Et sort blødene hjerte

Kjolens gled let over gulvet. Mørkerødt silke bredte sig ud omkring mig. Sorte diamanter hang tungt på min krop, og de stod i smuk kontrast til mig iskolde hud.
Lange sorte klør, stak ud fra mine fingerspidser. De hang ned langs min side. Folkene i kirke var helt stille. Præsten havde stoppet sin tale. Dæmoner, som mig, havde man kun hørt rygter om. Hvordan tror du det føles, bare at være et rygte?

6Likes
3Kommentarer
1465Visninger
AA

1. Prolog - Dødsdømt

En flammende sort ild bredte sig i mine årer. Giften bredte sig helt ud til mine fingerspidser - hvor det var aller værst. Jeg vidste ikke hvad der var sket. Jeg kastede mig frem og tilbage og skreg og smerte. Men intet dæmpede den brændene gift. Giften blev pumpet rundt af mit trætte hjerte. Det ville snart give efter for anstrengelserne. Efter timer sådan, begyndte smerten at aftage en smule. Den brændene sorte ild inden i mig, begyndte langsomt at slukke. Det var et kapløb mellem giften og hjertet. Begge ville tabe. Giften brændte mine årer, helt ind til hjertet. Min krop forsøgt at skille sig af med giften, men kunne ikke. Ilden vil have brændt mit hjerte og så selv dø ud.

Efter en time, var ilden næsten helt slukket. Mit svækkede syn, begyndte at vende sig til lyset. Jeg kunne se skygger omkring mig. De farrede rundt. Hørelsen kom også langsomt tilbage. Diskutterende stemme lød i lokalet. Jeg kunne føle der var koldt. Min krop var fastfrosset. Jeg kunne bevæge mig. Jeg holdte vejre inde, og i det samme som giften slap mit tag, og mit hjerte pumpede en sidste kraftanstrengelse, åndede jeg lettet ud. Ilden havde holdt op med at brænde.

Jeg satte mig forsigtigt op på briksen. Der var en underlig følelse ved mine hænder. De var tungere end de plejede at være. Jeg kiggede ned og gispede af overraskelse. Lange, knivskarpe og blodige klør, stak ud fra der hvor mine negle burde havde været. De dryppede af blod, fordi de var nærmest vokset ud af mig. Bloddet dryppede ned på gulvet med klistrende lyde.

En pludselig lyst til at slå ud foran mig, hamrede med al pludselighed ind i mig. Jeg løftede min hånd og slog ud i luften i én hurtig bevægelse. Et skrig af smerte flænsede luften. Min kjole var svøbbet ind i blod, og den var dermed blevet lidt tungere end jeg havde forventet. Jeg vaklede en smule, da jeg satte mine ben på jorden. Jeg rejste mig dog hurtigt op igen. Skridtene fra mine stiletter flængede faretruende luften. De satte op i fart og blev til en løbben. Jeg kastede mig ned ad forskellige gange, for at finde en udgang jeg kunne bruge. Klaustrofobien begyndte at snige sig ind på mig.

Jeg valgte at hamre min marmorkrop gennem et vindue. Glasskårende flagrede i luften ved siden ad mig, og de lavede dybe flænger i mit tøj. Min krop blev smadret mod et flisebelagt gulv. Et hul i gulvet, der var lige så stort som en sø, rejste jeg mig fra. Helt uskadt. Bortset fra kjolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...