The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9222Visninger
AA

22. Kapitel

Lyt til - Sia - My Love

 

Harrys synsvinkel

Mit hjerte var blevet revet ud af mit bryst, på den mest brutale måde nogen nogensinde kunne forestille sig. Det lå nu knus t på gulvet i flere tusind stykker. Jeg var helt stille, men jeg skreg inden i. Tanken om at hun var væk rystede mig så meget, at jeg fik lyst til at slå mig selv ihjel - finde nogen af hendes smertestillende, og tage en overdosis. Jeg ville være sammen med hende. På den ene eller den anden måde, det var lige meget, jeg skulle bare tilbringe alt min tid sammen med hende. Tårene trillede ned af mine kinder, og jeg mærkede et par arme omkring mig. Et kort øjeblik var jeg sikker på at det var en engel der havde forbarmet sig over mig, og ville tage mig med hen til Ariel - men jeg blev skuffet, fordi Louis snøft lød kort efter tæt ved mit øre. Niall skreg alt hvad han kunne. Jeg sad bare stille, og stirrede på Ariels livløse krop. Zayn snakkede i telefon, og Louis sad ved siden af mig, med armene omkring mig. Smerten i mit bryst fik det hele til at virke så uvirkeligt. Det fik det hele til at virke som et mareridt. Jeg hulkede for første gang højlydt, og gled ned af væggen, med ansigtet mod gulvet. Louis aede min ryg, mens jeg lå med lukkede øjne, og prøvede at holde det skrig inde der havde bygget sig op i min hals. Det var min skyld - hvis jeg ikke havde været sammen med hende i går, var hun her sikkert stadig! Så ville kemo terapien virke, og hun ville blive sund og rask, og vi kunne være sammen for evigt. Ikke bare hendes for evigt, men vores fælles for evigt. Min vejrtrækning blev langsommere, da jeg prøvede at kvæle mig selv. Jeg ville sove ind som hun havde gjort det. Jeg ville se hende igen. Ud fra mine halvkvalte udbrud, havde Louis regnet ud hvad jeg prøvede på, og fik mig hurtigt vendt om på ryggen. Jeg lå nu med hænderne over mine øjne, mens Louis prøvede at få mig til at trække vejret ordentligt igen. Han slog mig en smule i maven, hvilket ikke hjalp. Jeg blev stædigt ved. Nu panikkede han, og gav mig en mavepuster så al luft fløj ud af min mave, og jeg hurtigt blev nødt til at tage en ny mundfuld.

 

Nu kunne jeg ikke holde smerten inde mere. Jeg begyndte højlydt at hulke, og kæmpede mig op at stå. Jeg vaklede over mod sengen, mod den døde pige, og satte mig på knæ foran hende. Jeg tog hendes hånd og knugede den hårdt i min. Hun var helt kold, men da jeg strejfede hendes hånd fik jeg et flashback. Jeg forestillede mig hendes hånd i min, mens vi gik en tur i parken og kiggede på alle de legende børn, og de sjove hundeluftere. Vi løb alt hvad vi kunne fra de skrigende fans da de så mig. Ikke fordi hun havde tvunget mig, men fordi jeg ville. Jeg ville nyde tiden med hende. Allerede der, havde jeg vidst at hun ikke ville overleve. Jeg havde bare snydt mig selv. Big time.

 

Jeg satte mine læber mod hendes kolde pande, og fik endnu et flashback - mine læber mod hendes pande, mens vi begge lå og tudbrølede til Titanic. Hun havde holdt mig tæt, og jeg fornemmede at hun havde noget mere sorg gemt bag filmen. Der var noget mere bag hendes tårer. Jeg gættede på hendes mor som jeg aldrig havde mødt. Jeg havde presset mine læber mod hendes pande, og faldet i søvn med hende i mine arme.

 

Til sidst, satte jeg mine læber mod hendes. Jeg forestillede mig natten til idag, og hvor meget jeg elskede hende.

En varme spredte sig i kroppen, da jeg tænkte på hende levende, ved min side. Et lille smil bredte sig over mine læber, men det blev hurtigt erstattet af et nyt skyl tårer. Mine grønne øjne kiggede ned på hendes fredfyldte ansigt, og jeg prøvede at sluge hende med øjnene. At huske hver en centimeter af hende. At huske hendes smil, hendes grin, hendes dybtegående tåre. Jeg prøvede at huske hende for de gode tider, og ikke for den livløse stenhårde krop der lå i min seng. Jeg mellem mine snøft, begyndte jeg at nynne. Sia - My Love. En af hendes ynglings sange. Niall havde taget sig sammen, og begyndte at nynne med mig. Han græd stadig stille, men han hulkede ikke lige så meget som før. Louis, der havde trøstet Niall,  begyndte også at nynne, og sammen sad vi der på gulvet, foran Ariel der ligeså godt kunne sove og nynnede. Nynnede, som om det var den sidste sang hun nogensinde ville høre.

 

Zayn's synsvinkel

Jeg havde 112 på telefonen, og de spurgte meget interesse hvornår hun var død, men jeg følte mig magtesløs da jeg ikke kunne svare dem på noget som helst. De ville komme med en ligvogn inden for de næste ti minutter, og hente hende. Jeg lagde på, og skrev til Liam at han skulle komme hurtigst muligt. Derefter gik jeg ind til de andre, og det smukkeste syn mødte mig. De sad alle på gulvet foran Ariel, Harry med hendes hånd i hans, og nynnede. De nynnede den sang Liam havde fortalt os at hun godt kunne lidt - endda elskede. Jeg gik over til dem, og satte mig i den store lænestol i venstre hjørne af rummet. Jeg lyttede til deres stemmer, mens et par tårer trillede ned af mine egne kinder. En begravelse var det eneste der var på sin plads. En fin begravelse, på stranden, i gråvejr. Det ville hun kunne lide. Det ville Harry også. En god måde at slutte det hele på. Men først efter sorgen havde lagt sig lidt. Jeg tog en dyb indånding, lænede mig tilbage, og tørrede et par tårer væk fra min kind. Jeg nynnede stille med, og lod mine tanker mime teksten i sangen. 

 

My love, leave yourself behind Beat inside me, leave you blind My love, you have found peace You were searching for release You gave it all into the call You took a chance and You took the fall for us You came thoughtfully Loved me faithfully You taught me honor You did it for me Tonight you will sleep for good You will wait for me, my love Now I am strong, you gave me all You gave all you had And now I am home My love, leave yourself behind Beat inside me, leave you blind My love, look what you can do I am mending, I'll be with you You took my hand and added a plan You gave me your heart I asked you to dance with me You loved honestly Did what you could release Ah, ooh I know you're pleased to go I won't relieve this love Now I am strong, you gave me all You gave all you had And now I am home My love, leave yourself behind Beat inside me, I'll be with you.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...