Engle læber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2012
  • Opdateret: 14 maj 2012
  • Status: Færdig
Som hun dog lignede en engel, når hun lå i sin seng og sov roligt. Han kiggede på hende og nød hvert øjeblik. Han vidste godt at det var forkert af ham, at være forelsket i hende. Han vidste godt at det var forbudt, for sådan en som ham, at være forelsket i sådan en som hende.

3Likes
4Kommentarer
1070Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

Som hun dog lignede en engel, når hun lå i sin seng og sov roligt. Han kiggede på hende og nød hvert øjeblik. Han vidste godt at det var forkert af ham at være forelsket i hende. Han vidste godt at det var forbudt, for sådan en som ham at være forelsket i sådan en som hende. Hun var så smuk. Så smuk at alle der gik forbi hende, ville blive fortryllet af hendes skønhed. Det var ikke kun hendes udseende der gjorde ham så forelsket i hende. Det var hendes intelligens og hendes dejlige latter, men det var dog mest hendes barmhjertige personlighed, som kun kunne tilhøre en sand engel.

Han begyndte at høre trin udenfor hendes dør. Han fandt hurtigt et gemmested og ventede til trinene var væk. Hvis han blev opdaget ville hendes far helt sikkert dræbe ham. Hendes far havde jo i forvejen en mistanke om at ham og hans familie var vampyrer. Det var jo heller ikke løgn. Han kom frem fra sit gemmested, da han ikke længere kunne høre fodtrin. Han kig overmod vinduet. Det var sådan han kom ind og det var også sådan han skulle komme ud.

Han kiggede på hende en sidste gang og ønskede sådan, at han en dag ville kunne få sin drøm opfyldt. At kunne få lov til at kysse den engels røde læber. Han skulle lige til at hoppe ud af vinduet, da han hørte en stemme sige ”Hvad laver du?”. Forskrækket, vendte han sig om og havde for første gang øjenkontakt med hende. Hendes varme chokoladebrune øjne var nu fyldt med forvirring. Hun havde tændt lyset og hendes rødbrune hår var næsten helt rødt i lysets skær. ”Jeg skulle bare til at hoppe ud af vinduet”, svarede han, men fortrød straks at han sagde det. Hvorfor havde han ikke bare løjet? Der kom et gisp fra hende og hun så på ham med forskrækkede øjne, mens hun skyndte sig op ad sengen og løb hen til ham. Da hendes arme havde låst sig fast rundt om ham, var han nærmest i chok. Hendes varme krop var så dejlig og hendes hud var så blød. ”Vær sød, det må du ikke gøre”, sagde hun lidt panisk. Han forstod ikke hvad hun mente. ”Jeg lover, at jeg vil hjælpe dig lige meget hvad det end er, der har givet dig lyst til at begå selvmord. Jeg vil hjælpe dig og være ved din side. Bare du ikke hopper”.

Hun var virkelig det tætteste man kunne komme på en engel. Hun troede, han ville begå selvmord og så ville hun gøre alt for at hjælpe ham, selvom hun ikke kendte ham. Han kunne ikke lade vær med at smile. ”Det lover jeg”, svarede han stille. Han tænkte ikke over, at hans arme låste sig fast rundt om hendes talje. Han holdte hende helt tæt ind til sig og kiggede hende i øjnene. Nu ville hans drøm gå i opfyldelse. Nu ville han kunne få lov til at kysse disse engle læber, som han har haft lyst til så længe. Der begyndte at komme larm udefra gangen. Det måtte blive nu. Dette ville være hans eneste chance. ”Jeg elsker dig. Det har jeg altid gjort”, hviskede han i hendes øre. Inden hun kunne nå at sige noget pressede han, hans læber mod hendes. Han kunne høre, døren blive åbnet og han kunne mærke hvordan kniven borede sig ind i hans allerede døde hjerte. Han fortrød intet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...