The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9285Visninger
AA

14. De bedste i hendes liv

Harrys synsvinkel

Jeg stod og puttede vores to tallerkener i opvaskeren, da hun stille kom ind af døren, og lukkede den bag sig. Hun havde de sidste ting med sig, og hun satte dem forsigtigt ned på køkkenøen. Jeg kiggede op på hende, og hun smilede til mig. Jeg havde stadig tårer i øjnene, og jeg skyndte mig at prøve at fjerne dem.

"Det er løgenes eftervirkning.." forsvarede jeg mig selv, mens jeg tørrede mine øjne. Jeg sendte hende et lille smil, som hun gengældte før hun trak mig over til sig. Hun lænede sig op af køkkenøen, og trak mig tæt mod hende. Hun strakte sine læber, indtil de mødte mine. Min krop reagerede ved at sitre ved hendes berøring, hvilket fik hende til at lægge sine hænder bag mit hoved. Jeg lagde mine hænder på hendes hofter, og holdt hende ind til mig. Jeg trak mig væk, og krammede hende. En tåre løb ned af min kind, og hun fjernede den med et lille kys, hvilket fik mig til at smile til hende.

"Er du okay nu?" spurgte hun stille om. Da jeg nikkede, skubbede hun mig op af køkkenbordet, og begyndte at rydde op. Jeg ville gerne hjælpe, men da jeg rakte ud efter en tallerken, skubbede hun min hånd væk.

"Jeg skal nok gøre det."  sagde hun, og kærtegnede min kind. Jeg gav hende de ting der stod på øen, og satte mig op på bordet, hvor jeg betragtede hende rydde op i det store køkken. Da hun var færdig gik hun over mod mig, og gav mig et kys på næsetippen, før hun tog min hånd, og hev mig ind i stuen. Før hun gik igennem døren, hviskede hun i mit øre, "Jeg elsker dig." Det føltes pludseligt som om jeg havde kendt hende i lang tid - som om vi havde været sammen i en evighed.

"Jeg elsker også dig." hviskede jeg, og kunne mærke, helt ned i maven, at jeg mente det.

 

Louis synsvinkel

Harrys øjne var røde, så jeg gættede på at han havde grædt. Over hvad, vidste jeg ikke med sikkerhed, men lige nu kunne man græde over alt. Ariel trak ham med over til sofaen, og satte ham ned. Hun satte sig ved siden af ham, og lagde sit hoved på hans skulder, som var hun en lille pige igen. Harry satte sig til rette, og kiggede en enkelt gang over på mig og smilede. Han var glad. Det var tydeligt. Jeg smilede tilbage, og så over på skærmen.

"Hvad skal vi se?" spurgte Ariel mens hun prøvede at få tæppet omkring både hende og Harry. Jeg smilede.

"En komedie - du ved... for at få løftet stemningen!" sagde jeg, og fumlede efter fjernbetjeningen. Jeg trykkede på play, og kort efter begyndte de første scener af filmen at rulle over skærmen. 

Under hele filmen havde en følelse af utryghed bredt sig i kroppen på mig. Jeg tænkte egentlig mest på hvad der ville ske med Harry efter Ariels død. Ordet død fik min mave til at knuge sig sammen. Harry ville uden tvivl være knust - efter det han fortalte mig i eftermiddags mens Ariel sov, kunne jeg tydeligt mærke at de havde haft noget siden første gang de mødte hinanden, og at hans følelser gik meget dybt.

 

"Da hun kom ind i omklædningsrummet, fik jeg kuldegysninger. Hun var en hverdags skønhed, og jeg følte det som om hun var noget helt særligt! Idag på stranden, fik hun mig til at se  og opleve nogen helt nogen helt nye ting, bare ved et par ord. Alt hvad hun siger er så poetisk... så smukt. Som om hun var sendt fra himlen, du ved?" jeg nikkede ivrigt, og smilede til ham. Han var virkelig forelsket. Det undrede mig bare at de var sket på så kort tid - at han allerede havde så dybe følelser for hende.

"Jeg føler at jeg ved alt om hende - hun bliver afslappet af min stemme. Hun vil gerne fokusere på det positive. Samt er hun utrolig knyttet til tankerne om noget mere.." han stoppede, og fik et sørgmodigt udtryk i ansigtet. Jeg forstod straks hvad det var der fik ham til at få et indre sammenbrud. Jeg skyndte mig at ae ham på ryggen, mens jeg sad helt stille ved hans side. Han viftede mig væk, da Harry ikke kunne lide at græde. 

"Jeg ville bare ønske..." sagde han, men stoppede på halvvejen. Det blev for hårdt for ham at fortsætte, så han tog en dyb indånding, og fokuserede på vinduet, hvor regnen stadig faldt ned som små istapper.

"Jeg går ind og vækker hende." sagde han og rejste sig. Jeg gjorde det samme, men istedet for at gå mod døren, gik jeg hen til komfuret og vendte de stegende Vegetable Fritters. Inden han forlod rummet, vendte han sig rundt, og kiggede på mig.

"Louis?"

"Ja?" han tøvede, men skyndte sig at tilføje;

"Lov mig, at vi gør hendes sidste dage til de bedste i hendes liv, okay?" jeg nikkede lydigt, og gav ham et lille smil inden han gik ud af døren, og mod sit værelse.

 

Der gik det op for mig hvor meget hun egentlig også betød for mig - og hvor meget hun ville komme til at betyde den næste tid. Ikke kun mig, men sikkert også resten af gruppen. Det fik mig til at blinke tårerne tilbage, da jeg tænkte på, hvordan det hele ville ende. Hvordan det hele ville udarte sig.

 

***

Tak fordi i gider at læse min movella! Håber at i nyder den! I må gerne like og sætte på favoritten, det ville betyde enormt meget for mig! Til alle der har den på favoritten, gider i ikke også Like den? Smid gerne en kommentar! Tak ;D

 

Jeg er begyndt på en ny movella, som i også meget gerne på like og sætte på favoritten! Tusind tak ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...