Turn To You.♥ [1D'&'JB]

Læs den, og find ud af det.. Sorry, men er altså for doven til, at lave en beskrivelse... Shame on me...<3

54Likes
66Kommentarer
5815Visninger
AA

10. I Believe In You. (Part 2.)

Da Justin parkerede bilen, skulle jeg til at gå ud af bilen, da han stoppede mig. "Hvad er der?", spurgte jeg, og kiggede undrende på ham. "Åh, jeg skulle bare lige sikre mig, at du havde solbriller på. Du ved, folk ved jo ligesom ikke, at du er min 'søster', så de kunne nemt få forkerte tanker. Så jeg skulle lige tjekke, at vi begge havde husket solbriller.", sagde han, og smilte venligt. Jeg grinte, og trådte så ud af bilen. Den var magen til Harry's. Dog havde jeg aldrig været i hans, men Louis havde fortalt mig, at Harry også havde en sort Range Rover. Vi gik ind i forlystelses parken, og så gik det ellers løs. Justin var virkelig et rutsjebane menneske, det var tydeligt. Hvad kan jeg sige? Jeg kunne ikke lide høje, og vilde rutsjebaner. Jeg havde en smule højdeskræk også, så det skulle da nok gå godt! Justin trak mig i armen, og prøvede at få mig med op i en rutsjebane. "Kom nu, Darcy! Den er sjov, det er jeg sikker på!", sagde han, og prøvede at lyde overbevisende. "NEJ", sagde jeg panisk, og prøvede at komme væk. Bare navnet gav mig kuldegysninger. 'Scream'. Hvad var det lige for noget, jeg var taget med til her? "Please, Darcy. Du må overvinde din frygt! Jeg tror på dig, og på at du kan det. At overskride dine egne grænser, kan også hjælpe dig, til at få et nyt liv. Du bliver en helt ny person, bagefter! Trust me! Jeg er lige begyndt at tage elevatore igen.", sagde han, og kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg tænkte lidt over det. Hvorfor overvejede jeg det overhovedet? Han fik mig jo aldrig med op i den der! Jeg skulede til rutsjebanen, og kiggede så på Justin igen. Han stod der med sit charmerende smil, og afventede et svar. "Okay så.". Omg, det sagde jeg bare ikke? Hvad sker der med mig? Argh! Justin smilte tilfreds, og trak mig med ind i køen. Jeg kiggede op på rutsjebanen, og fortrød meget kraftigt, allerede. Hvad var det dog jeg havde sagt ja til?  .......................................................................................................................................................................................................... Jeg overlevede! Jeg overlevede rent faktisk! Wauw! Og det var sjovt! Det var virkelig sjovt. Jeg nød turen, hele vejen igennem. Men selvom vi prøvede den et par gange, tog jeg Justins hånd, alle gangene, i starten af turen, da den kørte med fuld fart, ned af en høj bakke. Jeg tænkte slet ikke over det, første gang jeg gjorde det, og Justin virkede også lidt overrasket. Men ved tredje tur, var det efterhånden naturligt. Ved den sidste tur, gav han ikke engang slip. Nej, jeg holdt i hånd med Justin hele turen. Men som han også havde sagt, ville han være her for mig. Og det var han. Efter en lang, og hyggelig dag, kørte vi hjem igen. Da vi kom hjem satte vi os i sofaerne, og tændte tv'et. Men fem minutter efter, begyndte vi at plapre løs om, hvor sjovt vi havde haft det. Og selvfølgelig skulle Justin da købe et af de der dumme billeder, som blev taget i forlystelsen, som man ALTID så dum ud på. Eller, undtagen Justin. Han var perfekt som altid. Mens jeg så lignede.... Noget mindre kønt, for at sige det meget mildt. Omkring tyve minutter efter, gik hoveddøren op, og lidt efter kom Selena og Pattie gående ind i stuen. "Heeej søde!", sagde Selena, og løb hen, og omfavnede Justin. Hun trak sig tilbage, og gav ham så et kys, lige midt på munden. Jeg mærkede et lille stik, i mit bryst. Wtf? Ej, come on. Han var min 'bror'. Det ville ikke gå. Og desuden havde han også en kæreste! Som om jeg også nogensinde ville være god nok til ham. Hun satte sig på hans skød, og de snakkede om hvordan hinandens dag havde været. Han vidste hende billedet, og jeg rødmede. Jeg lignte virkelig jeg ved ikke hvad, der på. Det var pinligt. Især når Selena var sådan en perfekt en, som var smuk, hele døgnet rundt. Hun smilte først, men da det var som om, at hun opdagede et eller andet, lagde hun det fra sig. Justin lagde ikke mærke til det, så han smilte bare til hende, og hun smilte falsk igen. Man kunne se, at det var falsk. Lidt efter, kiggede hun hende på mig. "Dorthe.." "Hun hedder Darcy.", rettede Justin hende. "Ja ja! Darcy, kan vi lige snakke sammen, ude i gangen, alene?", fortsatte hun, og sendte mig et endnu mere falskt smil. Jeg nikkede bare, og fulgte med hende ud i gangen. Hun lukkede døren efter os, og jeg kiggede så på hende. Aldrig havde jeg set så hadefuldt et blik, i hele mit liv. Hun gik helt tæt på mig, og pressede mig op ad væggen. Jeg følte en enorm bølge af ubehag, strømme ind over mig. "Du holder dig væk, fra MIN Justin, er du med? LANGT væk. Og jeg mener det virkelig.", hvæsede hun, med en hviskende stemme. Jeg nikkede skræmt, og mærkede tårerne prikke i øjenkrogen på mig. "Godt så.", sagde hun koldt, og gik så ind i stuen igen. Jeg havde lyst til at sætte mig til at tude. Jeg gik ind i stuen, så Justin og Pattie ikke ville undre sig. "Jeg er altså ret træt.. Så, jeg går i seng.", løj jeg, og kiggede lidt ned. "Allerede? Nå okay. Sov godt, søde!", sagde Pattie, og smilte venligt, og gav mig et varmt knus. Jeg var på randen til at bryde sammen i hendes arme. Men jeg lod være. Jeg ville ikke skabe drama. Det havde jeg gjort alt for meget, i mit liv, allerede. Jeg gik op på mit værelse, og tog mit tøj af, så jeg kun havde undertøj på. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og sukkede så. Jeg ville så inderligt gerne være tyndere. Pludselig gik døren op, og jeg vendte mig hurtigt om. "Go' na...",  Justin stoppede sig selv, og gik tættere på mig. "Græder du?". Jeg snøftede, og gik bare forbi ham, og over i sengen. Jeg tog dynen over mig, og lagde mig til rette. Han satte sig på kanten af sengen, og aede mit hår. Forhelvede Justin.. Kunne han virkelig ikke se, at han bare gjorde det meget værrere? Han burde slet ikke være her! "Harry igen?", spurgte han, og smilte skævt. Jeg nikkede bare, da det nok var det nemmeste. Han kyssede mig på panden, og trak dynen helt op over mig. Han gik så ud, og andet husker jeg ikke, før jeg faldte i søvn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...