The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9310Visninger
AA

17. Unavngivet

Lyt til Sia - My Love, mens i læser det her kapitel. Det får dig i den rigtige stemning.

 

Hans arme lå beskyttende omkring mig, som om han ventede på at jeg skulle flippe ud igen. Som jeg huskede den, var filmen lige til en ordentlig tudetur, men alt det med min mor gjorde mig en tand mere sørgeligt til mode, og jeg nærmest græd som en baby gennem hele filmen. Han sad bare stille, op af bagvæggen, og holdt om mig, mens han forsigtigt strøg mig over håret hans grønne øjne var også våde, hvilket fik mig til at blive endnu mere trist til mode. Han sad lydløst og græd bag mig. Da filmen sluttede, og den afsluttende scene hvor Jack og Rose kyssede hinanden i efterlivet, var jeg godt træt, og på randen af at bryde sammen, og bare græde i evigheder, men jeg sukkede bare, og kiggede op på Harry. Han så ned på mig, og smilede svagt. Hans humør var utrolig nedtrykt. Han var ikke sit glade jeg, men derimod, var det her en helt ny side jeg havde set af ham. Jeg havde set ham græde et par gange før, men det her virkede mere intimt, mere privat. Han lænede sig ned, og hans læber mødte mine. Efter et langt og meget passioneret kys, trak jeg mig væk, og gabte.

"Jeg skal lige have nattøj på.." sagde jeg, og begyndte at rejse mig. Han tog fat om mine skuldre, og hev mig tilbage ned på sengen, hvor han holdt mig fast i sine varme arme. Jeg sukkede, da jeg ønskede at ligge der sammen med ham, indtil jeg faldt i søvn, men det vidste jeg godt ikke ville være muligt. Han kyssede mit hår, og satte mig forsigtigt op i sengen, hvorefter han satte sig foran mig.

"Jeg skal lige fortælle dig noget." sagde han og rørte sit hår. Han tøvede lidt, og jeg stirrede ind i hans øjne. 

"Jeg elsker dig overalt på jorden," hviskede han. "Du skal vide, at jeg er her indtil det hele er slut." Jeg smilede forsigtigt til ham, og kærtegnede hans kind.

"Tak." hviskede jeg, og lænede mig ind til ham, hvorefter jeg kyssede ham. Jeg rejste mig, og gik ud på badeværelset, hvor jeg skiftede til nattøj (bestående af en af hans t-shirts, og et par af mine egne shorts,) og tog hans hue af. Jeg betragtede mig selv i spejlet. Min krop var blevet helt spinkel og slap. Min brune hud var blevet bleg, og den så skrøbelig ud - ligesom glas. Jeg lagde en hånd på min kind, der hvor han havde rørt den tidligere idag. Jeg mærkede min hud brænde efter hans berøring, og smilede til den syge pige i spejlet. Jeg fjernede min hånd fra min kind, og mærkede på mit skaldede hoved, der skinnede i det kunstige badeværelses-lys. Jeg kunne mærke der hvor hårene før havde siddet på mig hoved, og jeg følte mig pludselig som en lille pige igen. Bange, og alene. Jeg vidste inderst inde godt, at jeg var heldig at have alle de støtter som jeg havde, men jeg fik bare den følelse af ensomhed, jeg havde haft i skolen. En følelse af savn. En følelse der havde jaget mig, lige siden min mors død.

 

Jeg gik ind i soveværelset igen, hvor Harry lå med bar overkrop i et par jogginbukser, og kiggede koncentreret på sin mobil.

"Skal drengene sove her?" spurgte jeg ham. Han kiggede op og smilede til mig.

"Zayn og Niall bliver - Liam skal være sammen med Danielle i morgen tidlig, så han tænkte at det ville være bedst at tage hjem. Du ser forresten utrolig smuk ud." sagde han, og smilede. Jeg grinede, og kørte hånden gennem mit hår. Min   hånd blev igen mødt af chokket af at der ikke var noget hår, men kun et glat hoved. Jeg vendte om, og gik igen ud på badeværelset, for at hente huen, som jeg hev over hovedet.

"Jeg vil lige sige godnat til dem." sagde jeg, og forlod rummet. Jeg gik ned af den lange gang, og gik ind i det store åbne køkken. Harry og Louis gæsteværelser (Der ofte blev brugt af de andre drenge,) lå ved siden af stuen. Zayn sad på sofaen og halvsov, hvilket fik mig til at grine en smule. Jeg listede mig forbi ham, og bankede næsten lydløst på den store hvide dør ind til gæsteværelset. Der blev hurtigt svaret, og jeg gik ind af døren, og ind til det store rum, som lignede et fra et boligmagasin. Jeg sov på det her værelse, før jeg en nat fik mareridt, og løb ind til Harry. Niall sad på sengen, og til min store overraskelse, læste han en bog. Lige så snart han så hvem det var, gemte han den under dynen.

"Hej!" sagde han. Jeg grinede for mig selv, og han gengældte hurtigt mit smil. Jeg satte mig på sengen, og kiggede ham i øjnene.

"Jeg ville bare sige godnat." sagde jeg. Han satte sig mere op i senge, og lænede sig ind til mig og krammede mig.

"Godnat," sagde han. Han trak sig væk, og kiggede på mig.

"Ariel?" spurgte han stille. Jeg nikkede. Han åbnede munden, som om han ville sige noget, men ingen lyd kom ud.

"Det er ligemeget." sagde han, og smilede. Jeg rykkede mig tættere imod ham, og kyssede ham på panden. Jeg rejste mig, og gik mod døren, hvorefter han hev bogen op igen. Inden jeg gik ud, nåede jeg at læse titlen;

"7 måder at bekæmpe kræft"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...