Alone on an island (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Den handler om Clara, der har en rig far. Hun er så blevet konfirmeret og har så fået en ø i konfirmations gave af sin far. Så hun bruger hele hendes sommerferie der alene eller bliver hun ved med at være alene der og hvad sker der hvis hun forelsker sig i en der er mere end 4 år ældre?

27Likes
18Kommentarer
5759Visninger
AA

20. Ikke alene

 

Vi sad og så en eller anden komedie film. Den var sikkert meget sjov, men jeg kunne ikke stoppe med at tænke på Niall. Hvordan kunne han gøre det? Jeg lå op af Zayn, på hans dejlig muskuløse bryst. Han havde stirret underligt på mig under hele morgenmaden. Hvad skete der med ham? Han havde et fjernt blik, når han kiggede på mig. Han ville ikke fortælle mig hvad der var galt, når jeg spurgte ham. Han var ikke sig selv i dag. Zayn rykkede lidt på sig, så han nu lå i sofaen med mig i mellem hans ben. Han sukkede let også så filmen igen.

Jeg havde øjnene rette mod filmen, men den så den ikke rigtig, jeg følte hele tiden at Zayn så på mig, men når jeg vente mig om kiggede han bare på filmen. Han havde et tom blik, men han kiggede på filmen. "Skal vi ikke lave noget andet?" spurgte jeg Zayn. "Jo, den var ved at blive virkelig kedelig." sagde han og smilede til mig. "Øm, vi kan tag ud og svømme i havet?" sagde jeg. Jeg så på Zayn og smilede og han gengældte hurtigt smilet. "Jo, det kan vi godt" sagde han. "men hvad gør du, når jeg tag af sted? Det er ikke godt for dig at være alene lige nu" sagde Zayn og lød meget bekymret. "Jo.. jeg... Jeg ved det ikke" sagde jeg og sukkede dybt. Kunne vi ikke tale om dette senere? "Du kan bo hos mig, hvis du vil" sagde han en anelse nervøst. Hvorfor var han nervøs? Der var ingen grund til at være nervøs. "Øm... det vil jeg da gerne, men hvad med min far? Han vil ikke lade mig bo med den dreng der knuste mit hjertes ven" sagde jeg med en lille og trist stemme. "Du behøver ikke at sige det" sagde Zayn med håb i stemmen eller det lød som håb. "Jeg vil ikke lyve for min far" sagde jeg. "Jeg spørg min far og hvis han siger nej, gør jeg det alligevel, så ved han i hvert fald hvor jeg er." sagde jeg og smilede stort til Zayn. Han var virkelig en sød dreng. Ham kunne jeg stole på og det var jeg glad for. "Skal vi så ikke se at komme til stranden?" sagde Zayn og skiftede emne. "Jo, men vi skulle måske for badetøj på først" sagde jeg og smilede skævt til Zayn. "Måske" sagde han og blinkede til mig og løb så op på hans lånt værelse. Jeg begyndte langsomt at gå op af trapperne.

Jeg havde skiftet til min fersken farvet bikini og sat mit hår op i en rodet knold. Jeg tog to håndklæder og gik ud på gang. Zayn stod der allerede og ventede, så jeg smed et af håndklæderne over til ham. Han greb det uden besvær. Han gik med rolige skridt hen til mig og lagde en arm om livet på mig. Vi gik sammen ned mod stranden.

Vi havde været på stranden i omkring 4 - 5 timer og solen stod stadig højt på himlen. Vi havde haft det rigtig sjovt med at vælte hinanden i vandet og jeg havde næsten glemt Niall, indtil Zayn havde hoppet op på ryggen af mig og taget hænderne får mine øjne. Det havde Niall gjort jeg ved ikke hvor mange gang. Jeg faldt sammen. Jeg landede oven på Zayn, som var flad af grin, men hans grin forsvandt hurtig, da han så mig græde. Jeg havde været så sikker på at Niall havde elsket mig. At vi skulle være sammen i lang tid og ikke kun 2 - 3 uger. Zayn fik løftet mig ind på stranden igen, hvor jeg bare lå og græd i hans arme.

"Helikopteren er klar, miss" sagde en pilot. "Jo tak ,men kald mig Clara, ikke?" sagde jeg og smilede venligt til ham, men mit smil nåede ikke øjnene. Jeg var trist. Det var synd for Zayn han havde ikke vidst det ville havde sådan en effekt på mig. "Det skal jeg nok. Du sætter dig bare ind, så skal jeg nok hente de sidste ting sammen med din kæreste" sagde han. "Tak" sagde jeg. "Hov vent... Han er ikke min kæreste" sagde jeg en smule forvirret. Hvorfor troede han at Zayn var min kæreste? "Når, men han kan i hvert fald lide dig" sagde han og gik så sin vej. Zayn og mig er bare venner, det bliver ikke til mere. Jeg har slet ikke de følelser for ham. Har jeg? Nej. Eller?

Jeg sad i min helt egen verden, da Zayn satte sig ved siden af mig. Han tog forsigtigt min hånde og klemte den, så jeg røg ud af min egen verden. "Velkommen til virkeligheden" sagde han og smilede stort. Et smil der nåede ørene og øjnene. Hans smukke brune øjne.  Jeg smilede forsigtigt og gabte så. "Jeg er vidst lidt træt" sagde jeg i mellem mine gab. Jeg lagde mig ind mod hans bryst og faldt langsomt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...