The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9416Visninger
AA

12. Vegetable Fritter

Ariels Synsvinkel

"Skal vi tage hjem?" spurgte han. Jeg nikkede, og mærkede en kildende fornemmelse på mine åndflader, der stadig lå på hans bryst. Han smilede, og tog min hånd. Vi småløb over til hans bil, der va blevet våd af de store dråber der skyllede ned fra himlen. Han åbnede passager døren, så jeg kunne stige ind. Jeg nejede, hvilket fik ham til at grine lidt. Han lukkede døren efter mig, og slog sin paraply ned. Det regnede så meget, at han blev våd, også selvom han kun havde været uden paraplyen i et par sekunder. Han satte sig ind på føresædet, og rystede på hovedet, så hans krøller svingede rundt om hovedet på ham. Vandet fløj af, og derfor tog jeg hænderne op for at dække mit ansigt. Han kørte en hånd gennem håret, hvor han satte det ordentligt. Derefter stikkede han nøglen i i låsen, og startede bilen. Jeg tog min sele på, lænede mig tilbage i sædet, og tog en dyb indånding.

"Skal jeg tænde for varmen?" spurgte han, og kiggede hurtigt på mig, og derefter igen på vejen. 

"Ja tak." sagde jeg, og mærkede pludselig hvor kold jeg var. Mit hår var gennemblødt, på trods af min hætte, og det fik mig til at skælve. Han rækkede hånden ud, og tændte for varmen, og i samme øjeblik mærkede jeg den lune luft mod min hud, og mine iskolde fødder. Jeg tog lagde armene over kors, og begyndte at køre dem mod mine arme. Harry så på mig med lidt bekymrede øjne, og tog min hånd. Han aede min håndryg, som om han ville prøve at varme mig - efter et stykke tid, begyndte varmen at trænge helt ind til huden, og hans hånd i min fik mig til at slappe helt af.

"Musik?" spurgte han, og kiggede på mig. Jeg rystede på hovedet, og smilede til ham. Han gengældte hurtigt mit smil, hvilket fik mig til at smelte inden i. Vi sad lidt i stilhed, mens jeg holdt helt op med at ryste af kulde. Mit hår var stadig fugtigt, men varme apparatet i bilen, var så effektivt at jeg begyndte at kunne mærke min krop igen. Han begyndte at nynne (http://www.youtube.com/watch?v=nHfeDpV8KkI&feature=autoplay&list=PLAE5210B42A45BA1C&playnext=1), hvilket fik min krop til at begå oprør. Jeg mærkede trætheden skylle ind over mig, mens jeg gjorde alt for at forblive vågen - jeg var inderst inde bange for, at det her bare var en drøm, i en forfærdelig tid. Jeg genkendte hurtigt sangen - kendingsmelodien for min mors ynglings film Titanic. Jeg havde aldrig kunne få mig selv til at se den efter hendes død. Det var for hårdt, og den mindede mig for meget om hende. Jeg lukkede mine øjne et kort sekund, og lod hans stemme overtage mit hoved. Han stoppede brat med at nynne, og jeg spærrede mine øjne op.

"Lad være med at stoppe!" sagde jeg lidt for hurtigt. Han kiggede uforstående på mig.

"Fortsæt." sagde jeg og smilede til ham. Han gengældte mit smil, og begyndte igen at nynne. Jeg lænede mig tilbage i sædet, og lod trætheden tage over. Det hele blev sort, og hans stemme blev ved i mine drømme.

 

"Ariel?" Deja vu! Men den her gang var det ikke Stella, men en anden stemme - en drengestemme. Jeg åbnede mine øjne, til det kedelige gråvejr. Jeg så lige op i et par grønne øjne, der lyste af glæde, da han så mit smil. Jeg satte mig op - en smule for hurtigt, fordi det hele blev sort i et kort øjeblik - og kiggede ud i det store hvide rum.

"Hvor er jeg?" spurgte jeg. Han satte sig ned på sengen ved siden af mig, og kiggede mig i øjnene. Mit hjerte bankede så hurtigt at det føles som om jeg skulle eksplodere. En følelse af tryghed, og kærlighed fyldt min krop, da han lagde sin hånd på min.

"Du er hjemme hos mig og Louis." sagde han, og sendte mig et usikkert smil.

"Du har været væk i lidt over tre timer - du må have været meget træt, for du har i hvertilfald sovet godt. Du ved godt at du nynner i søvne, ikke?" jeg rystede på hovedet og huskede min drøm, hvor Harry havde nynnet for mig indtil jeg ikke var der længere. Jeg kørte en hånd gennem mit hår, der var helt tørt. Jeg kiggede ned af mig selv, og så at de havde fjernet min sweatshirt.

"Er du sulten? Vi spiser snart - klokken er syv." sagde han. Jeg kiggede hurtigt på min mobil, der lå på natbordet.

"Damn it!" sagde jeg, og tog mig til hovedet. Jeg sprang op, og begyndte hastigt at gå mod døren. Han stoppede mig ved at ligge en hånd på min skulder.

"Jeg har snakket med Stella, og din far. Du bliver og sover." sagde han, og smilede et skævt smil. Jeg åndede lettet op. Pyha.

"Hvad skal vi have at spise?"

"Vegetable Fritter." 

***

Hej! Undskyld at jeg sådan redigere i mine kapitler, men jeg ville bare fortælle at jeg har publiceret en ny movella, der hedder "That was when I ruled the world (One Direction)" Det ville betyde ultra meget hvis i ville tjekke den ud ;) Tak på forhånd, det betyder utrolig meget ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...