You Make Me Smile {One Direction - Zayn Malik}

Amanda Jefferson er født og opvokset i Doncaster. Hele sit liv har Amanda været vant til at bo i luksus, da hendes far er massemillionæren John Jefferson. Gennem hele sit liv har Amanda været populær i skolen, haft et liv i overklassen - takket være sin far - og aldrig lidt nogle sorger. Ingen sætter sig imod hende, eller går imod hende på nogen anden måde. En dag bliver det for meget for Amanda. Hendes arrogante facade er blevet til en vane, men hun vil slippe den igen. Hun ønsker at flytte til London. Et ønske hendes far efterkommer, og tre måneder efter befinder hun sig i London. Inden hun flyttede, måtte hun tage afsked med sin daværende kæreste, Louis Tomlinson. Dette var meget hårdt for hende, for han støttede hende igennem alt! Amanda har svært ved at forholde sig til ikke at være populær, men må finde sig i det. Selvom hendes far er milliardær, holder hun lav profil. Lige indtil den dag hun møder Zayn Malik...

86Likes
83Kommentarer
11091Visninger
AA

10. Flirt, kiss, disappear

 

Zayn trak mig med ud på gulvet, mens jeg bare smilede som en eller anden idiot. Hver gang han så på mig, smilede jeg. Det var på randen til at blive pinligt, væk fra sødt. Jeg rystede tanken af mig og koncentrerede mig om mine fødder. Kjolen var lang, og jeg kunne ikke se mine egne fødder. Zayn lagde en hånd om livet på mig, den anden tog han min hånd med. Han flettede langsomt sine fingre ind i mine, men jeg trak dem let ud igen. Så nemt var det ikke! Han skulle ikke tro, at med charme, selvtillid og lækkert hår kunne han vinde mig over. Næh nej! Jeg så fast på ham, mens jeg lagde min hånd på hans skulder. Musikken var vals, og til min store lettelse havde Maya lært mig vals dagen før. Kort efter hvirvlede Zayn og jeg rundt mellem alle de andre. Folk så smilende på os, mens jeg bare nød øjeblikket. Da sangen sluttede, ville jeg inderligt ønske, at den var fortsat. Zayn smilede og slap taget om mig.

"Jeg må hellere..." begyndte han, men jeg tog hans hånd i min og trak ham med hen til baren.

"Bliv" bad jeg og blinkede til ham. Lei var ingen steder at se, så jeg ville have Zayn til at blive. Ellers ville jeg være alene. Jeg bestilte en øl til os hver og skålede med Zayn. Han tog en ordentlig tår, men intet sammenlignet med min. Hvis Zayn allerede var så langt fremme i skoene, så hvorfor skulle jeg ikke også være det? Problemet var bare, at i ædru tilstand huskede jeg minderne fra den gamle skole. Noget jeg jo helst ville glemme. Jeg tog en ordentlig tår igen og bestilte to øl mere. Der var blevet opstillet nogle borde rundt omkring, som folk allerede havde sat sig ved, så jeg fandt et ledigt bord, hvor vi satte os.

 

"Fortæl mig om dig selv" smilede jeg og lagde hænderne under hagen.

"Hvad vil du gerne vide?" spurgte han og så mig i øjnene. Hans dybe, brune øjne borede sig ind i mine, mens jeg bare smilede.

"Alt" hviskede jeg og blinkede. Velkomstdrinken havde været stærk, for jeg kunne allerede mærke, at jeg slap en del hæmninger. Zayn så overrasket på mig. Jeg sad åbenlyst og flirtede med ham, hvor jeg før havde afvist ham. Et hurtigt blink mere, en tår af min øl og så begyndte Zayn at fortælle.

"Jeg hedder Zayn, som du jo godt ved" begyndte han og grinede lidt. Han virkede en smule nervøs for at snakke, så jeg tog hans hånd over bordet og flettede mine fingre ind i hans. Han holdt en pause for at se på vores hænder, men jeg smilede bare. "Min far er pakistaner, min mor er englænder. Jeg har gået på to skoler, da jeg måtte skifte skole på grund af min hudfarve. Drengene, jeg sang med der oppe, og jeg har et band kaldet One Direction"

"Jeg har hørt om det i radioen" udbrød jeg glad. "I var med i X-Factor"

"Præcis" smilede han. "Jeg... ryger. Jeg har tre søskende. Jeg er født og opvokset i Bradford, men nu bor jeg i London på grund af bandet"

"Okay" var det eneste, jeg kunne sige. Han var simpelthen sanger...

"Mere du vil vide?"

"Civilstatus" sagde jeg indsmigrende og blinkende.

"Single"

"Også mig"

"Hvad med ham din date?"

"Bare en date" forsikrede jeg ham om og blinkede igen.

"Okay..." Den skulle han lige tænke over.

"Jeg skal altså lige skifte tøj, kom!" bad jeg, rejste mig og hev ham med. Vi flettede stadig fingre.

 

Jeg fandt gaderoben, fik min taske og trak Zayn med ud på toilettet. Det lyder frækt, ikke? Trækker ham med ud på toilettet med den undskyldning, at man skal skifte tøj. Men nej. Drop tanken, for sådan er jeg ikke! Zayn's smil blev bredt, da jeg lynede kjolen ned og den gled af mig. Jeg rystede bare svagt på hovedet af ham. Jeg så mig i spejlet. Jeg havde en selvsiddende bh på, som jeg tog af og dækkede mine bryster. Jeg tog den almindelig en på i stedet og vendte ryggen mod Zayn.

"Gider du?" spurgte jeg og holdt mit hår oppe. Uden at svare lukkede han den bagpå og gav mig et klap i numsen. Alkoholen havde gjort noget ved ham. Han var mere frisk, energisk og havde ikke så mange hæmninger. Jeg trak en top over hovedet, for derefter at trække skjorten ud over. Zayn så bare på mig med armene over kors og det ene øjenbryn løftet.

"Smil skat, du er meget pænere sådan" hviskede jeg og kyssede ham på kinden. Jeg trak i mine højtaljede bukser og kom forsigtigt min kjole i tasken. Zayn smilede til mig og blinkede. Jeg betragtede mig selv i spejlet. Zayn lagde armene om mig bagfra og kyssede mig på halsen. Jeg blev meget overrasket, men begyndte at grine. Hans hænder lå på min mave, og normalt ville jeg fjerne dem, da jeg hadede min mave, men jeg ville gerne lade Zayn røre mig, af en eller anden grund. Jeg vendte mig rundt og lod mine læber ramme Zayn's.

Jeg følte intet. Ingenting. Jeg trak mig væk igen og på ham i øjnene. Jeg smilede bare og lod vores læber mødes igen. Hvorfor følte jeg ikke noget? Jeg ville virkelig gerne føle noget! Jeg så ham i øjnene og greb min mobil. Klokken var halv elleve. Zayn snuppede min mobil. Jeg ville brokke mig, men af en eller anden grund gjorde jeg det ikke.

"Nu har du mit nummer" forklarede han og gav mig den tilbage. Jeg så, at han havde sendt en sms til sig selv. Nu havde han også mit nummer. Jeg stak mobilen i lommen og kyssede ham igen, Jeg lagde armene om ham og ønskede så inderligt, at jeg ville føle noget. Skuffet trak jeg mig væk fra Zayn, låste døren op og gik ud. Zayn fulgte efter med et tomt blik. Af en eller anden grund gik jeg fra ham. Jeg vidste ikke, hvor han blev af, men pludselig var han væk. Jeg havde regnet med, at han var lige bag mig. Men pludselig var han væk. Jeg smuttede op i baren for at gå en drink, mens bassen pumpede og folk dansede.

"En filur" bad jeg og fik den. Jeg bællede den hurtigt og bad om en mere. Fyren i baren så skeptisk på mig, mens jeg tog en ordentlig tår. Jeg havde en pludselig lys til at kalde efter Zayn. Samtidigt havde jeg lyst til at tude, for minderne fra min gamle skole overvældede mig pludselig. Jeg smuttede udenfor, hvor en fyr smilede flirtende til mig. Jeg smilede bare igen og tog imod den smøg, han rakte mig. Han lagde en arm om mig, kyssede mig på kinden og tændte min smøg. Jeg tog et par hvæs, inden jeg gav den tilbage til ham og gik ind igen. Intet fedt selskab udenfor, så de spændende mennesker måtte være indenfor. Jeg så rundt efter Maya, men hun var heller ingen steder at se. Der var gang i dansegulvet, så jeg hoppede derned og begyndte at danse op ad en tilfældig fyr. Han var med på den, og kort efter så man mig, danse op ad ham som var han en stripperstang. Virkeligheden synes alt for kedelig, så noget i mig sagde, at jeg skulle sætte gang i festen. Fyren fik boner på, hvilket jeg kunne gennem hans bukser. Jeg rørte hurtigt ved den, blinkede til ham og løb min vej igen. Jeg grinede stort, da jeg igen løb ind i Lei.  

"Hvor har du været?" spurgte han og lagde armene om mig.

"Rundtomkring og alle vegne!" råbte jeg glad, men min stemme overdøvede kun lige musikken. Jeg lavede et kast med hovedet og en kvalme steg op i mig. Jeg fik bevæget mig udenfor og op røg mit maveindhold. Jeg hostede det sidste op og tørrede mig om munden.

"Jeg kører dig hjem" mumlede Lei og fik mig op. Jeg kastede mig ind til ham og han holdt om mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...