Same Mistakes - One Direction

Sarah McGorth bor i London hvorfra hendes far driver sortbørshandel med CD`er, piratkopiering, stemme-forvrængere og alt andet hvad der er gode - og lette - penge i. Men da politiet får et tip om hvor Sarah bor, kommer de forbi på et ubehageligt besøg sammen med ofrene for piratkopiring - One Direction. Og Sarah forelsker sig for første gang...

23Likes
16Kommentarer
2771Visninger
AA

4. Fiskeri

VIGTIGT: SKRIVER FRA NU AF FRA SARAHS SYNSVINKEL;-)

 

Jeg gik med tungt åndedræt og langsomme skridt ud i indkørslen hvor alle fem drenge stod og ventede. Jeg åbnede munden men sagde intet. Jeg stod lam og kiggede på alle fem. Jeg stod forstenet og ventede på at nogen ville sige noget. Jeg kunne mærke mine ben svaje og jeg blev uklar i hovedet. Jeg kunne nu høre en stemme der stille spurgte mig om noget men jeg var allerede langt væk og kunne ikke høre hvad han sagde. Jeg vaklede på de ru sten, og lagde mig stille ned. Jeg bevægede mig let om på siden og faldt i søvn.

Duften af ingefær trængte stille gennem min dybe søvn og da jeg stille og roligt åbnede øjnene behøvede jeg ikke at se meget før jeg var sikker på at dette ikke var mit hus. Jeg lå på en blød sofa i en stor stue og ude i et rum ved siden af kunne jeg høre grinende stemmer og flere par trampende fødder. Rummet svømmede for mig men jeg rejste mig stille op og gik ind i det tilstødende rum. Rummet derinde var lavliftet og så meget fyldt ud, hvilket nok var på grund af at der stod fem drenge der inde. Shit, tænkte jeg panisk. Jeg er blevet bortført! Jeg vidste ikke hvordan jeg gjorde det men jeg sneg mig uden at nogen af dem opdagede mig(hvilket nok var fordi de stod med ryggen til)hen til den nærmeste og overfaldt ham bagfra. Jeg nåede kun at se noget lyst hår før han lå på jorden og råbte og skreg. ”Hvad laver du!” råbte en anden dreng overrasket og kiggede på mig. ”Slipper væk, din nar!” råbte jeg rasende og trådte en tredje over tæerne i forsøget på at løbe. Men de var fem og de fik mig hurtigt. Jeg slog og sparkede inden jeg pludselig kunne genkende et eller andet. En af drengenes hår genkendte jeg nu tydeligt. Nialls! Åh nej! Det var drengene fra der hjemme der havde taget mig med hjem til dem efter at jeg var faldet i søvn. Jeg stoppede med mine fakter og stirrede på ham. Hvad gør man så!? Jeg begyndte at rødme, mens drengene løsnede grebet. Jeg valgte at falde om igen. Kort efter sov jeg igen.

Endnu en gang vågnede jeg, denne gang af høje lyde fra drengene jeg denne gang genkendte. Jeg var i deres lejlighed og da jeg var besvimet i indkørslen måtte de have taget mig med hjem. Jeg rejste mig med vaklende ben op og gik ind i et rum ved siden af det soveværelse jeg lå i lige nu. Mit hår sad uglet i en hestehale hvor halvdelen af håret nu havde løsnet sig fra elestikken. Nu stod jeg i et stort lyst rum hvor fem drenge også stod. Liam, Louis, Zayn, Harry og Niall. Suk, suk, suk. ”Hej bortførte!” råbte Louis. “Vi spiser lige færdig så køre vi dig hjem. ”Nej!” udbrød jeg hurtigt. Jeg ville ikke hjem til min fængslede far. Zayn hævede et øjenbryn af mig, Harry sukkede irriteret, Liam kiggede opgivende på mig og Louis rullede med øjnene. Niall stod halvt skjult bag Liam men sendte mig et forstående smil. ”Hvorfor ikke?” spurgte Harry mistroisk. Jeg skulle til at åbne munden men Niall kom mig i forkøbet. ”Prøv at gæt. Hendes far skal med størst sandsynlighed i fængsel efter at have begået 13 års skattesvindel, piratkopiret for millioner og sikkert en del andet vi stadig ikke ved. Hvis han er særlig rar at være hjemme hos er jeg en ært!” sagde Niall beskyttende og proppede en hel ærtebælg i munden. ”Jeg… jeg kan ikke bo der mere, så nej, han er nok ikke så rar at være sammen med…” sagde jeg opgivende. ”Jeg skal bo hos min moster i Uganda. Kaffebønner og stegende sol er lige mig” sagde jeg fiskende. Jeg tror Zayn forstod præcis hvad jeg fiskede efter for han smilede smørret til mig. ”Vil du hjem og pakke dine ting?” spurgte Harry ligeglad. Han havde vist også fattede mit fiskeri, men lod ikke til at billige det i samme grad som Zayn og Niall der begge smilede skjult til hinanden.  Jeg var efterhånden rimelig god til at fiske, især efter min kæreste sidste år. Gregory, hed han.  Han var bestemt ikke den hjælpsomme-af-egen-fri-vilje type, så når jeg skulle bede ham om noget blev jeg nød til at fiske i flere dage, for eksempel for at få ham til at købe en Valentins gave. Så jeg valgte at underspille min forespørgsel efter at bo hos drengene og sagde i stedet. ”Nej, jeg har ikke rigtig noget jeg vil have med. Jeg tror ikke der er noget jeg behøver i Uganda” hvorefter jeg mumlede akkurat højt nok til at de alle kunne høre det; ”Udover en ufattelig optimisme og rent vand”. Jeg stønnede højt. ”Hvornår går dit fly? Hvis der er langt tid til – øh – må du godt bo hos os?” sagde Niall spørgende. Perfekt! Mit fiskeri er ekstremt veludviklet…Sandheden var at vi ikke havde bestilt fly endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...