Turn To You.♥ [1D'&'JB]

Læs den, og find ud af det.. Sorry, men er altså for doven til, at lave en beskrivelse... Shame on me...<3

54Likes
66Kommentarer
5702Visninger
AA

1. So, Call Me Maybe.♥

Jeg husker tydeligt, hvordan Harry, min brors bedste ven, havde sagt, at han gerne lige ville snakke med mig. Jeg havde været i sommerhus på Bahamas, i 6 uger, med min bror, hans band, Danielle & Eleanor. Det var enormt hyggeligt. Men så den sidste aften, havde Harry sagt, at han skulle snakke med mig alene. Vi havde ikke meget tid, da alle tingene var pakket, og mig og Louis skulle med vores fly om lidt, da vi skulle hjem til Doncaster. Det var mørkt, så jeg kunne næste ikke se noget, men alligevel kunne jeg se hans skinnende øjne. På daværende tidspunkt, lagde jeg slet ikke mærke til den slags... Før han sagde det til mig, som ændrede mit syn på ham, for altd. Eller, i det år der nu er gået, ihvertfald. "Okay, jeg har ikke meget tid, så jeg må gøre det kort. Darcy... Jeg..." Jeg husker tydeligt, hans stammen. Da han kiggede ned mod jorden og smilte. Dengang, fandt jeg det hverken sødt, eller charmerende. Nok fordi vi skulle skynde os lidt, og han trak den lidt. Jeg husker hvordan han gik helt tæt på mig, og hviskede i det i mit øre. "Darcy, jeg tror jeg har fået følelser for dig." Andet sagde han ikke, før han gav mit en lap papir i hånden, og gik ind. Jeg stod lammet, med papiret i hånden i kort tid, indtil Louis kom og sagde, at vi skulle køre. ......................................................................................................................................................................................................................... Der er nu gået et år, siden det skete. Jeg har hverken set Harry eller Louis, i et helt år. Jeg havde selfølgelig skrevet med Louis og sådan, men jeg havde aldrig turde tage kontakt til Harry. Der gik for lang tid før jeg fik taget mig sammen, og det ville jo være awkward at tage kontakt til ham nu. Lige siden jeg fik den lap papir med hans nummer på, har jeg villet tage kotakt til ham, men aldrig turdet. Hvad ville Louis ikke også sige? Ikke at han behøvede at vide noget om det. Så ville det først gå galt. Især når han er så overbeskyttende. Altså okay, jeg er 15, Harry er 18. Men det kan da være lige meget, den da han er 93, og jeg er 90? Nå, men nu skulle jeg så altså med dem, på deres Summer Tour, og det glæedede jeg mig virkelig meget til! Især fordi Olly Murs skulle være opvarmning. Så det ville sige, at han skulle med i bussen. Olly Murs var også sådan pænt lækker. Men okay, jeg skal vel være heldig, hvis bare Louis lader mig så meget som kigge på ham. Men okay, Olly er så også 27. Men jeg ku' ham fandme godt alligevel... ......................................................................................................................................................................................................................... Jeg hørte min mor råbe op ad trappen, at bussen var her. Jeg smilte stort, og gik glad ned ad trappen. Normalt ville jeg nok have løbt, men jeg havde ikke lært at løbe i stilletter endnu. Det havde Eleanor lovet at lære mig, sidst vi så hinanden. Det endte så bare op i te og Dear John. Det var ret underligt at tænke på, at jeg havde set min brors kæreste, mere end jeg havde set min egen bror, på et år.  Jeg tog min pinke kuffert i den ene hånd, og min Louis Vuitton taske i den anden. Louis havde selfølgelig give mig min Louis taske. Jeg gik langsomt med min mor ud til bussen. Min mor græd som bare fanden allerede. Okay, hun havde så heller ikke set sin egen søn, i næsten et år. Først da han trådte ud af bussen, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage længere. Jeg elskede ham så højt. Jeg satte mine ting fra mig, smed mine stilletter, og satte i løb hen mod ham. Et stort smile plantede sig på min læber, da jeg landte i hans dejlige favn. Nok kunne han være irriterende, og overbeskyttende, men jeg elskede virkelig min bror. Vi stod der i et stykke tid. Hvor jeg dog bare nød, at blive holdt om, af min elskede bror. Jeg slap ham igen, så han kunne hilse på mor, og jeg kunne sige hej til drengene. Jeg krammede først Zayn, Liam & Niall, da jeg ville gemme det bedste til sidst. Jeg boblede af lykke inden i, og smilede stort, da jeg kom til Harry. Jeg mistede smilet, da han bare koldt sagde hej, og så gik ind i bussen igen. Liam hviskede i mit øre, at jeg ikke skulle tage mig af ham. "Det er ikke din skyld han er sådan. Han har af en eller anden grund været ret nede her på det sidste, men han har ikke gidet at fortælle nogle af os, hvorfor." Jeg nikkede forstående, og kiggede den anden vej. Underligt. Liam var den af drengene, som jeg altid havde kunnet snakke om alt med. Da mine ting var blevet lagt ind i bussen, var vi klar til at køre. Jeg vinkede til min mor, da vi kørte afsted. Det her skulle sikkert nok blive interresant.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...