Forbudt kærlighed!

Historien handler om en rig pige, og hendes hverdag. Som hun er blevet træt af, som hun så derefter får vendt helt på hovedet!

2Likes
4Kommentarer
424Visninger
AA

2. Nyt liv!

Jeg vågnede og kiggede rundt, jeg lå i en lade fyldt med hø, det var ikke en drøm, det var virkelighed. Jeg havde fundet mit nye spændene liv, men hvor var ham der som jeg faktisk ikke kendte navnet på? jeg lå og tænkte på vor nervøs min mor sikkert var nu, hun havde sikkert sat en efterforskning igang. Hun sad sikkert og græd der hjemme, men alligevel er der noget ved den dreng, der får mig til at blive hos ham. På den ene side er det synd at han har levet sådan her så længe, bare fordi han hadede børnehjemmet. Selvfølgelig var det sikkert ikke fedt, at skulle være der hele tiden, uden nogle forældre. Men hvordan døde hans forældre egntligt? jeg blev afbrudt midt i mine tanker, da tobias råber ''løb løb''. Jeg rejser mig op og kigger forvirret, men går alligevel ud fra halmhulen. Der står en høj mand, med brunt pjuskede hår, og stirre direkte ned på mig. Det begynder langsomt at gå op for mig, at det var bondemanden, så jeg spurter efter drengen. ''Kan i så komme her, jeres forældre får besked om det her, jeg skal nok få fat på jer!''. på vej væk grinede mig og tobias lidt, egntligt var det lidt skægt.

 

Aldrig har jeg prøvede sådan noget, i vores famillie var det bare så noget man ikke gjorde, så havde altid bare været  den engel, der lavede lektier, men samtidig kunne få lige hvad jeg havde lyst til. Vi stoppede begge op midt inden i byen, og pruster. Da vi havde pustet ud, river drengen mig med hen til en lille have. Haven var fyldt med de fineste blomster, de duftede ligesom roserne jeg havde på mit værelse. Men inden i haven, lå et lille rødt legehus. med vinduer og døre. Han trak mig med ind ''hvad øhh skal du hjem idag eller hvad?'' ''jeg tror altså gerne jeg ville prøve at være her lidt.'' ''men dine forældre må der være rigtig bekymret!'' ''ja det er de sikkert også nok. men har bare brug for at prøve noget nyt. og vil gerne lære dig lidt bedre at kende!'' ''forstår dig ikke. hvis jeg havde forældre ville jeg være mega lykkelig!'' ''jamen der sker ik så meget hjemme ved mig, de arbejder hele tiden, så snakker ikke så tit med dem!'' ''nå men det må du selv bestemme.'' jeg fortalte om min mor og far der havde så travlt med at arbejde, og om min bror der rendte rundt og tissede på gulvet, så man kunne ikke gå nogle steder uden at kigge vor man gik. Vi var flade af grin, nu var det tidspunktet vor jeg skulle spørge indtil han forældre, og hans navn for den sags skyld. ''øhmm tror egntligt ikke jeg fik fat i dit navn!'' ''mit navn er Mathias hvad hedder du?'' ''mit navn er Maria, hvad skete der egntligt med dine forældre, om man må spørge?'' ''det var en dag vor jeg var til hyggeaften hos min tidligere bedste kammerat, regnen silede ned i store mængder. Imens jeg var der, skulle mine forældre ud at spise på en restuarant, for at fejre deres bryllupsdag. Min mor havde en fin rød kjole, med en perlehalskæde om halsen. Som jeg havde lavet til hende, da jeg gik i børnehaven. Min far havde sit fineste jakkesæt på, med rød skjorte indenunder. De var begge glade da jeg kørte om til min tidligere bedste ven david, men midt i en af skræk filmene får jeg et opkald fra politiet, hvor han siger at mine forældre desværre er kommet på hospitalet. Fordi en mand kørte over for rødt, og ramte ind i mine forældres bil.

 

Han spurgte vor jeg var, og om han kunne komme og samle mig op. Jeg svarede ja, og lagde på drengene kiggede spørgende på mig. Da david så spørger mig om hvad der er sket, jeg fortæller det hele og giver mig til at græde. Senere kom jeg indtil hospitalet, der lå min mor og far ved siden af hinanden, jeg viste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Man kunne se et svagt hjerte banken på skærmene, jeg sad i flere timer bare og græd og holdte dem i hånden. Da min mors skærm lige pludselig biber, ingen hjertebanken. Jeg trækker i snoren, en masse læger samler sig om hende, og giver hende hjertemassage og alt muligt. Til sidst stopper de, det slut der er intet de kan gøre, hun var død!. Jeg begyndte at græde, og lagde mig mellem dem og bad bare til at min far ikke døde, men det gjorde han. Inden de skulle begraves, tog jeg min fars skjorte og min mors halskæde. Som jeg har på lige nu, for at minde mig om hvorfor at jeg lever, og at de regner med jeg udøver noget stort, men det ser ikke så godt ud lige nu, Der er ingen der adopterede mig, og kunne ikke holde børnehjemmet ud, så her er jeg mistede alt.'' jeg kunne se han var ved at græde, så jeg rykkede mig over ved siden af ham, og tog min arm rundt om hans skulder ''du har mig!''. Solen begyndte at gå ned, så vi besluttede os for at vi bare skulle sove i legehuset, vi lagde os i ske og lidt efter et stykke tid sov vi. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...