Musik og Vokal ((1D))

Amalie er en forsigtig og indadvendt pige som bor i en provinsby på Sjælland.
Hendes lærer syntes at hendes fraværende attitude er bekymrende, og lærerne siger til Amalies forældre at hun skal ud og inspireres.
Hendes forældre overvejer situationen længe, og bestemmer sig for at Amalie skal bo hos sin tante.
Mosteren bor i London og arbejder som sanglærer/Vocal Teacher Og arbejder som sanglærer for One Direction.
Amalie kan ikke lide at hun skal flytte, men vil heller ikke lade et eventyr passerer...
Hun bliver kørt til London, og møder sin tante...

485Likes
417Kommentarer
60097Visninger
AA

18. 17. Kapitel

"Du er vild" Sagde Niall, da jeg var færdig med at fortælle ham det. "Hvorfor?" Grinede jeg, og lagde hovedet på skrå.

"Du er bare... Hvordan har du klaret det?" Sagde han, og man kunne se en beundring i hans blik. "Idag virker det underligt, men dengang kunne jeg nok ikke se... hvor alvorligt det var" Sagde jeg, og kiggede ned i græsset.

"Jeg er din fan" Grinede han og rejste sig op. "Niall for fanden" Sagde jeg og rystede på hovedet.

"Hvis bare... du kunne se hvor fantastisk du er... Du er jo fantastisk... Vi lyver ikke" Sagde han og smilede et bredt smil. "Åh" Sagde jeg og rødmede. Ydmyget for 2. gang idag... Engang ville jeg gå amok, men nu.. Måtte jeg vel finde mig i det. For det var jo mine venner.

"Amalie?" Sagde han, og kiggede ned på mig. Ikke på den nedlagdende måde, men på en omsorgsfuld måde. En måde jeg aldrig havde følt at nogle kiggede på mig.

"Må jeg kysse dig?" Spurgte han, og jeg kunne se at hans kinder blev lyserøde.

Glæden i min krop var underlig. Det var rigtigt - det virkede så rigtigt, og det var skønt. Bare fornemmelsen af spørgsmålet var dejlig.

"Ja tak" Grinede jeg, og pludselig gik hans frem imod mig. Jeg mærkede min krop danse.

Hvorfor virkede det så rigtigt med Niall, når jeg fik kvalme da Zayn kyssede mig? - Burde jeg fortælle Niall at jeg kyssede Zayn?

Han læber ramte mine, og det var som at få stød. Jeg kunne mærke en varm følelse helt ud i fingrespidserne, og jeg smilede. Jeg kunne næsten ikke lade være med at fnise. Han trak sig væk, og tog min hånd.

 

Vi begyndte at gå tilbage til tourbussen. Mig og Niall... Niall og mig...

 

Inde i tourbussen sad alle drengene og spillede kort. "Hej!" Sagde de og grinede stort. "En drink?" Sagde Louis og gav mig og Niall en øl. "Drink og drink" Sagde jeg, og kiggede på den kolde flaske.

"Er man lidt fint på den?" Sagde Louis, men pludselig kunne jeg mærke tårerne i øjenkrogene. Mit fantastiske humør faldt.

 

"Hvorfor gør i det?" Sagde jeg, imens at jeg var trængt op i en krog. "Fordi... Du er ikke en af os... Du er fint på den, og det tolerer vi ikke her!" Sagde Stefannie, og løftede det ene øjenbryn. "Jeg er ligesom jer - jeg har følelser!" Skreg jeg, og en vrede boblede. "Du er for fint på den... du tror at du er noget, men du er ingenting" Sagde Angelina, og tog hårdt fat om min hage og kæbe, og strammede til.

"Angelina! - Kan du ikke huske vores ture til søen? - Da vi badede i vandet, og vi skiftedes til at være krokodillen? - Da vi cyklede ned til isbilen og altid ville købe det samme? - Vi gjorde alting sammen... kan du huske skiferien? - Da vores forældre blev væk, og vi sad og varmede os indtil hinanden, indtil de kom tilbage?" Sagde jeg, med tårerne trillende ned af kinderne.

Hun kiggede på mig med et fjernt blik. Hun var hjernevasket.

 

Jeg løb ud af tourbussen, og ud på pakeringpladsen. Jeg måtte nød til at gøre noget... Det spøgelse ville rasle i skabet resten af mit liv... Jeg ville aldrig blive lykkelig, når jeg altid ville få disse flashbacks.

Hvis man kunne få et nyt liv... Jeg ville ikke være pigen med det hårde liv... Jeg ville være en af dem uden bekymringer... Og en pige som mig... ville aldrig kunne blive elsket.

Kunne jeg få et nyt liv? - Kunne jeg starte alt om... Måske... men alt ville være bedre end et liv...

Man får et hvidt lærred - man laver en sort prik, men den sorte prik er forkert... man prøver at rette det, så det bliver bedre, men så bliver det bare grimt... og så er det hvide lærred ødelagt... Sådan var mit liv.

 

_____________

Vil elske likes, fra dem som ikke har liket den. :-) - Håber også at nogle vil følge mig med instagram - jeg hedder @Bertewj

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...