The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9223Visninger
AA

5. Nialls synsvinkel

Det havde slået skår i hjertet at se den her helt normale pige, og så tænke på at hun ikke ville overleve. At hun ikke ville nå at opleve hele livet. Jeg kunne ikke rigtig tage stilling til det, og det gjorde mig helt ør i hovedet at tænke på hvad hendes familie måtte gå igennem disse dage. Jeg lukkede øjnene, og lænede mig tilbage i sædet. Jeg sad på bagsædet af Louis Porsche, og kørte min hånd over det lysebrune læder. Jeg måtte gøre noget. Et eller andet, måtte jeg kunne gøre. Jeg gennemsøgte min hjerne efter alternativer, eller ting der ville gøre hendes sidste dage bedre. "Er du okay, Nialler?" spurgte Louis. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede i bakspejlet. Hans blik var bekymret. Liam vendte sig om så meget hans sele ville lade ham, og kiggede på mig. Jeg nikkede. "Det var bare en hård oplevelse." sagde jeg. Liam nikkede, men sagde ikke noget. Jeg kunne fornemme at besøget også havde tæret på hans psykiske tilstand. Louis holdt sine øjne på vejen, men jeg vidste at hans stadig lyttede. "Hun kommer ikke til at opleve livet.." mumlede jeg. Liam så bedrøvet ud, og vendte sig igen om mod forruden. Der var stille i bilen, indtil vi kom til Louis og Harrys lejlighed. Vi steg ud af bilen, og gik ind af de store dobbeltdøre, forbi dørmændende og ind i en elevator. Dørene lukkede, og inden længe var vi på den etage de boede. Louis hev sine nøgler frem, og låste os ind. "Hej!" råbte han. Også han var tilbageholdene og ikke som han plejede. "Vi sidder i køkkenet!" lød Zayns stemme. "Fedt! Jeg er sulten." sagde jeg, og gik med hastige skridt gennem den store, lyse lejlighed.

 

"Hvordan var det?" spurgte Harry om, mens jeg prøvede at tygge den enorme mundfuld sandwich jeg lige havde taget. "Det var.. hårdt." sagde Louis lidt tøvende. Harry kiggede uforstående på ham. Jeg tyggede af munden. "Hendes tilstand var... kritisk. Hun var ikke begyndt på kemoterapi, for hun havde stadig hår på hovedet, men lægerne.." jeg stoppede mig selv, da jeg mærkede et stik indenvendigt. Smerten i mit bryst kom tilbage, men jeg holdt det nede. "Hun overlever ikke." afsluttede Liam. Jeg mærkede mine øjne blive våde, men blev bare ved med at spise. Harry så lige pludselig forfærdet ud i ansigtet. Zayn tog en dyb indånding, og kiggede ned. "Jeg ville ønske at vi havde været der." sagde han. Jeg nikkede bare. Vi sad i stilhed i nogen minutter, mens jeg tog mig sammen. "Jeg vil virkelig gerne gøre noget for hende - for at hun nyder sin sidste tid." Harrys øjne lyste op. "Som hvad?" spurgte han interesseret. Jeg trak på skuldrene. Hvad kunne vi gøre? Koncert? Nej, det var udelukket. Hun ville blive for træt. En tour? For langt. Jeg tænkte mig om, men intet kom ind i hovedet. "Hvad med at invitere hende til det næste morgenshow?" spurgte Liam. Jeg nikkede ivrigt. Hun kunne se vores interview, og derefter opleve os optræde. De andre drenge nikkede. "Hvem skriver til hende?" spurgte jeg. Jeg skyndte mig at række hånden op, hvilket fik de andre drenge til at grine. Jeg fandt min mobil frem, og gik ind på twitter.

@StellaGreen Stella, jeg tænkte, ville det ikke være en god idé at tage Ariel med til vores næste godmorgenshow? Det er på Torsdag næste uge, og det ville glæde drengene (og undertegnede) hvis hun ville med.. (;

Kort efter fik jeg svar.

@NiallOfficial gerne. Hun bliver ellevild! Jeg sender dig mit nummer, så kan vi aftale nærmere.

Jeg fik en besked, og skrev hurtigt hendes nummer ind på min mobil. Jeg glædede mig til at se Ariel igen. Til at se hende smile. Til at høre hendes latter. Til at hun igen, bare kunne være teenager.

 

***

 

Håber at i nyder at læse den ;) Elsker i hvertilfald at skrive på den ;p I må meget gerne like, og sætte på favoritten, det ville betyde rigtig meget for mig! ;D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...