Et helt (forfærdeligt) almindeligt liv

Lotus går i 9'ende klasse. Hendes lærere elsker hende, hun får topkarakterer, og hun har gode venner, men hun føler sig alligevel hul indeni...
Hun mangler nemlig en ved sin side, én som hun haft før, men kan ikke gå tilbage til , da hun ved at det forkert. Hun finder dog en udvej - en udvej gennem stoffer og alkohol.
- Men mon hun finder den rette sti igen?...

3Likes
4Kommentarer
1111Visninger
AA

2. Introduktion

Jeg sad og hørte musik i min vindueskarm, da det pludselig bankede på min dør. ”Lotus!” Det var min mor, der råbte. Jeg skruede op for musikken, rejste mig og gik hen til mit skab. Jeg tog min sorte læderjakke og mine sorte converse sko på. ”Lotus, jeg ved du er derinde. Jeg kan hører musikken. Vi har brug for at snakke om det her!”

”Der er INTET at snakke om, Magnolia!” Jeg brugte kun min mors navn, når jeg var vred på hende – virkelig vred. Jeg skyndte mig hen til vinduet. Jeg åbnede det så lydløst, jeg kunne, og kravlede ud af det. (Vi boede heldigvis ikke i et toetageshus, så der var ingen problemer med at kravle ud af det).

Idet jeg ramte jorden, sank jeg med det samme ned i sneen. Jeg gik ud på fortovet, kiggede mig tilbage og gik så videre i et rask tempo med blikket mod jorden; jeg kunne ikke se folk i øjnene. Ikke nu. Ikke efter det der var sket…

 

Jeg sad på min plads, da han trådte indad døren til klasseværelset. Han kiggede hen på mig, som kunne han mærke, jeg stirrede på ham. Jeg så hurtigt væk igen…

 

Jeg satte af i løb hen mod den lokale lejeplads. Da jeg nåede lejepladsen, satte jeg mig på en gynge og begyndte at rokke lige så stille frem og tilbage. Jeg kiggede op mod den klare nattehimmel og betragtede stjernerne. Jeg tænkte over mit liv – over hvor perfekt, folk tror, det er. Der er bare lige det, at det er det ikke. Jeg får topkarakterer, lærerne elsker mig, jeg har gode venner, men alligevel føler jeg mig hul indeni. Ser du – mine forældre skændes 24/7 og skal måske – måske – skilles. Jeg er ikke tilfreds med min krop eller mit ansigt, men hvem er også det nu til dags? Jeg har lidt ekstra på sidebenene, men jeg vil ikke kalde mig tyk. Jeg har langt brunt hår, med lidt etager i, isblå øjne, en halvfyldig mund og en lige næse med en rund næsetip. Jeg ser faktisk helt almindelig ud, men jeg føler alligevel, at jeg skiller mig ud ad mængden. Jeg bruger aldrig make-up, men jeg har da noget. Jeg har aldrig haft en kæreste. Ikke rigtigt i hvert fald. Hvis jeg skulle beskrive mit liv, ville jeg beskrive det med fem ord:

Et helt (forfærdeligt) almindeligt liv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...