Alone on an island (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Den handler om Clara, der har en rig far. Hun er så blevet konfirmeret og har så fået en ø i konfirmations gave af sin far. Så hun bruger hele hendes sommerferie der alene eller bliver hun ved med at være alene der og hvad sker der hvis hun forelsker sig i en der er mere end 4 år ældre?

27Likes
18Kommentarer
5814Visninger
AA

14. Forvirret, glad og forvirret igen

 

Det er tredje gang han vil snakke med mig på EN dag. Var han glemsom? Kunne han ikke bare fortælle mig det hele på en gang. Det ville være så meget lettere. Jeg løb op af trapperne og gik ind på min fars værelse. Han sad over ved hans skrivebord og læste et eller andet på computeren. Jeg gik stille hen til ham og kysse hans kind. Jeg vidste han bedst kunne lide at blive forstyrret hvis jeg kyssede ham på kinden. Det er endelig meget mærkeligt, men det er min far, så det er sådan det er. "Hej Clara, jeg ville gerne snakke med dig om Niall..." sagde han stille og roligt, men jeg kunne se han var alt andet en rolig, så jeg blev selvfølelig nervøs. Hvad ville han mon sige? "Jaa..." svarede jeg ham og kiggede ind i hans øjne, for at vise at jeg hørte efter. "Jo, ser du, jeg har tænkt lidt og efter hvad du har sagt har drengene jo ferie, så jeg tænkte på om Niall måske ville blive, når jeg for de andre hjem. Jeg kan jo sende en helikopter over til ham senere." sagde han og kiggede på mig. Var det bare det? Jeg havde troet han ville sige noget om at, jeg aldrig måtte se ham igen eller sådan noget. Jeg åndede lettet ud. "JO!!!!!! Det ville være fedt, men jeg skal lige spørge Niall om han overhovedet gid det." sagde jeg og blev pludselig nervøs igen. Hvorfor? "Hvis han ikke gider, er han ikke det værd at være kæreste med, men hvis der er en grund så må i jo bare ses en anden gang" sagde min far med en lidt hård stemme, til det første. Typisk min far, hvis nogle ville sårer mig på nogen tænkelig måde, ville han flå dem råt.

Vi sad alle sammen og så film eller næsten min far gjorde selvfølelig ikke, men det var okay, for det ville bare blive lidt akavet med ham, tror jeg. Jeg havde fået snakket med Niall og han ville rigtig gerne blive resten af ugen, han kunne desværre ikke længere. Jeg var så lykkelig, da han havde sagt det og jeg kunne stadig mærke lykken. Mit liv var vidunderligt lige nu. Det var for længst blevet mørkt udenfor, så klokken var vel omkring de 01-02 stykker, men jeg var ikke træt eller okay jeg var mega træt, men jeg ville se filmen færdig, især fordi jeg sad i Nialls favn og jeg ville ikke ødelægge det. Jeg følte ikke rigtig med i filmen, da den var ret kedelig, så jeg blev bare mere og mere træt, så til sidst faldt jeg i søvn.

Da jeg vågnede var det lyst. Drengene var der er ikke, så de var nok gået op på deres værelse, men jeg lå det samme sted og Niall lå der faktisk også. Han lå og stirrede på mig. "Når, så du er vågen nu?" sagde han og smilede til mig. "Ja, hvorfor vækkede du mig ikke, da filmen var færdig?" spurgte jeg nysgerrig. "Du så bare så sød ud, så jeg ville ikke vække dig" sagde han og rødmede let. Så han havde sikkert sovet pisse dårligt på grund af mig. Jeg fik lidt dårlig samvittighed over det og kiggede ned på gulvet. "Skal vi ikke få noget at spise?" spurgte jeg langsomt. "JO!!!!" skreg Niall. Elsker han mad, så meget?

Vi sad og spiste morgenmad, da Zayn kom ned til os. Han så surt på os, tog noget mad og satte sig ind i stuen. Var han stadig sur over jeg ikke elskede ham? På en måde glædede jeg mig til han skulle hjem og så alligevel ikke, han var jo min ven, ikke at der havde været mig ven over ham på det sidste. Jeg kiggede over på Niall som langsomt var kommet tættere på mig. Jeg ville drille ham lidt, så jeg gav ham et klap på skulderen og skubbede ham lidt væk. Han kiggede såret på mig og jeg grinede lidt og kyssede ham så på munden. Han begynde at smile igen og grinede også selv lidt. "Skal du lave sjov med mig var?" sagde han og prøvede at se alvorlig ud. "Ja, ligesom du gjorde i går" sagde jeg og smilede til ham. "Når, så må jeg jo bare tag hævn" sagde han og grinede lidt ondskabsfuld. Han begynde at kilde mig og jeg skreg, da jeg er lidt for kilden efter min smag. Jeg løb ind i stuen med Niall i hælene. Jeg var lige nået over til der hvor Zayn sad og så skreg jeg "Zayn, hjælp mig!" og løb om og gemte mig bag Zayn. Zayn rejste sig op og begynde at 'slås' med Niall. Zayn var klart stærkere end Niall og han vandt hurtigt og satte sig ned igen og spiste videre. "Tak Zayn, jeg hader at blive kildet, men du behøvede ikke at slås med Niall, bare beskytte mig." sagde jeg og prøvede at smile. Måske var han min ven igen. "Men jeg havde lyst til at slås lidt" sagde han og smilede. Hvad forgik der inde i hans hoved eftersom han har lyst til at slås eller er det bare en drenge ting?

Der kom en akavet stilhed mellem Zayn, Niall og mig. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men Niall og Zayn sad nærmest og nedstirrede hinanden. Hvad var der gjaldt med dem? Det var da virkelig mærkeligt.

 

------------------------------------------------

Jeg vil blive meget glad hvis i gad at smide en kommentar om hvad i synes og måske også like historien.

- MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...