Alone on an island (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2012
  • Opdateret: 8 jul. 2012
  • Status: Færdig
Den handler om Clara, der har en rig far. Hun er så blevet konfirmeret og har så fået en ø i konfirmations gave af sin far. Så hun bruger hele hendes sommerferie der alene eller bliver hun ved med at være alene der og hvad sker der hvis hun forelsker sig i en der er mere end 4 år ældre?

27Likes
18Kommentarer
5836Visninger
AA

2. Endelig alene

 

Hmmm, hvad skulle jeg have med.  Øm, badetøj, tjek. Sommertøj, tjek. Undertøj, tjek. Sko, tjek. Computer, tjek. Telefon, tjek. Sminke,(selvom jeg ikke rigtig bruger det, har jeg det altid med) tjek, glattejern, tjek. Et god humør, tjek. Og alt det andet. "Clara, helikopteren er her nu." råbte min far til mig. "Super, jeg er næsten klar." Jeg smilte til mig selv da jeg tog mine kufferter og tasker med ud til landingsbanen. Piloten kom ud og hjalp mig med alle mine ting, så jeg kunne gå op og hente rasten. Ja, okay jeg havde mange ting med, men det er kun fordi jeg ikke kan væge mellem alt mit tøj. Jeg kom ud igen med min sidste taske og gik i på bagsædet i helikopteren. "Er du klar, miss?" spurgte piloten mig. "Ja, jeg er så klar som jeg kan blive!" Jeg smilte lidt og kiggede ud af vinduet. "Vi ses Clara pas godt på dig selv" råbte min far til mig. "Vi ses og det skal jeg nok. Husk at finde en kok imens jeg er væk, en der laver sund med til dig." råbte jeg tilbage til min far med et skævt smil på læben. Min far kunne ikke lave mad, så når han var hjemme lavede jeg mad og når han ikke var hjemme lavede jeg endelig også mad, men jeg elske mad, så der er okay. min far smilte til mig og nikkede. Helikopteren begynde at svæve og flå hurtigt væk. Jeg begyndte at kede mig, så jeg fandt en bog frem og begyndte at læse. Jeg havde læst den en million gang, den blev bare aldrig dårlig. Jeg læste ´Breaking dawn.`  Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men jeg blev færdig med bogen og to minutter senere faldt jeg i søvn.

"Er du vågen?, miss. Vi er der nu" sagde en stemme jeg genkendte som piloten. "Det er jeg nu og vil du ikke godt kalde mig Clara?" Jeg kunne ikke klare når folk kaldte mig miss, det er som om jeg er så pisse fornem og det er jeg ikke. "Undskyld jeg vækkede dig. Okay Clara, jeg skal nok kalde dig Clara" Piloten smilte til mig da vi gik ud med alle mine kufferter og taske og satte dem ind på det første soveværelse der var i huset. Der var 8 så der var da nok. Piloten sagde farvel og gik ud af huset. Han skulle nok hjem igen, men lidt senere kom han igen. "Undskyld jeg har glemt at pakke maden ud i køkkenet, så det begynder jeg på. Du skal ikke tag dig af mig, jeg er væk igen på ingen tid." Sagde han smilende, han var en glad type og det var jeg glad for. Jeg begyndte at pakke ud. Tøjet og skoene i skabende og sminken ud på badeværelses skabende. Efter halvanden time var alt pakke ud. Jeg smed mig på sengen. Jeg var total udmattet. Jeg hørte en helikopter svæve gennem luften og tænkte endelig alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...