The sky is the Limit (One Direction)

Den syttenårige Ariel, en helt normal skolepige, som elsker Boybandet One Direction, får en voldsom hoste, og hævethed - hun tager hjem fra skole, og går hjem i seng, hvor hun får uforklarlig hovedpine. Med håbet om at det går over, prøver hun at falde i søvn. Da hun vågner kort efter badet i sved, og med tårnhøj feber, beslutter hendes enlige far at ringe til den lokale læge. De får en aftale, og tager til lægen. Ariel for kort efter konstateret kræft. Hendes søster skriver til One Direction på twitter, men vil de møde den syge pige? Og mest af alt - vil hun få lov til at leve sin sidste tid med et smil på læben?

Det her er en historie om hvordan en drøm kan blive til virkelighed, når man mindst venter det, og hvordan Ariel lærer at hjælp altid kommer til dem der beder om det.

74Likes
158Kommentarer
9393Visninger
AA

1. One Direction Terapi

"Ariel?"

Hendes stemme lød bekymret. Jeg åbnede mine øjne, og så op i det hvidmalede loft. Hun lagde sin hånd på min skulder, og jeg drejede langsomt mit hoved mod hendes. Hendes mørkebrune hår hang som et gardin ned over hendes ansigt, og hendes blå øjne lyste af bekymring. Hun smilede da hun mødte mit blik. Jeg satte mig lige så stille op, men hun pressede mig ned igen. Jeg adlød, også selvom min krop kløede efter at komme ud og røre mig. Ikke det store, men bare at stå, eller gå ville gøre en forskel. Hun strøg mig over håret. "Hvordan har du det?" spurgte hun bekymret. Jeg svarede ikke lige med det samme. Jeg havde ikke set Stella i lidt over et halvt år, men at hun var kommet hele vejen fra Australien for at se mig, virkede som lidt meget. Hun var en god søster. Jeg ville ikke lyve, men samtidig virkede det heller ikke helt rigtigt at fortælle hele sandheden. Jeg prøvede at sætte mig op, og da hun igen pressede mig ned, viftede jeg hende væk. "Jeg kan godt side op. Jeg kan også gå, og sådan noget - det er bare trætheden der overmander mig." hun så uforstående på mig, indtil hun forstod hvad jeg sagde. "Din krop arbejder - det er klart at du er træt." hun sendte mig et lille nervøst smil. Jeg gengældte det, hev dynen af mig, og svingede forsigtigt mine ben ud af sengen. "Hjælp mig lige op." Hun rejste sig, og tog fat i min ene arm. Jeg stillede mig op. Så svag var jeg ikke blevet endnu. Jeg stod lidt, og ventede på at hun skulle give slip, men det gjorde hun ikke. "Jeg kan godt selv." sagde jeg lidt irriteret. Jeg ville gerne selv bevæge mig rundt så længe jeg kunne. Så længe jeg stadig var mobil.

 

"Skift lige." sagde jeg. Under konstant overvågning fra Stella var ikke en picnic. Jeg huskede svagt hvorfor hun flyttede til Australien efter mors død. Da mor døde af den samme sygdom jeg havde, følte Stella sig ikke hjemme i England mere. Hende og far var oppe og skændes, og Stella og jeg var konstant på nakken af hinanden. Mor var limen der holdt familien sammen. Nu var vi kun papir. Smerten skød gennem mit bryst da jeg tænkte på det. Far var på arbejde, så nu var det ikke så slemt, men når han kom hjem gik helvedet løs - det var jeg sikker på. "Uuuh, One Direction." sagde hun, og blev på kanalen. Jeg puttede mig ind i tæppet, lukkede øjnene og lyttede til deres stemmer, som jeg nu efterhånden kendte. Den lyse var Louis - ham med den fantastisk søde Irske accent var Niall. Liam var den lidt mørke. Deres stemmer, var som terapi for mig. Efter en stresset dag, kunne jeg sætte One Direction på, og slappe helt af, helt ned i maven. Jeg åndede ud, da deres sang stoppede, og de begyndte at tale. Jeg åbnede mine øjne, og så på skærmen. Stella blev ved med at kigge over på mig, som om hun forventede at jeg hoppede op og ned som jeg normalt gjorde, men jeg havde ikke energi til det - jeg var træt, og de fik mig til at slappe af. Jeg lukkede øjnene, og lænede mig tilbage. Jeg havde lyst til at sove, og sjovt nok, det gjorde jeg også. Så godt, at jeg ikke ville vågne igen. Med One Direction i mine drømme.

 

***

 

Håber at i kan lide den ;) I må meget gerne like! Det her er den første Movella jeg ligger ud, så jeg er spændt på at se hvordan i tager imod den ;D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...