Alone on an island (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Den handler om Clara, der har en rig far. Hun er så blevet konfirmeret og har så fået en ø i konfirmations gave af sin far. Så hun bruger hele hendes sommerferie der alene eller bliver hun ved med at være alene der og hvad sker der hvis hun forelsker sig i en der er mere end 4 år ældre?

27Likes
18Kommentarer
5841Visninger
AA

18. Løb, bag og spis

 

Hvad!? Jeg dræber ham næste gang jeg ser ham. Det kan han ikke være bekendt, at lege med mine følelser, når han har en kæreste. Jeg kunne se, da jeg igen kiggede på tv'et at de andre drenge var ligeså overrasket som jeg var. De var ikke såret, men de ville også være mærkeligt hvis de var. Det var da altid noget, at de ikke havde vidst noget om det. Hvad skulle jeg gøre nu? Skulle jeg ringe til ham eller en anden? Måske en af drengene kunne hjælpe? Ja, drengene kunne helt sikkert hjælpe mig, men hvem...

"Hey, hvordan har du det?" stemmen var sød og forsigtig, da han talte i sin mobil, han var vidst ikke sikker på hvordan jeg havde det. "Jo, øm... Jeg er knust, helt knust" sagde jeg, mens jeg desperat prøvede at kontrollere min stemme, uden held. "Søde... Hvad med at jeg kommer over til dig, så snart jeg kan... Så kan du snakke med mig om det." sagde han og lød underlig nervøs, men jeg konsentrerede mig ikke om det. "Jo tak Zayn, jeg for en helikopter til at hente dig. Hvornår kan du?" sagde jeg med en svag og grødet stemme. Jeg havde valgt at ringe til Zayn og håbe på han ikke var sur på mig, men han havde jo 'redet' mig fra Niall, så han måtte jo ikke være så sur. "Jo, vi har en fridag efter det næste  interview, det slutter klokken 19:30" sagde han og jeg kunne høre smilet i hans stemme. "Okay, jeg for sent en helikopter til din lejlighed. Okay?" sagde jeg og havde det lidt bedre, da jeg vidste jeg ikke skulle være alene meget længere. "Det er fint! Vi ses søde" sagde han og lagde et lille tryk på 'søde'. Han var da sød, at han ville bruge sin fridag med mig, imens jeg var såret og ked af det som bare pokker. Måske kunne han blive min bedste ven igen? Det lyder underligt at han blev min bedste ven på to dage, men det blev han.

Skulle jeg lave mad til Zayn? Han havde været til et interview, så han havde måske ikke fået aftensmad. Eller havde han? Jeg kan altid bare fryse det ned. Jeg stod og lavede mad og jeg kunne ikke beslutte mig om jeg skulle lave med til Zayn eller ej. Jeg prøvede så vidt muligt at glemme Niall, men ens første forelskelse er svær at glemme har jeg hørt og det er det skab også. Han poppede altid ind i mit hoved. Han linede bare ikke typen, der var folk utro, på nogen måde. Jeg fandt hurtigt ud af at når jeg var rigtig ked af det, så var der kun tre ting der hjalp, at løbe, at lave mad og bage. Jeg havde lavet nok mad til de næsten 3 dag på bare to timer. Seje. Jeg havde bagt nok søde sager at Niall ville være mæt i to dag. Hey se, jeg kan ikke få ham ud af hovedet. Og jeg havde løbet 13 km, taget et bad og fået noget nyt tøj på, alt sammen inden Zayn kom.

Da jeg så Zayn stige ud af helikopteren, løb jeg hen mod ham i fuld fart selvom mine ben var helt ødelagte. Han åbnede sin arme ud til et kram, lige tids nok til at jeg hoppede ind i hans favn. Jeg havde VIRKELIG brug for et kram! Han smilede helt op til ørene. Jeg smilede også, men et trist smil og tårerne gav jeg frit løb. "Hej Clara" sagde han glad, han prøvede sikkert at opmuntre mig, men det hjalp overhovedet ikke. "Hej Zayn" sagde jeg trist. "Er du sulten, jeg har lavet nok mad til LAMG tid" sagde jeg og lavede et skævt smil. "Tja, jo det er jeg og så kan du jo trøste spise, mange siger at det er en god måde, at komme over kæreste sorg" sagde han og kiggede sødt på mig. Jeg tvang et smil op og sammen gik vi ind i køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...