The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9307Visninger
AA

9. "Harry kysser altid på første date."

Jeg vågnede med et sæt, og begyndte hurtigt at ryste da jeg hev dynen af mig selv. Mit tøj var dryppende af sved, men jeg frøs. Jeg rejste mig og så på klokken. Den var 5:30, så jeg besluttede mig for at stå op og gå i bad. Jeg fandt mit håndklæde frem, men inden jeg gik ud under bruderen, gik jeg ind i stuen for at sætte vand over til te. Jeg gik ind af døren, og fandt Stella, der holdt om min far. Jeg havde aldrig set min far græde - jeg havde egentlig ikke lyst til at se det, men selvom jeg sagtens kunne have gået lydløst ud i køkkenet, gik jeg hen til dem, og satte mig på den anden side af far. Stella sendte mig et blik som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal beskrive. Jeg satte mig, og begyndte at ae far på ryggen. Han kiggede op med rødsprængte øjne, og snøftede en enkelt gang. Jeg smilede opmuntrende til ham. Jeg følte at situationen var lidt akavet. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv, og derfor rejste jeg mig og gik over til tekanden. "Er der andre end mig der gerne vil have?" spurgte jeg. De kiggede på mig begge to, og Stella nikkede. "Ja tak." sagde far med en rystende stemme. Jeg vendte mig for at sætte vand over, og smilede for mig selv da jeg tænkte på min far i Stellas arme. Noget var gået godt, ellers var de aldrig blevet tætte igen. Eller var de? Tvivlen blussede op i mig, da jeg tænkte over hvad jeg havde set. Måske prøvede Stella bare at holde min far hen? Hun vidste godt at jeg ikke ville overleve, eller det troede jeg da. Jeg skubbede tankerne væk igen, og fokuserede bare på fremskridtet der allerede kunne ses. Jeg ville gerne have at de talte sammen efter min død. De skulle holde sammen på det der var tilbage af vores familie.

 

"Ville det ikke være en god ide at tilbringe dagen sammen?" spurgte jeg. Min far der sad og sundede sig over en kop te fnyste. Stella så bare foraget på mig. Jeg gad ikke forklare mine grubde til dem, så jeg valgte bare at fortsætte. "Så kan i genopbygge jeres bånd?" spurgte jeg, og trak vejret utålmodigt. Samtidig tænkte jeg tilbage på dengang Stella og jeg var små.

 

Hele familien var ude i haven. Det var en dejlig sommerdag, og to børn, det ene lidt ældre end det andet, legede i solen. De legede vandkamp, og de grinede. Deres små barnehænder holdt godt fast på deres store vandpistoler. Pludselig, kom deres far styrtende, med deres mor lige i hælene. De havde begge vandspande i hænderne, og de løb efter de to små piger, der panikkede og affyrede alt deres vand på de voksne mennesker. Moren løb efter den yngste, og fangede hende. Den lille piges latter lød i hele haven, og hun fik vand ud over det hele. Den ældre pige havde lidt længere ben, og hun holdt ud længere. Hun løb alt hvad hun kunne und på trampolinen, hvor faren kastede vandet ud over hende. Han tog fat i hendes ben mens hun vred sig og sparkede ud i luften. Hun grinede voldsomt, og tog sig til maven. Han hev hende ud af trampolinen, og satte hende på hans skuldre. Han blev selv gennemblødt, men han var ligeglad - hun var hans guldklump. Hans kæreste eje, hans et og alt. Hun knugede hans hoved ind til sig, og smilte glad og tilfreds. Hun havde fået vand ud over sig, men alligevel var hun en vinder. Hun var fars lille pige.

 

"For mig?" sagde jeg og smilede. Stella grinede, og kiggede på ham. Han nikkede, og pegede på mig. Jeg bundede min kop te, og brændte mig lidt på tungen. Derefter så jeg på klokken - 8:30. "Harry sendte mig forresten en besked på twitter. Han skrev at i skulle mødes ved stranden klokken lidt over tolv." jeg smilede, og kyssede min far på panden. Jeg aede misøster over håret, før jeg gik ind på mit badeværelse, og tændte for vandet. Da gik det op for mig at jeg var holdt op med at ryste. Jeg gik ind under det varme vand, og vaskede mig igen med velduftende sæber. Jeg trådte ud, og tørrede mig over hele kroppen, før jeg tog et par jeans og en sweatshirt på. Det var koldt udenfor, men jeg elskede stranden når der ikke var så mange mennesker. Jeg lod mit år ære løst, og lagde en læbepomade. Klokken var kun ti, så jeg gik ud og spiste morgenmad, og ventede med sommerfugle i maven på at kunne tage afsted. Tanken om Harry fik mig til at smile stort. Minutter føltes som timer, mens jeg langsommeligt spiste min morgenmad, for at få tiden til at gå. Inden jeg kiggede på klokken, søgte jeg på Harrys navn på google. På trods af at jeg var en fan, kendte jeg ikke så meget til ham, eller de andre i bandet. Jeg kendte deres stemmer, der gennem et par år havde beroliget mig utrolig meget. Et par hits kom op, og jeg klikkede på det første. Mine øjne scannede siden, og jeg faldt over noget meget interresant. "Harry kysser altid på første date." stod der. Jeg spærrede øjnene op - det her var ikke en date, var det?

 

***

 

Tak fordi i læser! Hvis jeg ikke skriver med fed, eller kursiv eller noget i den stil, så er det fordi jeg skriver fra min ipad, og der er ikke sådan noget indbygget ;) I må meget gerne like eller sætte på facorit, det ville betyde SUPER DUPER meget ;) hav en god onsdag :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...