Musik og Vokal ((1D))

Amalie er en forsigtig og indadvendt pige som bor i en provinsby på Sjælland.
Hendes lærer syntes at hendes fraværende attitude er bekymrende, og lærerne siger til Amalies forældre at hun skal ud og inspireres.
Hendes forældre overvejer situationen længe, og bestemmer sig for at Amalie skal bo hos sin tante.
Mosteren bor i London og arbejder som sanglærer/Vocal Teacher Og arbejder som sanglærer for One Direction.
Amalie kan ikke lide at hun skal flytte, men vil heller ikke lade et eventyr passerer...
Hun bliver kørt til London, og møder sin tante...

485Likes
417Kommentarer
59486Visninger
AA

17. 16. Kapitel

Jeg gik udenfor og kunne mærke en underlig følelse i maven. Jeg var bange for at det ville være akavet. Jeg vendte rundt om tourbussen og kiggede på Zayn - han sad på en stor sten.

"Hejsa" Sagde jeg, og smilede. Det her ville uden tvivl blive akavet. "Hej" Sagde han og kiggede på mig.

"Åh nej" Sagde jeg og tog mig til hovedet. Hvorfor skulle jeg pludselig ud i disse situationer? - Situationer hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre.

"Åh nej hvad?" Sagde han og kiggede ned på mine bukser. Hvorfor fanden gjorde han det? "Du glor et meget upassende sted hen" Grinede jeg, og samlede mine ben.

Han rødmede svagt og gik tættere på mig. "Har du... menstruation?" hviskede han, og jeg kunne se at hans hoved blev helt rødt.

Jeg kiggede på ham i et øjeblik, og så begyndte jeg at grine. Han så virkelig ud som om at han var i vildrede. "Zayn!" Grinede jeg, og klappede mig selv i panden.

"Nå" Grinede han, og trak på skuldrene. Mon han var igang med at samle hans rester af hans manddom op... Det tror jeg.

"Hvad ville du snakke med mig om?" Sagde jeg, og blev mere alvorlig. Alvorlig snak... ikke mig.. nej tak. "Du virkede meget afvisende da jeg havde kysset dig?" Sagde han, og smilede skævt.

"Tja... Jeg er ikke god til det med kærlighed" Grinede jeg, og kløede mig i panden. "Har du da nogensinde oplevet kærlighed?" Sagde han og rynkede panden.

Pludselig mærkede jeg en klump i min hals. En klump som kæmpede for at komme ud.

Nej jeg havde aldrig oplevet kærlighed. Heller ikke fra mine forældre. da der var tegn på problemer kom jeg hen til tante.

"Du må ikke..." Sagde jeg, før at tårerne flød ud af mine øjne. "Sige sådan noget!" Fortsatte jeg, og satte mig ned på jorden. Mine bukser ville nok blive beskidte, men det var ligegyldigt.

"Amalie" Sukkede Zayn og satte sig ved siden af mig. Jeg gemte mine hænder i ansigtet, for det her var ydmygende.

"Jeg kan ikke klare det her..." Sagde jeg, og tørrede øjnene, før at jeg kiggede på Zayn. "I må ikke blive bekymrede, men jeg går mig i en tur" Sagde jeg, og smilede svagt.

Han nikkede, imens at han børstede sine bukser, som var blevet beskidte af at sidde på den kolde jord.

 

Jeg mærkede den dejlige og befriende luft. England havde gjort noget særligt ved mig. På trods af at jeg kun havde været her i lidt over en uge, så kunne jeg mærke hvordan jeg følte mig ovenpå.

Men jeg havde stadig en underlig følelse indeni... Kunne drengene overhoved lide mig, eller var det skuespil.

Imiddeltid blev mine grubler blæst væk af en stemme. "Amalie?" Hørte jeg en irsk stemme sige. En stemme som gjorde mig utrolig godt tilpas.

"Niall" Sagde jeg og vendte mig om. "Hvordan fandt du mig?" Grinede jeg og løftede det ene øjenbryn.

"Jeg fulgte skam efter dig" Grinede han og fandt en pind i skovbunden. Jeg var kommet godt ind i skoven. "Det er uhøfligt" Grinede jeg, og smilede skævt. Jeg vidste ikke om det var ulækkert eller sjovt.

"Ligner jeg en høflig type?" Grinede han, og pegede på sig selv.

Jeg kunne mærke glæden i min krop, og den skulle ud. "Må jeg skrige?" Sagde jeg, og kiggede på ham. "Betragt mig som en flue på væggen" Sagde han, og lænede sig op af et træ, som om at han ikke var der.

Jeg smilede svagt, og trak vejret ind, før at jeg skreg. Et langt og dejligt skrig. Et skrig med alt det som skulle ud, så der var klar til at komme nye følelser ind.

"Meget smukt" Sagde Niall, imens at han lavede en grimasse. "Maange tak!" Grinede jeg, og bukkede blidt.

Der var stadig en rus af glæde indeni mig, og følte pludselig træng til at danse. Jeg begyndte stille og roligt at danse frem og tilbage. "Drengene skulle se dig ligenu!" Grinede Niall, og lavede store øjne.

Før vi vidste af det, så dansede vi riverdance, og nynnede irsk folkemusik.

Vi væltede os om i græsset. Vi grinede stadig og vi kunne kigge op i himlen.

Pludselig blev der stille, og vi sad begge to og kiggede op i himlen. Den var blå, men et par enkelte skyer kunne ses.

"Er du blevet mobbet?" Sagde jeg og rynkede panden. Hvorfor sagde jeg det?! - Han vidste jo intet om min fortid! Dumme Amalie... Dumme Dumme....

"Nej, men jeg har også... Jeg har brugt alt min tid på at gøre alle glade... Jeg var en pleaser" Grinede han, og vendte sig om, så han kunne kigge på mig.

"Hvis bare at jeg havde været lidt mere pleasende" Grinede jeg. Nu kunne han ligeså godt få hele historien afvide. "Hvad mener du?" Sagde han, og smilede skævt.

"Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg i har gættet det, men jeg er blevet mobbet... eller... mobning er så hårdt... men ja, det er jeg vel" Sagde jeg, og smilede skævt. Engang ville jeg aldrig kunne sige det, men... det var så naturligt.

"Tell me about it" Grinede Niall, og satte sig i græsset, og virkede virkleig motiveret på en historie.

 

_________________________________

Lidt en anden sag, men jeg har fået instagram. - Jeg ville elske at mine "Fans" vidste lidt om hvem jeg er. :-)

Det er selvfølgelig eget valg, men det ville være mægtigt hvis i ville følge mig. :) Jeg hedder @bertewj

Knus! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...