Turn To You.♥ [1D'&'JB]

Læs den, og find ud af det.. Sorry, men er altså for doven til, at lave en beskrivelse... Shame on me...<3

54Likes
66Kommentarer
5670Visninger
AA

9. I Believe In You.

Jeg sad på mit værelse, i vindueskarmen, og kiggede ud af vinduet, som jeg plejede. De tre uger jeg nu haqvde været her, var gået ufatteligt langsomt. Hvordan skulle jeg på nogen mulig måde, overleve det her, i et helt år? Det var ikke Pattie & Justin der var problemet, tværtimod, de var nogle af de sødeste, og mest imødekommende mennesker, jeg nogensinde har mødt! Men jeg kunne bare ikke få ham ud af mit hoved. Harry, selvfølgelig. Jeg havde over de sidste treg uger, fået bygget en facade op, som var kold, provokerende, selvoptaget og kynisk. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle være så led overfor Pattie, og ikke mindst Justin. De tog sig så godt af mig. De prøver at hjælpe mig, så godt de nu kan. Men min facade, vil ikke tage imod hjælpen. Indtil lige her, for to dage siden nu. Da jeg sad i vindueskarmen, som jeg plejede, og Justin kom ind på mit værelse. Han havde flere gange haft sagt til mig, her de sidste par uger, at han ville være der for mig, hvis jeg ville have hans hjælp. Han havde også haft siddet der i vindueskarmen med mig før, men han plejede så at gå igen lidt efter, når han indså, at det ikke nyttede noget. Men ikke igår. Igår blev han siddende. Jeg tror han sad der i to timer, eller sådan noget. Jeg kunne ikke klare det længere. Den ondsvage facade måtte brydes. Og jeg gjorde det. Han skulle lige til at gå, da jeg stoppede ham. Jeg spurgte ham først, om han virkelig ville høre, om mit lorte liv. Jeg husker hvordan han smilte tilfreds, og satte sig igen. Efter min lange historie, hvor Justin pænt sad og lyttede på hvad jeg sagde, uden at afbryde mig, på noget tidspunkt, kunne jeg ikke holde det tilbage længere. Det startede med få tårer, men så brød jeg bare ud i gråd. Justin holdt om mig, og sagde en masse søde ord til mig. De hjalp. Jeg følte ligesom en kemi mellem os, da han krammede mig. Jeg sad bare der, og stor tudede, mens Justin holdt om mig, og hviskede beroligende, sød ord til mig. "Så så, Darcy. Vi skal nok komme igennem det her. Jeg lover, at jeg vil være ved din side, hele vejen. Jeg forlader dig ikke, no matter what happens. Jeg tror på dig, og på at du kan komme gennem det her.". Han var så fantastisk. Efter det, begyndte Justin, at fortælle mig historier. Triste, og sjove. Han havde ligesom jeg, oplevet en masse. Justin havde dog oplevet langt mere end jeg havde, men altså. Jeg læste den sidste linje færdig, og lukkede så bogen. Jeg rejste mig, og så Justin stå i døren. "Knock, knock", sagde han, og grinte. Jeg smilte, og lagde bogen fra mig. "Hvad så?", spurgte han, og gik tættere på mig, med et drillende smil på læben. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg trak på skuldrende, og kiggede på bogen, i mine hænder. Justin kiggede så på mine hænder, og tog bogen ud af mine hænder. "Twilight? Igen? Virkelig? God, jeg ville aldrig kunne læse en bog, 16 gange, man..", sagde han, og studerede forsiden af den. "Never say never!", sagde jeg, tog den igen, og gav ham et drillende smil. Jeg vendte mig om, gik over til reolen, og satte den på plads. "Så ehm.. Jeg kom faktisk bare for at sige, at jeg har bestilt brunch til os, og eh...". Jeg vendte mig, og smilte til ham. "Så tænkte jeg på, om du ville med i Six Flags*, bagefter?", fortsatte han, og smilte charmerende. "Men.. Hvad med Pattie?", spurgte jeg forsigtigt, for ikke at ødelægge den gode stemning. "Hun tog med Selena, ud til optagelserne, på Selenas nye musikvideo. Så idag er det kun dig og mig!", sagde han, og grinte kort, mens han gik tættere på mig. Jeg smilte igen, og nikkede. Vi stod nu ret tæt. Vi stod bare der, og kiggede hinanden i øjnene, og nød øjeblikket. Det var som, at der var et eller andet specielt bånd mellem os. Justin fik mig virkelig til at føle mig speciel. Han gav mig den følelse, som ingen andre kunne give mig. Undtagen... Harry, selvfølgelig. Jeg kom i tanke om Harry, og mit humør ændrede sig hurtigt. Jeg trådte et skridt væk fra Justin, og sukkede lavt, så han ikke hørte det. ........................................................................................................................................................................................................ Der blev ringet på døren, og Justin smilte stort. "Så er vores mad her! Gå du bare ned og sæt dig ved bordet. Det er dækket, så henter jeg maden!", sagde han, og løb ned af trappen, og ud til døren. Jeg grinte for mig selv, og gik langsomt ned ad trappen. Den dreng var for sød!  Jeg satte mig pænt ved bordet, og så på Justin der kom slæbende, med en masse mad. Noget var fra Starbucks, mens andet var fra McDonald's. Jeg kunne kende det gule 'M', og det grønne og hvide Starbucks mærke. Der var jo mad, til mindst 7 mennesker! "Justin, er det ikke lige rigeligt meget mad?", spurgte jeg forsigtigt, og fniste. Han grinte, og trak på skuldrende. Han satte det hele på bordet, og satte sig så.  Jeg studerede lidt den kæmpe masse af mad, Justin havde skaffet. Jeg så, at de gule M'er var på nogle McDonald's bægerer. Jeg kiggede undrende på Justin. "Cola om morgenen.. Seriøst, Justin?". Han gloede dumt på mig. "Nej, fjolle! Jordbær milkshake, fra maccen!", sagde han, og grinte. "Årh, dem elsker jeg!", sagde jeg, og tog forsigtigt den ene. Han smilte, og tog så også en. Jeg drak lidt, mens Justin var begyndt at spise. Det meste var sådan noget typisk amerikansk mega usundt noget. Vent.. Det måtte Justin da slet ikke spise? Han var på diet, på livstid! "Justin, du må da slet ikke spise den slags her, må du? Diet, you know?", spurgte jeg, og smilte drillende. "I dag må jeg godt...", sagde han, og spiste videre. Jeg grinte, og tog en slurk af min jordbær milkshake. "Skal du virkelig ikke have andet, end den der?" spurgte han, og kiggede dumt på mig. Jeg rystede på hovedet. "Vi er ligesom nogle, der kan holde sin diet!". Han gloede dumt på mig, og prøvede at holde masken, men vi brød begge ud i grin. Vi blev færdige med at spise, og jeg hjalp Justin med at tage af bordet. Kun fordi jeg insisterede. Jeg kiggede på klokken, og så at den var et. "Åh gud, klokken er jo mange! Hvorfor i al verden kom du ikke bare op, og sagde til mig, at klokken var mange, altså?". "Jeg kan godt høre, at du ikke er klar over, hvor ualmindelig smuk du er, når du sover.", sagde han, og satte sin tallerken i opvaskeren. Jeg sukkede for sjov, og gik op for at tage tøj på. Da jeg havde lukket døren efter mig, gik jeg hen og kiggede mig i spejlet. Jeg så et kæmpe smil, plantet på mine læber. Justin gjorde bare et eller andet ved mig. Noget godt. Det ville jeg være ham evigt taknemmelig for. Jeg gjorde mig klar. Jeg tog nogle stramme bukser og mine bordeaux røde vans på. Ellers så jeg bare ud, som på billedet.(Link i kommentar felt). Jeg kiggede mig i spejlet, og smilede så. Som jeg altid havde sagt til mig, selv 'A smile, is the prettiest thing you can wear'. Elskede det citat! Jeg hørte en banken på døren, og få sekunder efter blev den åbnet, af en smilende Justin. "Er du klar, sis?", spurgte han, og smilte drillende. Han fandt det morsomt at kalde mig 'sis', som i søster, fordi jeg kom til at fortælle ham, at jeg altid havde drømt om, at være enten ven, kæreste eller søster af ham. Så nu var det så på en måde søster. Selvom han ikke rigtig behandlede mig som hans søster. Han sagde til mig, fra dag et, at han ville behandle mig, som hans ven, og det fandt jeg også ret passende, så det var fint. Jeg nikkede, og smilte igen. Vi gik ud i hans bil, og så kørte vi ellers. søvn .................................................................................................................................................................................................................... *Six Flags, er en forlystelses park, kæde, som har forlystelses parker, over hele USA..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...