Alone on an island (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Den handler om Clara, der har en rig far. Hun er så blevet konfirmeret og har så fået en ø i konfirmations gave af sin far. Så hun bruger hele hendes sommerferie der alene eller bliver hun ved med at være alene der og hvad sker der hvis hun forelsker sig i en der er mere end 4 år ældre?

27Likes
18Kommentarer
5841Visninger
AA

21. Jeg vil ikke se han igen!

 

Helikopteren var landet, ikke langt væk fra Zayns hus og der var kommet vagter til at tag i mod ham. Fansene stod over alt og skreg, så det rungede i ørene. "Vil du skrive nogle autografer inden du går ind?" spurgte en meget stor vagt, i et mørkt jakkesæt og en øre snegl i øret, selvfølelig. "Jo... i mens kan i følge Clara ind og tag vores bagage." sagde han og smilede til mig. Jeg smilede hurtigt igen, skønt det var et falsk smil. Den store vagt skubbede mig blidt frem ad mod huset. Jeg begyndte at gå. Alle fansene rundt om mig skreg forfærdelig ting op i hovedet på mig som: "Skrid med dig din grimme luder" "Klamme so, han er min!" eller "Kælling forsvind" og det var bare 3 af de 100 måske 1000 af ting de skreg efter mig. Jeg prøvede at holde det hele ude, men det gik ikke så godt og til sidst faldt der mange tårer ned af mine kinder. Da de først var begyndt kunne de ikke stoppe, alle de tårer jeg havde holdt tilbage kom nu frem. Det blev alt sammen for meget for mig. Niall og deres fans. Hvordan kunne deres fans være så onde? Jeg kunne ikke se det. Jeg var næsten oppe ved døren, da jeg hørte noget jeg ikke ville hører inden fra huset.

Et grin. Det grin jeg havde elsket, men nu hadet over alt på jorden. Hans grin. Niall var her! Hvordan kunne Zayn forvente, at jeg ville være her med Niall. Jeg stoppede bravt op. "Kom nu Clara, vi skal havde dig ind." sagde en mand bag mig, ikke en jeg havde hørt fra før, for jeg kendte ikke stemmen. Jeg stod bare stille, jeg kunne ikke bevæge mig og jeg kunne ikke få et ord ud fra mine læber. Han var derinde. Jeg ville ikke se ham! Han kunne rende mig langt ind i helvede. Måske kunne jeg... Jeg havde ingen idéer overhovedet. "Kan du gemme mig på en eller anden måde? Så jeg ikke kommer til at stå over for Niall?" spurgte jeg og vendte mig om, for at se på ham med bedende øjne. "Hvordan skal jeg gøre det?" spurgte han. "Det ved jeg ikke gem mig i en af mine kufferter eller sådan noget" sagde jeg og håbede inderligt at en af mine store kufferter var tomme eller næsten. Manden kiggede på de andre og de vekslede nogle blikke, så smed de 2 af mine kufferter ned på jorden og fyldte den enes end hold over i den anden. Jeg lagde mig forsigtig i den ene, jeg lå mast i den, men jeg kunne da ligge der. Jeg regnede med der ikke var meget luft derinde, så jeg holdte vejret, så meget som muligt og trak kun vejret, når jeg var ved at blive kvalt. Det var en mærkelig fornemmelse at blive kørt rundt i en kuffert, men jeg regnede heller ikke med at det ville blive behageligt. Måske var jeg lidt af en kujon, men jeg var ligeglad jeg vidste at hvis jeg så Niall ville jeg enten begynde at græde eller slå ham, så hårdt at han brækkede et eller andet.

"Du kan komme ud nu" sagde en mande og lynede min kuffert op. "Tak, du har redet mit liv!" sagde jeg. Okay nu overdrev jeg lidt eller meget, men jeg ville ikke kunne tåle at se Niall lige med det samme. "Okaaay" sagde han og gik ud igen. Jeg kiggede mig lidt rundt for at se hvor jeg var. Jeg var på et rat stort værelse, der virkelig rodet. Det var nok Zayns værelse. Der var 2 døre, den dør manden var gået ud af og en anden, der nok var ind til badeværelset. Jeg kunne høre skridt nærme sig den anden dør, så jeg løb lydløst ind på badeværelset og låste døren. Jeg kunne høre døren gå op. "Havde Zayn virkelig taget 8 kufferter med til en, endags ferie?" spurgte Harry. "Det kan da ikke være hans alle sammen" sagde Liam. Jeg ville vide hvad der forgik, så jeg tog øjet ned til låse på døren. De gik alle sammen længer ind på værelset, kunne jeg skimte fra låsen. "Hvad fanden vil Zayn gør, når vi tag på tour?" spurgte Louis lidt efter. "Hvis ikke han kan klare sig i en dag uden 8 kufferter." Det havde han ret i. De begyndte alle at grine. Jeg kunne ikke rigtig se det sjove i det, men det måtte de om. "Hvad laver i på mit værelse?" spurgte Zayn om. Var han kommet ind uden nogen havde opdaget det? Drengene vendte sig forskrækket om, men faldt hurtigt ned igen. "Jo, vi undrede os bare over hvorfor du havde taget 8 kufferter med på en endags ferie" sagde Harry, der tydeligt vis var den der var mest nygerrig. "Når, det er ikke mine alle sammen." sagde Zayn bare. Han tog sin mobil frem skrev et eller andet og lagde den i sin lomme igen. Lidt efter vibrerede min mobil. Jeg tog den hurtigt op og læste sms'en. Må jeg sige til drengene at du er her eller skal jeg sige det er en anden? Stod der på sms'en og den var fra Zayn og jeg svarede hurtigt tilbage at han skulle sige det var en anden. "Når hvem er det så?" spurgte Niall, der for første gang sagde noget. Jeg kunne mærke et jag af smerte i min mave og jeg krummede mig sammen og faldt med et bump. "Hvad var det?" sagde Louis forskrækket. "Clara! Er du kommet noget til?" sagde Zayn bekymret. Han havde lige afsløret mig eller det havde jeg vel selv gjort. "Clara, er Clara her?" skreg Niall forvirret. Kunne han ikke bare gå! Et jag af smerte fløj igennem min mave igen og jeg krummede mig endnu en gang. Et lille svagt skrig slap mine læber. Der blev revet i døren. "Lås op Clara!" skreg Zayn til mig. Jeg rejste mig langsomt op og mærkede noget vådt og varmt på mine kinder. Jeg græd. For helvede da. Jeg låste langsomt døren op, i mens der blev banket som en gal på døren. Jeg åbnede den langsomt. Jeg så op på Zayn med blodsprængte øjne og lagde armene om ham. Jeg knugede mig fast til ham og græd, som om det gjaldt livet. Zayn nussede stille min ryg og jeg faldt langsomt ned igen. "Gruppe kram!" sagde Louis glad. "Find jeres egen" sagde Zayn bare og krammede mig videre. Jeg slap et lille grin ud, men det blev hurtigt kvalt i et hulk. "Og jeg spørg igen. Hvad laver hun her?" sagde Niall. Jeg kunne ikke se hans ansigt, da mit ansigt var begravet i Zayns bryst, men jeg kunne høre han var sur nu. Jeg trak mig langsomt ud af Zayns favn. "Jeg bad Zayn kommer over til mig, da du havde sagt du var kærester med en anden. Jeg var helt knust og havde brug for en der kunne trøste mig, så jeg ringede til Zayn. Han inviterede mig med hjem til ham, da han synes jeg ikke skulle være alene, efter det du havde gjort. SÅ JEG SYNES DU SKAL TAG AT SKRIDE" sagde jeg inden Zayn kunne nå at åbne munden, men hvor alt det kom fra aner jeg ikke. Jeg kiggede rasende op på Niall, som bare gav mig et dræber blik tilbage. "Og mig der troede du var den sød af dem" sagde jeg og begyndte at græde igen. Liam kom hen til mig og lagde en arm om mine skuldre. "Jeg synes du skulle tag at gå nu." sagde Zayn træt. "Jeg synes faktisk i alle skulle tag at gå" sagde han lidt efter. De kiggede alle lidt på ham og nikkede så eller alle undtagen Niall. Liam slap min skulder og skubbede Niall ud af døren og lidt efter gik de andre også.

Jeg var træt og jeg kunne se og høre at det var Zayn også, så jeg fandt mit nattøj frem og gik ud på badeværelset for at skifte, da jeg kom ud igen havde Zayn også skiftet til nattøj. "Hvor skal jeg sove?" spurgte jeg ham om. "Jeg har ikke kunne nå at rede en af de andre senge, så i nat sover du bare i min seng" sagde han og gik langsomt op i sin seng. Det var en stor dobbeltseng, så der var nok plads til os begge. "Hvorfor var du på badeværelset, da drengene kom ind på mit værelse" sagde han træt og gabte et par gang. "Jeg ville ikke se på Niall og da jeg hørte ham snakke gik en smerte igennem mig. Jeg kunne bare ikke tåle at se ham" sagde jeg stille. "Okay, vi snakker om dette i morgen. Godnat" sagde han og kyssede min kind. "Godnat Zayn" sagde jeg og lagde mig godt til rette i hans favn. Jeg faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...