Turn To You.♥ [1D'&'JB]

Læs den, og find ud af det.. Sorry, men er altså for doven til, at lave en beskrivelse... Shame on me...<3

54Likes
66Kommentarer
5675Visninger
AA

8. Round, and round.

Mange folk, drømmer altid om, at rejse verden rundt. Andre bare, om at rejse til en masse forskellige lande, og opleve en masse forskellige kulturer. Men ikke mig. Hvis det stod til mig, havde jeg været mere end lykkelig, hvis jeg bare havde været i Doncaster, i hele mit liv. Så var alt det her ikke sket. Men ved nærmere efter tanke, ville dette måske være godt for mig. At komme væk, fra mit gamle liv, og mine problemer. Argh, hvad er det jeg siger?! Det måtte være alt min mors snak, der har smittet af på mig. Hun mente, at det ville være godt for mig, at få 'en ny start'. Dog skulle jeg kun være der, i et år. Så når der var gået et år, skulle min mor så vurdere, om hun kun klare mig igen. Jeg tror aldrig, at jeg har været vidne, til noget så grusomt. Nok havde jeg ikke været fair overfor hende, men hun behøvede ikke ligefrem, at sende mig væk, til et andet land, placere mig hos nogle fremmede, og sige at jeg skal bo der i et år. Men jeg har jo ikke noget valg.. Bogstavelig talt, så har jeg ikke noget valg. Det er udelukkende, hendes valg. Eller, hende og Louis' valg. Det var sikkert i al hemmelighed Louis der stod bag det her, og så havde han lokket min mor, til at sige ja. Jeg er sådan set også ligeglad. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg ville kunne tilgive dem. Noget af dem. Aldrig. Når jeg en dag får et barn, vil jeg aldrig, gøre det samme! Uanset, hvor slemt det så er! Men, det gør jeg jo, så heller ikke. Som om jeg nogensinde kommer til, at opleve glæde igen. Tsk, tak storebror. Den værste af slagsen. Nå, men som sagt, så var der faktisk ikke nogen vej tilbage. Igen, bogstavlig talt! Jeg sad i flyet, lige nu. Vi ville lande, om nogle få minutter. Jeg var simpelthen så smadret. Ikke kun over alt det der er sket, her på det sidste, men også pga. den her forfærdeligt lange flyve tur. Er du gal, der er langt, fra Doncaster, til Californien. Jeg havde fået lov, at se et billede, af huset jeg skulle bo i. Det var kæmpe stort. Det var åbenbart sådan en rig familie, jeg skulle bo hos. Sikkert også selvoptagede. Det magtede jeg slet ikke, efter alt det her, med alle de celebrity's. Men igen, så havde jeg ikke selv, noget valg. Det eneste jeg rigtig havde fået afvide, var at det var en enlig mor, med sin søm, på 18 år. Men sønnen var vidst meget travl, da han ikke så tit var hjemme, havde jeg fået afvide. Han havde også en kæreste. Altså, først da jeg havde fået afivde, at jeg skulle i pleje familie, tænkte jeg nærmere, sådan.. Lykkelig far og mor, med to børn, men på trods af, at de kniber med økonomien, er de lykkelige. Men nej. Rig, enlig mor, med atten årig søn, som er lykkelig med sin kæreste. De havde fået billeder af mig, så de ville kunne genkende mig, når de skulle hente mig i lufthavnen. Jeg havde også fået afvide, at uanset hvad der skete, måtte jeg ikke være højlydt. Hele situation virkede ret bizar, hvis du spørger mig. Men jeg måtte vel bare få det bedste ud af det. Min mor havde fortalt om mig, til dem, og hun sagde, at de glædede sig. Så det kunne vel kun være positivt. Så kunne man da håbe på, at de i det mindste ville bryde sig om mig. 

  ......................................................................................................................................................................................   Jeg trådte ud af flyet, og gik gennem lufthavnen. Da jeg stod og ventede på baggagen, blev jeg pludselig prikket på ryggen. Jeg vendte mig om, og så en dame. Hun var ret lav, havde brunt hår, brune øjne, og et lidt kejtet smil. Men det var der! Og det var nu sådan set det vigtigste. "Er du Darcy?", spurgte hun venligt. Jeg kiggede undrende på hende, men nikkede så. "Justin har hentet din baggage, og er kørt hjem med det. Kom med mig.", sagde hun, og begyndte så at gå. Justin? Hm, det måtte vel være hendes søn. Åh, det navn mindede mig om, dengang jeg var kæmpe Belieber. Det har jeg ikke været et par år nu. Men Justin vil nu alligevel altid have en særlig plads, i mit hjerte. "Skal du med?", spurgte damen, som jeg gik ud fra var min plejemor, og skulle til at åbne døreren, til Range Roveren. Jeg nikkede, og smilte svagt. Jeg satte mig ind, og det samme gjorde hun. "Oh, og forresten, så hedder je Pattie!", sagde hun, og grinte, og begyndte så at køre. Pattie? Var de bare lige Bieber-world, eller hvad? Pudsigt! Pattie mindede mig, om en eller anden.. Jeg kunne bare ikke lige, sætte en finger på, hvem det skulle være. Efter små 10 minutter, holdt vi parkeret, foran det store hus, jeg havde set et billede af. Jeg trådte ud, og kiggede fascineret så på husetl Jeg smilte lidt for mig selv. På en måde glædede jeg mig egentlig. Pattie spurgte mig, om vi skulle gå ind, og det gjorde vi så. Da vi kom ind ad døren, kunne jeg høre en høj, skinger, pigelatter. Patte satte sin taske på bordet. "Det må være Selena, der er kommet.", sagde hun, og smilte for sig selv. Selena? Nu måtte det da stoppe.. Var det her en eller anden lam joke, eller sådan noget? "Kom med, så du kan hilse på Justin, og Selena.", sagde hun, og gik ind i stuen. Jeg fulgte langsomt efter. Jeg kiggede ned i jorden, og kiggede først op, da jeg kunne lugte, en mande perfume lugt, lige foran mig. One Million - Jeg kunne kende den duft, da Harry også bruger den. Jeg løftede hovedet, og kiggede genert op. Med det samme jeg kiggede op, mødtes mine øjne, et par smukke chokolade brune øjne. Jeg smilte genert, og han grinte kort. Jeg var lidt i trance, over de øjne, så jeg kunne nærmest ikke se andet, end dem lige nu, men den latter var meget genkendelig. Nok når man er gammel Belieber. Jeg vidste nu præcis, hvem det var, som at der stod foran mig......
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...