You Make Me Smile {One Direction - Zayn Malik}

Amanda Jefferson er født og opvokset i Doncaster. Hele sit liv har Amanda været vant til at bo i luksus, da hendes far er massemillionæren John Jefferson. Gennem hele sit liv har Amanda været populær i skolen, haft et liv i overklassen - takket være sin far - og aldrig lidt nogle sorger. Ingen sætter sig imod hende, eller går imod hende på nogen anden måde. En dag bliver det for meget for Amanda. Hendes arrogante facade er blevet til en vane, men hun vil slippe den igen. Hun ønsker at flytte til London. Et ønske hendes far efterkommer, og tre måneder efter befinder hun sig i London. Inden hun flyttede, måtte hun tage afsked med sin daværende kæreste, Louis Tomlinson. Dette var meget hårdt for hende, for han støttede hende igennem alt! Amanda har svært ved at forholde sig til ikke at være populær, men må finde sig i det. Selvom hendes far er milliardær, holder hun lav profil. Lige indtil den dag hun møder Zayn Malik...

86Likes
83Kommentarer
11193Visninger
AA

14. Passionate kisses

 

Drengene var okay, men de larmede meget. Louis var meget anderledes, end sådan jeg kendte ham som. Han lavede jokes hele tiden og fik de andre til at grine. Niall havde et super sødt grin, som jeg allerede elskede at høre. Zayn var meget tilbageholden i forhold til festen, men nu var han også ædru. Harry og Louis sad ofte og så kærligt på hinanden, og jeg tvivlede mere og mere på, at Louis var 100 procent hetro. Lidt gay var han altså... Liam var helt klart faderen! Han irettesatte den andre og sørgede hele tiden for, at jeg havde det godt. Efter vi havde spist ved 6-tiden, blev Niall sulten igen ved 9-tiden, så der kom slik, chips og sodavand på bordet. Niall gik ud for at lave popcorn, mens Zayn og Liam sad med sine telefoner, og Louis og Harry sad og snakkede, om et eller andet jeg ikke forstod. Derfor besluttede jeg mig for at gøre Niall selskab i køkkenet.

"Skal du bruge hjælp til noget?" spurgte jeg og lænede mig op ad køkkenbordet.

"Nej tak" smilede han. Han stirrede på mikroovnen, hvor en pakke popcorn drejede rundt, mens majsene poppede. Jeg kiggede skiftevis på Niall og ovnen. Der blev en akavet stilhed mellem os, hvilket jeg ikke kunne lide. Stilhed gav mig en mulighed for at tænke, og når jeg tænkte fald mine tanker på noget, jeg ikke ville tænke på. Der faldt de på dengang, Louis og jeg var sammen.

 

"Luk øjnene!" grinede han, og jeg nåede lige at fange hans blik, inden jeg lukkede mine øjne i igen. Jeg tog endnu et skridt med ham fremad og kunne lugte, at vi var kommet udenfor.

"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg i et grin, mens jeg holdt mine øjne lukkede. Louis' læber strejfede kort mine, og jeg fik lyst til mere. Jeg lod forsigtigt min tunge glide over hans læber, der forlod mine igen. Jeg sukkede inderligt.

"Vent og se!" Louis trak mig med sig lidt længere, men stoppede så op. "Okay, åben" Jeg åbnede mine øjne for at se...

 

Nialls blå øjne. Han viftede med hånden foran mit ansigt, mens han smilede.

"Skal du med ind?" spurgte han. Jeg nikkede og gik med ham ind i stuen, hvor vi blev mødt med jubel. Det var sikkert for popcornene. Jeg smilede usikkert og satte mig i sofaen ved siden af Zayn. En trykket stemning bredte sig, i hvert fald ifølge mig. Jeg så mig om. Niall havde deltaget i Harry og Louis' samtale, så jeg sad bare og gloede ud i luften.

"Ej hvor er i selskabelige!" udbrød Zayn og så irettesættende hen på Niall, Harry og Louis. De så uforstående på Zayn, der så sigende over på mig. Jeg smilede bare uforstående, og Zayn satte sig helt hen ved siden af mig. "Tag dig ikke af dem" Han lagde en arm om mig, og jeg kunne mærke hans åndedræt mod mit ansigt. Han lugtede en smule af røg, men det var ikke slemt. Zayn og jeg faldt i snak. Klokken nærmede sig 11, og jeg mærkede trætheden snige sig ind på mig. Efter at havde gabt fem gange i træk - og havde fået en kommentar med på vejen af samtlige drenge - valgte jeg at gå i seng. Niall sagde, at han også var træt og fulgte mig op til deres værelser. De havde to gæsteværelser, hvor jeg havde fået det største af dem. Niall sørgede for, at jeg havde dyne, puder og alt det der. Derefter viste han mig gæstebadeværelset, som ville blive mit natten over. Jeg takkede ham og gik nedenunder for at hente min taske. Jeg sagde godnat til Louis på vejen ned, der var på vej i seng med Harry i hælene. Imens Niall havde vist mig værelset, var Liam også gået op. Zayn stod i gangen, hvor han var ved at tage sin jakke på.

"Går du?" spurgte jeg og lød ked af det.

"Jeg skal ud og ryge" forklarede han. "Vil du med?"

"Jeg ryger ikke" sagde jeg hurtigt. "Men okay" Jeg trak kort på skuldrene, inden jeg tog min jakke på. Zayn holdt døren for mig, og vi gik ud i den kølige aften.

 

"Så dig og Louis..." mumlede Zayn, efter han havde taget et hvæs af sin smøg, og pustede røgen ud af munden. Jeg skuttede mig i min jakke.

"Ja" sagde jeg bare. Hvad var der mere at sige? Vi havde været kærester i over tre år, men afstanden skilte os. Derefter svigtede kontakten, fra os begge, og vi var så kommet til der, hvor vi var. Louis havde en karriere som sanger foran sig. Jeg... Jeg havde bare skolen at tænke på.

"Hvor længe?"

"Tre år"

"Tre år?!" udbrød Zayn og hostede. Jeg nikkede bare, mens jeg så roligt på ham. "Var i sammen i tre år og nu sidder i og snakker dårligt nok sammen?"

"Vi er vel bare gledet fra hinanden?" foreslog jeg med et skuldertræk.

"Gledet fra hinanden..." fnøs Zayn, mens han så op på den stjernedækkede himmel. Det var smukt. Ikke en sky på himlen.

"Tror du, at dig og Louis var ment to be?" spurgte Zayn pludselig, og jeg rettede igen mit blik på ham. Han pustede røgen op i luften, hvorefter den forsvandt.

"Jeg tror ikke på skæbnen"

"Så du tror ikke, at noget er bestemt på forhånd?"

"Nej"

"Hvad så med..." blev han ved og tænkte sig om. Han blev stille og så bare op på himlen. Efter lidt tid tog han endnu et hvæs, smed cigaretten på jorden og slukkede den. "Tror du, at det var bestemt på forhånd, at vi skulle mødes på kirkegården?"

"Nej" sagde jeg, en smule koldt. "Gør du?"

"Intet her i livet er tilfældigt"

"Så du tror, at det var skæbnen, der fik os til at mødes?" Jeg lød nok en smule skeptisk, men jeg trådte et skridt tættere på Zayn. Han løftede et øjenbryn, mens han så på mig.

"Ja, det tror jeg faktisk"

"Så det er også bestemt af skæbnen, at det her vil ske?" Jeg lænede mig frem og pressede hårdt mine læber mod hans. Først stod Zayn som forstenet, men da jeg trak mig væk, nikkede han.

"Ja, også det her" Han lagde en hånd på min hofte og trak mig ind til sig. Jeg lagde begge arme om hans hals og igen mødtes vores læber i et kys. Zayn trak mig op, så jeg kunne vikle mine ben rundt om hans talje. Kysset blev mere intenst, og hvad jeg ikke havde følt den aften, følte jeg der. Forpustet måtte jeg trække mig væk fra ham for at få vejret, men Zayn læber krævede igen mine. Jeg mærkede muren mod min ryg, og jeg holdt lidt fastede om ham.

"Kommer i.. åh" lød det et sted bag os, og jeg så forskrækket i retning af stemmen. Liam så overrasket på os, mens Zayn satte mig ned igen. Han lod dog sin hånd blive omkring mit liv, hvor den langsomt nussede et stykke bart hud. "Øh..."

"Kommer nu, Liam" smilede Zayn, men jeg kunne se, at han var blevet en smule rød i kinderne. Liam nikkede og gik ind igen. Så snart vi hørte døren lukke, greb Zayn fat om mig og hev mig ind til sig.

"Pinligt" hviskede jeg, mens Zayns læber kyssede min kæbe. Hans læber fortsatte nedad, så de kyssede ned af min hals, derefter mit kraveben og videre ned mod mit bryst. Han kyssede forsigtigt på kanten af min bh, men jeg hev hans ansigt op til mig igen. Sådan skulle det ikke gå... Ikke nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...