Alone on an island (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Den handler om Clara, der har en rig far. Hun er så blevet konfirmeret og har så fået en ø i konfirmations gave af sin far. Så hun bruger hele hendes sommerferie der alene eller bliver hun ved med at være alene der og hvad sker der hvis hun forelsker sig i en der er mere end 4 år ældre?

27Likes
18Kommentarer
5769Visninger
AA

19. Et morgen kys

 

Zayn og jeg havde snakke i over 2 timer og det havde været rigtig dejligt at få alle mine frustrationer  ud. Zayn havde igennem de 2 timer kigget på mig med et underligt blik, ikke et forvirret blik, men et blik jeg ikke kunne tolke, måske kunne jeg ikke tolke det fordi jeg fokuserede mig på mine problemer. Zayn havde ret, på en eller anden måde for man det bedre af at spise sig prop mæt. Zayn havde virkelig prøvet at hjælpe mig og det gjorde mig endelig glad på en måde. Jeg var glad over han ikke var sur på mig mere, men knuden i min mave ville ikke væk og den ville heller ikke løsne sig. Jeg kunne stadig ikke forstå han kunne gøre det mod mig, men jeg kunne heller ikke finde en forklaring på at det hele 'bare' var en misforståelse.

Zayn kiggede over på mig, igen med det blik jeg ikke kunne tolke. Der var et eller andet han ikke ville fortælle mig eller noget ligene, tror jeg. Jeg sad i sofaen med et tæppe over og Zayn havde lige hentet en kop varm chokolade til ham og mig. Klokken var omkring 3 om natten, men jeg ville ikke sove, så mig og Zayn snakke bare om alting imens en film kørte på tv'et. Det var en komedie film, men jeg så den ikke rigtig. Knuden var blevet løsnet lidt af Zayn og den måde han hele tiden viser omsorg. Han var virkelig en ven jeg kunne stole på.

Efter en time mere faldt Zayn i søvn, så jeg ville også lægge mig til at sove om lidt. Zayn havde sikkert haft en hård dag og så at han skulle blive så sent oppe, for at snakke med mig, gjorde ham sikkert meget træt. Han skulle havde lov til at sove. Jeg ville ikke vække ham, han kunne godt sove på sofaen, den var jo dejlig blød. Jeg hentede en dyne og en pude til ham og lagde dynen over ham og puden under hans hoved. Hvor ser han dog sød ud, når han sover. Det pjuskede hår og det søde smil på læben, der fortæller han drømme sødt. Han var helt fantastisk. Jeg lænede mig ind over ham og kyssede han pande, som godnat og gik op på mit værelse for at sove.

Jeg havde haft en meget urolig nat. Jeg var vågnet, jeg ved ikke hvor mange gange, så jeg var stadig træt. Jeg gik ned i køkkenet og varmede noget af al den mad, jeg havde lavet i går, op. Duften fyldte hele rummet. Jeg havde det bedre i dag, for jeg kunne ikke mærke knuden og det var en befrielse. Jeg gik ind i spisestuen med maden. Nu skulle jeg bare vække Zayn. Jeg havde hørt at Zayn var svær at få op om morgnen, men det var ikke morgen, den var næsten 1, så jeg skulle nok kunne få ham op.

Jeg stod foran Zayn, som stadig lå i sofaen og sov. Han var umulig at vække. Jeg havde prøvet alt! Jeg havde stået her i 10 minutter og han var ikke vågnet af noget som helst. Den dreng sover tungt! Jeg satte mig på kanten af sengen og begyndte at tænke over hvad jeg så kunne gøre i stedet. Hvad med... Nej, det går ikke. Hvad med... men hvad hvis han bliver sur? Øm... Det her er svært. Hvis jeg ikke snart fik ham vækket ville maden blive kold. Hey, jeg har en idé!

Jeg bevægede stille mit hoved tættere på Zayns og håbede inderligt, at han ikke rigtigt ville kunne huske, hvad jeg nu ville gøre. Jeg lagde stille mine løber mod hans. De var blødere end Nialls og helt fantastiske. Se, nu tænker jeg på ham igen. Jeg kyssede ham blidt og hviskede så i hans øre "Zayn, Zayn du skal op nu, der er morgenmad" så rejste jeg mig op og satte mig på den anden sofa. Zayn gav et suk fra sig og satte sig op. Han gned sine hænder i øjnene og så på mig med et forvirret blik. Han kunne vist ikke afgøre om det jeg havde gjort var en drøm eller det var virkelighed. Jeg pustede lettet ud. "Godmorgen Zayn" sagde jeg med et smil på læben. "Godmorgen Clara" sagde Zayn og gabte. "Skal vi ikke spise morgenmad nu?" spurgte jeg ham efter jeg havde hørt hans mave rumle. "Jo, lad os det" sagde han lettet. Vi gik sammen ind i spisestuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...