You Make Me Smile {One Direction - Zayn Malik}

Amanda Jefferson er født og opvokset i Doncaster. Hele sit liv har Amanda været vant til at bo i luksus, da hendes far er massemillionæren John Jefferson. Gennem hele sit liv har Amanda været populær i skolen, haft et liv i overklassen - takket være sin far - og aldrig lidt nogle sorger. Ingen sætter sig imod hende, eller går imod hende på nogen anden måde. En dag bliver det for meget for Amanda. Hendes arrogante facade er blevet til en vane, men hun vil slippe den igen. Hun ønsker at flytte til London. Et ønske hendes far efterkommer, og tre måneder efter befinder hun sig i London. Inden hun flyttede, måtte hun tage afsked med sin daværende kæreste, Louis Tomlinson. Dette var meget hårdt for hende, for han støttede hende igennem alt! Amanda har svært ved at forholde sig til ikke at være populær, men må finde sig i det. Selvom hendes far er milliardær, holder hun lav profil. Lige indtil den dag hun møder Zayn Malik...

86Likes
83Kommentarer
11091Visninger
AA

15. Questions with no answers

 

Jeg vågnede op med et smil om læberne. Jeg havde delt nogle virkelig hede kys med Zayn, hvilket gav mig sommerfugle i maven, bare ved tanken om dem. Jeg lod min tunge glide over mine læber, der hvor Zayns havde rørt mine. En kildrende fornemmelse gik gennem kroppen på mig og fik mig til at smile endnu mere. Den dreng fik mig til at smile!

"Er du vågen?" lød det forsigtigt henne fra døren, og jeg så der over. Niall havde stukket hovedet ind og så på mig med store øjne. "Undskyld. Vækkede jeg dig?"

"Nej, nej!" skyndte jeg mig at sige, og han åndede lettet op. Han smilede skævt og gik helt ind.

"Der er morgenmad..." sagde han, mens han så ned på sine fødder.

"Kommer om lidt" smilede jeg. Niall havde en Jump-in på, hvilket fik ham til at se utrolig sød ud.

"Det er pandekager" blev Niall ved, mens han stadig så ned. "Det er Louis, der laver dem" Jeg sparkede min dyne til side og svingede benene ud over kanten på sengen. Niall så op på mig igen og smilede lidt. Jeg smilede igen og gabte, mens jeg strakte mig. Hvorfor gik han ikke?

"Noget galt?" spurgte jeg, men han rystede bare hurtigt på hovedet. "Okay?" Jeg så bare på ham med det ene øjenbryn løftet, mens han så på sine tæer. "Come on, Nialler!" Jeg grinede kort, men noget ved Nialls blik, gav mig kuldegysninger.

"Har dig og Zayn noget?" Hans søde stemme skar igennem stilheden

"Hvad mener du?"

"Har i noget?"

"Måske..." begyndte jeg, og Niall knyttede sine hænder nede langs siden. "Niall, jeg..." Jeg ville sige noget, men da Niall slog blikket op igen, var det som om mit blod frøs til is.

"Undskyld mig" hviskede han og forlod værelset. Hvad var der galt med ham? Han var vel ikke..? jeg slog tanken væk og trak en alt for stor hættetrøje over hovedet. Jeg tog nogle sokker på og satte kursen nedenunder. Duften af pandekager mødte mig halvt nede af trappen. Niall havde haft ret. Der var pandekager.

 

Nialls kølige blik var ikke til at tage fejl af under morgenmaden. Han sad, igen, ved siden af Liam overfor mig, som havde Zayn ved min side. Harry var endnu ikke kommet ned, så den ene bordende var tom. Zayn og Liam grinede af en joke, Louis lige havde sagt, mens Niall og jeg bare så alvorligt på hinanden. Mit blik undersøgte hans ansigt. Var han jaloux? Niall havde næsten ikke spist noget, hvilket var underligt. Efter hvad jeg havde fået til udtryk, så spise han meget. Dog havde han ikke engang rørt sin første pandekage.

"Niall?" spurgte Liam prøvende, men Niall så ikke væk fra mig. Hans kølige blik hvilede på mig, og jeg havde det dårligt. Hvad havde Niall imod mig? I går havde han været sød nok... "Skal du ikke spise?"

"Nej" sagde Niall koldt, næsten lige så køligt, som hans blik var. Liam gjorde store øjne, og Louis sagde noget til Zayn.

"Er du okay?" spurgte han kort efter, men Niall sagde ikke noget. Han ikke så meget som rystede på hovedet. Han reagerede slet ikke. Hans øjne borede sig ind i mine, og jeg følte mig dårligt tilpas.

"Undskyld mig" hviskede jeg og forlod bordet. Jeg løb ovenpå og ud på gæstebadeværelset. Jeg lænede mig ind over toilettet og stak to fingre i halsen. De to pandekager, jeg havde nået at spise, kom op igen sammen med noget, der lignede cola og popcorn. Tårer pressede på i øjnene, mens jeg febrilsk blinkede, for at de ville forsvinde. Jeg hostede, da der ikke ville komme mere op. Så trak jeg ud i toilettet og satte mig udmattet på det kolde badeværelsesgulv. Mit hjerte hamrede derudaf, mens tanken om Nialls kolde blik fik mig til at synke en ekstra gang. Hvad var der med ham? Hvad var hans problem? Han var da ikke vild med mig, vel? Det kunne han da ikke! Han kendte mig jo ikke! Ja, jeg var forelsket i Zayn, men jeg kendte ham da... Jeg lænede panden mod vægen og mine tanker faldt igen på det, jeg ikke ville tænke på.

 

"Okay, åben" Jeg åbnede mine øjne for at se Louis stå med nogle bilnøgler i hånden. Bag ham holdt en sølvgrå Porsche, og en mand smilede venligt til mig.

"Hvad er det, Louis?" spurgte jeg forvirret.

"Tillykke med tre-årsdagen" smilede han og gav mig et blidt kys. Han huskede det! Jeg jublede indvendigt, mens jeg krammede ham hårdt.

"Du huskede det"

"Hvilken kæreste ville jeg være, hvis jeg ikke gjorde?" Han havde ret. Og jeg kendte ham jo. Han huskede alting og gjorde altid et stort nummer ud af det.

Vi var kørt på restaurant, hvorefter vi var kørt ud til en klub, hvor han havde lavet et surpriseparty for mig, og mange af alle mine 'venner' var inviteret. Selvom det var betænksomt tænkt, ville jeg hellere havde været alene med ham. Louis virkede som om, at han hyggede sig meget godt, mens jeg bare ønskede, at aftenen ville gå hurtigere. Flere gange kom Louis hen og spurgte, om jeg havde det sjovt. Jeg skruede det falske smil på og løj for ham. Det var forkert...

 

"Amanda?" lød det, og jeg hørte en banken på døren. Tårerne trillede ned af mine kinder, men jeg sagde bare, at personen gerne måtte komme ind. Egentlig ville jeg ikke lade nogen af drengene se mig græde, men hvad skulle jeg gøre? Jeg gemte mit hoved bag mit hår, men kort efter mærkede jeg en hånd mod min skulder. Jeg drejede langsomt hovedet og så ind i Zayns brune øjne. "Er du okay?" Jeg rystede på hovedet og lagde armene om ham. Han løftede mig op i sine arme, så jeg kunne vikle mine ben rundt om hans talje. Han bar mig ud af badeværelset og ind på gæsteværelset, hvor han satte sig på sengen. Jeg sad på hans skød med fronten mod ham. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og borede mine negle ned i hans skuldre. "Hvad skete der?" Hans stemme var blid, ikke ligesom i går aften. Ikke lidenskabelig, begærlig eller kærlig. Den var forsigtig og blid. Hans ene hånd strøg mig trøstende på ryggen, mens den anden strøg mig over håret. Jeg krammede ham hårdt og snøftede.

"Niall... og jeg... men han..." hulkede jeg skingert. Zayn tyssede roligt på mig, og jeg prøvede forfra. "Niall kom ind til mig, men jeg kunne ikke forstå, hvorfor han var sådan. Men han gik bare..." Det gav ingen mening, det kunne jeg godt høre, men Zayn nikkede bare forstående. Jeg trak mig lidt væk fra ham, så jeg kunne se hans øjne. Hans blik hvilede på mit. Langsomt kyssede jeg ham. Det var som et stød gennem kroppen. Han kyssede mig blidt igen, men trak sig så væk.

"Så Niall kom ind til dig?" Jeg nikkede. "Men han var... sur?" Jeg nikkede igen, mens Zayn bare så uforstående på mig. Hans øjne så spørgende ind i mine, og jeg sukkede. En dyb indånding og så var jeg klar til at fortælle.

"Niall kom ind til mig i morges. Der var noget over ham... han virkede ked af det. Han spurgte, om vi havde noget sammen. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare, så jeg sagde måske. Så blev han sur og gik. Og ja, så oplevede du resten" Jeg trak kort på skuldrene og så ned. Det var som et stort, ubesvaret spørgsmål. Jeg forstod det ikke engang selv! Jeg kunne godt forstå, at Zayn heller ikke helt forstod det, men da jeg ikke kendte Niall så godt, kunne jeg ikke finde ud af det.

"Jeg snakker med ham" lovede Zayn og kyssede mig hurtigt igen. "Bliv her, jeg er tilbage om 5" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...