You Make Me Smile {One Direction - Zayn Malik}

Amanda Jefferson er født og opvokset i Doncaster. Hele sit liv har Amanda været vant til at bo i luksus, da hendes far er massemillionæren John Jefferson. Gennem hele sit liv har Amanda været populær i skolen, haft et liv i overklassen - takket være sin far - og aldrig lidt nogle sorger. Ingen sætter sig imod hende, eller går imod hende på nogen anden måde. En dag bliver det for meget for Amanda. Hendes arrogante facade er blevet til en vane, men hun vil slippe den igen. Hun ønsker at flytte til London. Et ønske hendes far efterkommer, og tre måneder efter befinder hun sig i London. Inden hun flyttede, måtte hun tage afsked med sin daværende kæreste, Louis Tomlinson. Dette var meget hårdt for hende, for han støttede hende igennem alt! Amanda har svært ved at forholde sig til ikke at være populær, men må finde sig i det. Selvom hendes far er milliardær, holder hun lav profil. Lige indtil den dag hun møder Zayn Malik...

86Likes
83Kommentarer
11098Visninger
AA

11. Telling the truth

 

Jeg vågnede op med verdens værste tømmermænd. Mit hoved dunkede, en kvalme sad i halsen og truede med at gøre, så jeg skulle ørle hele tiden. Jeg stod op af min seng, som jeg ikke havde nogen idé om, hvordan jeg var havnet i. Jeg smed mine short og hoppede i mine Jump-in. Isbjørnen, som min mor kaldte den. Den var dejlig varm og super hyggeligt at have på. Jeg tøffede ned i stuen, allerede bedre tilpas. Mine forældre var ikke hjemme, så jeg nynnede stille en sang. Det gik op for mig, at det var sangen fra dagen før til festen. Den Zayn havde været med til at synge. What Makes You Beautiful. Jeg rystede på hovedet af mig selv. Hvad havde jeg dog lavet? Jeg kunne huske noget med, at Zayn og jeg havde danset, men så ikke rigtig mere. Jo, vi havde snakket! Resten af aftenen stod uklart og det gjorde ondt i hovedet, når jeg prøvede at tænke tilbage. Måske var det også meget godt. Hvis jeg senere blev konfronteret med det, så var det nemmest bare at sige, at jeg ikke kunne huske det.

Jeg snuppede en skål og hældte yoghurt i den. En smule müsli og så tøffede jeg ind i stuen med en ske i den anden hånd. Jeg tændte for fjernsynet, men skruede ned, da jeg havde en dunkende hovedpine.

"Popbranchens upcoming band, One Direction, optrådte på en skole i London i går aften" lød det. Allerede ordet One Direction fangede min opmærksomhed. "Efter optrædenen blev fire af drengene set forlade skolen, mens det femte medlem, i følge rygterne, blev set sammen med en pige fra skolen. Liam Payne, Louis Tomlinson, Niall Horan og Harry Styles nægter at udtale sig om Zayn Maliks aften. Zayn selv forlod festen omkring klokken to, hvorefter han tog hjem. I følge hans udtryk var han meget overrasket over aftenens hændelser. En anden der også har været til fest..." Damen snakkede videre, mens jeg bare stirrede på skærmen. Der havde været vist et billede af fem drenge. Louis Tomlinson? Jeg tænkte slet ikke på Zayn, men på Louis. Havde hun lige sagt Louis Tomlinson? Jeg så rundt. Hvor var min telefon? jeg måtte slå ham op på Google! Jeg lød ovenpå, op til min seng, for at finde min telefon. Zac løftede hovedet, da jeg kom løbende ind. Jeg greb min iPhone og løb ned af trappen, mens jeg åbnede Safari. Jeg havde fået tre sms'er, men jeg åbnede dem ikke. 'Louis Tomlinson' skreg jeg i søgefeltet og håbede inderligt, at jeg havde taget fejl. Godt nok havde ham Louis mindet om min Louis, men jeg havde ikke fåret set ham ordentligt. Jeg gik under billeder og fik et kæmpe chok. Det var min Louis! Hvornår var det sket? Sidst vi havde snakket sammen, så havde han sagt  'at det gik stille og roligt'. Stille og roligt, hva'?! At være en del af popbranchens upcoming band er stille og roligt?!

 

"Louis!" kaldte jeg, da han endelig tog sin telefon.

"Øh nej, jeg hedder Niall" lød det usikkert i den anden ende.

"Åh gud..." hviskede jeg og sank sammen i sofaen.

"Det er okay" lød det opmuntrende i den anden ende. Det var ham den irske dreng fra festen... "Jeg er bare Niall. Lever min drøm"

"Jeg vil gerne snakke med Louis" bad jeg med en lille stemme.

"Hvordan har du fået fat i hans nummer?" spurgte Niall og lød bekymret. "Er du en fan?"

"Niall, hvem er det?" var der en der spurgte. Jeg sukkede.

"En eller anden der gerne vil snakke med Louis" Nialls stemme var stadig forvirret.

"Må jeg snakke med hende?" lød stemmen igen, men Niall sagde nej.

"Hvad hedder du?" spurgte Niall mig.

"Amanda Jefferson"

"Wow! Er du en Jefferson?!" udbrød Niall. "Jeg mener..." Han prøvede at redde den, men jeg sukkede bare af ham. Fedt, mit efternavn havde røbet mig. "Nå, der er Louis. Du får ham lige..."

"Du må meget undskylde Niall. Han kan godt lide at tage min mobil" sagde Louis glad. Gud hvor havde jeg savnet hans stemme. "Hvad hedder du?"

"Amanda" fik jeg frem, mens tårerne pressede på.

"Så så! Jeg er jo bare mig, Louis" Han grinede lidt og tårerne trillede langsomt ned af mine kinder. "Hvordan fik du fat i mit nummer?"

"Jeg har altid haft det, Lou"

"Er du en fan?"

"Nej" sagde jeg tungt og lænede hovedet tilbage. Hvordan skulle jeg beskrive det sådan, så han kunne forstå det. "Jeg er ikke en fan, men...

"Jeg kan ikke spilde mere af min tid, undskyld" undskyldte han hårdt, hvilket kom som et chok for mig.

"Lou! Lyt til mig, jeg beder dig!" Min stemme var desperat, men han måtte ikke lægge på. "Hvad hedder jeg i din telefon?" Jeg hørte, han tog mobilen væk fra øret og så på den.

"Amanda"

"Amanda og hvad mere?" spurgte jeg usikkert. Bare han ikke havde ændret navnet...

"Amanda med et hjerte bag efter" Hans stemme var lav, så jeg kunne dårligt høre ham.

"Præcis..." hviskede jeg inderligt og håbede, at det gik op for ham. Det blev stille i lang tid, mens jeg hørte stemmer i baggrunden.

"Hvem er det?"

"Lou, hvad er der galt?"

"Svar hende, hun venter!"

"Vas happenin?" lød det pludselig med en glad, energisk stemme. En stemme jeg godt kunne genkende. Zayn...

"Lou snakker med en eller anden pige. Lige nu stener han..." Det var Niall igen, og jeg sukkede lydløst.

"Louis?" spurgte jeg forsigtigt.

"Hvor bor du henne?" fik han frem. Jeg spærrede overrasket øjnene op.

"Øh bøh..." sagde jeg dumt. Jeg fik fremmumlet min adresse og han mumlede noget med, at han ville komme over, inden han lagde på. Jeg stirrede bare ned på mobilen, mens den gik tilbage på min startskærm. Som baggrundsbillede havde jeg mig, og Zayn?! What?! Hvad var der lige sket i går? Jeg låste den op og skiftede tilbage til et billede af mig og Maya. Mit billede bag ikonerne satte jeg et på af mig og Louis. Det var fra den sidste dag, jeg så ham, inden jeg rejste. Hov, jeg fik en sms. Jeg åbnede den og måbede. #Du forsvandt hurtigt i går. Ærgerligt, for du var ellers ret glad for mig;) stod det. Jeg så øverst og var nær besvimet. Zayn! Jeg havde åbenbart fået en før den. #Ring til mig når du vågner, vil gerne snakke med dig<3 Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde også fået en fra Maya. #Du var laber i går. Så du var sammen med ham Zayn fyren. God fangst. Go all the way girl, men glem nu ikke Lei. Møs:* stod der. Jeg grinede kort og åbnede en fra min far. #Jeg er først hjemme i morgen, undskyld skat. Mor er taget på en flyvning til Thailand. Hyg dig, far. Jeg sukkede. Typisk! Jeg var alene hjemme og havde en ekskæreste på vej over. Fedt, fedt, fedt! Jeg så rundt. Gad vide hvor lang tid, det ville tage Louis at komme over. I hvert fald så måtte jeg tage et hurtigt bad og komme i noget tøj! Jeg satte min skål på køkkenbordet og løb op i bad. Zac bjæffede højt at mig, da jeg sikkert forstyrrede hans middagslur. Jeg grinede bare af ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...