapitel

Jeg åbnede øjnene og kiggede rundt. Jeg lå i et isoleret værelse i tourbussen, så jeg behøvede ikke at være stille.

Jeg steg ud af sengen og kiggede på værelset. Det var pænt og ryddet op. lyset skinnede ind af vinduerne, på trods af at de ikke var blevet vasket i et godt stykke tid.

Jeg lukkede øjnene og mærkede efter min krop. Jeg kunne mærke en underlig følelse. En følelse af længsel og af savn. En følelse af kærlighed, men også af mod.

 

Jeg gik hen til det lille skrivebord og fandt blyant og papir.

 

Hej Drenge.

Jeg kan ikke forklare hvad i har gjort for mig. Jeg kan ikke forklare hvor meget i betyder for mig.

Jeg kom hertil som en pige, som havde glemt at hun var et menneske med følelser, men i huskede mig på det.

Men når det er sagt - så må jeg tage hjem.

Jeg har lært en masse ting imens at jeg har været her. Men en af de ting som går igen i mit hoved, er at jeg må tage kampen op.

Jeg kan ikke blive fri og blive lykkelig, før at jeg har lukket de spøgelser ud af skabet, som rasler inde i mit hoved.

Hele mit liv har været en jagt, og hvergang har jeg tabt mere og mere af mig selv.

Jeg vil bare være lykkelig... forstår i?

Jeg håber ikke at i bliver sure, for jeg vil savne jer!

I har lært mig noget utrolig vigtigt, og derfor vil jeg altid være dybt taknemmelig, og jeg vil elske jer... til evig tid.

Niall? - Jeg elsker dig... Du har lært mig at kærlighed ikke behøver at gøre ondt.

Zayn? - Jeg kan ikke forklare hvor taknemmelig jeg er... Du har vist mig at man godt kan stole på folk. At de ikke skubber en væk. At venskaber ikke behøver ende med et svigt.

Drenge? - Jeg har lært så meget af jer, og jeg... Jeg er så takemmelig... Jeg elsker jer! - Og jeg er ikke længere bange for at bruge store ord. Jeg elsker jer, og i har gjort mig lykkelig.

Jeg tager toget til lufthavnen og smutter hjem. Jeg vil vise min gamle klasse at jeg er ovenpå. Og forklarer dem at mobning kan skade mere, end nogle tror.

Mobning kan slå ihjel, og det er et held at det ikke er sket, for mig... I reddede mig.

Det her er ikke et farvel - det er et på gensyn.

 

Jeg tørrede en tårer væk, før at jeg tegnede et lille hjerte på brevet. Jeg tog mine kufferter, og gik ud i kulden.

 

3 Måneder senere:

Jeg vågnede og kiggede rundt i mit værelse. Det var hyggeligt, og det var blevet renoveret efter at jeg var kommet hjem fra London. Jeg havde hængt diverse breve op fra drengene. De skrev breve til mig hele tiden.

Det bedste brev var fra Niall.

 

Hej Amalie... Jeg ved at det måske kommer som et chock, men jeg tænker hele tiden på dig. Du har givet mig så meget. Jeg elsker dig, og... Vil du være min?... Åh gud jeg er dårlig til at være poetisk, det ved du. Kan vi fortsætte hvor vi slap, når vi ses i Februar? - Vi kunne eventuelt tage en tur på macDonalds?

Knus din Niall.

 

Jeg pakkede min taske og gik ud i sneen. Det var Januar, og sneen faldt tykt. "Er du klar?" Sagde Klara, og smilede til mig.

"Totalt" Sagde jeg, og hoppede ud i sneen. Det var skønt at gå og mærke kulden rive i min hud. Det fik mig til at mærke at jeg lever.

Jeg var begyndt i Gymnasium for et par dage siden. Klara og mig var allerede blevet tætte veninder, og vi fulgtes ad til skole.

Hver dag når vi gik til gymnasiet mødte jeg pigerne fra min gamle klasse. De var startet på et andet gymnasium.

Men når vi mødte dem, så smilede jeg sødt. Jeg smilede et stort og tilfreds smil, og jeg kunne se hvor meget det irriterede dem. Jeg havde i den grad lukket monstrene ud af skabet.

Klara havde nydt min historie om One Direction. Hun havde hørt det hele. Jeg havde forklaret hende om Niall, som var min første forelskelse, og om Zayn, som viste mig at venskaber kan holde.

Jeg skulle møde dem om en måned. Jeg skulle med min tante til London, for at holde vinterferie med drengene. Sidste gang ventede jeg på et mareridt. jeg ventede på et fængsel hos min tante. Men denne gang, var jeg spændt. Jeg glædede mig til det hele... At se mine fire bedste venner, og selvfølgelig mærke Nialls kys igen.

Vi smuttede ind i klassen. Pigerne vinkede til os, og inviterede os hen til deres bord. "Amalie?" Sagde en af pigerne, og de andre smilede stort.

"Hvad?" Sagde jeg en anelse nervøst. De lignede nogle som kunne tage en stor spøg på en. "Har du hørt One Directions nye sang?" Grinede Olivia, og de andre fnes stille.

"Nej?" Sagde jeg, og smilede.

Olivia fnes lavmælt og satte den på. Verset var sødt. Det var en sang udelukkende med guitar, og hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg gætte på at det var Nialls.

Pludselig begyndte omkvæddet og der gik det op for mig... De sang mit navn... De havde.... De havde skrevet en sang til mig.

 

_____________________________________________ Hej læsere! <3 Jeg håber at i har nydt historien om Amalie. Jeg syntes selv at den blev lidt tam og det undskylder jeg for. :s

Jeg ved ikke om i også har læst historien om "Alberte og Nathalie" - Som en serie på foreløbig fem bøger. Jeg ville elske hvis i tjekkede dem og likede dem - for de har kun... 60-100 likes, og den her havde jo stor succes (Takket være jer!)

Knus! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...