Et helt (forfærdeligt) almindeligt liv

Lotus går i 9'ende klasse. Hendes lærere elsker hende, hun får topkarakterer, og hun har gode venner, men hun føler sig alligevel hul indeni...
Hun mangler nemlig en ved sin side, én som hun haft før, men kan ikke gå tilbage til , da hun ved at det forkert. Hun finder dog en udvej - en udvej gennem stoffer og alkohol.
- Men mon hun finder den rette sti igen?...

3Likes
4Kommentarer
1059Visninger
AA

3. Legepladsen

 ”Hej!” Pludselig stod min bedste veninde, Phyllis, foran mig. Hun havde det med bare at dukke op ud af det blå. ”Havde du en god weekend? Skete der noget spændende?”

Jeg rømmede mig. ”Du har fået farvet hår. Det’ pænt…” Jeg så på hendes nyfarvede, knaldrøde hår.

Det var faktisk pænt til hende; det fik hendes smaragdgrønne øjne til fremstå rigtig tydeligt.  ”Tak, fordi du bemærker det, men lad være med at snakke udenom!” Jeg kiggede ned i bordet og så så op på Phyllis igen. Nu med tårer i øjnene…

 

En tåre trillede ned ad min ene kind, men jeg tørrede den hurtigt væk. Det gjorde ondt at tænke tilbage, men jeg var nødt til det – eller jeg behøvede at tænke tilbage, for måske ville jeg kunne komme videre med mit liv så. Måske vil jeg kunne se folk i øjnene igen. Eller måske ville det bare blive værre. En fremmed mand passerede legepladsen med sin sorte labrador. Han kiggede hen på mig og stoppede op. ”Hvad laver sådan en ung pige som dig ude så sent på aftenen?” Han havde vendt sig helt om mod mig, så jeg kunne se hans ansigt. Jeg kunne nu se, at det ikke var en fremmed mand, men min matematiklærer, August. Jeg rejste mig op fra gyngen og gik hen imod ham.

”Åh, Lotus, er det dig?” Jeg trådte et skridt nærmere mod ham, så vi stod helt tæt, og så op på ham.

”Mm, det er mig, August...” Hans navn kom ud som en hvisken.

Jeg lagde min hånd på hans brystkasse og lod den glide hen over den idet, jeg gik min vej. Jeg så mig hurtigt tilbage og så, at han stirrede på mig. Da jeg nåede hen til min vej, sagtnede jeg farten. Jeg ville ikke hjem – ikke endnu – så jeg vendte om. Jeg havde ikke nogen bestemt kurs, jeg gik bare i den retning, mine fødder bragte mig. Jeg tog min mobiltelefon frem, for at se, hvad klokken var. 23.29 stod der på skærmen. Jeg skulle lige til at putte min mobil i min lomme igen, da jeg fik en besked:

 

Phyllis: Hey, L. Fezzzt hos Jakob!! Kommer du?

Mig: Hey, P. Selvfølgelig! Zez om 5.                                                                                                          

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...