Bradford Bad Girl.

Anne Rigen også kendt som Bradford Bad Girl, lever et liv de fleste teenager kun kan ønske sig til!! Hun ryger, drikker, tager stoffer, og fester natten lang.
Hun er kendt i hele Bradford som en Bad girl!
Og som Bradfords Bad Girl, har hun da kendskab til den gamle Bradford Bad Boy, den nu berømte Zayn Malik.
En dag hører Zayn om Anne, og han agter at finde hende og hjælpe hende på rette spor.
Men kan Zayn nå at hjælpe Anne? Eller er hun allerede fortabt?


60Likes
54Kommentarer
7559Visninger
AA

8. I'm lost - Anne's synsvinkel

 

”Hvad fanden har du gang i”
Jeg kravlede hen over gulvet i Ralles lejlighed. Blodet dryppede fra min læbe og mit flækkede øjenbryn. Jeg søgte mod et trygt sted hvor han ikke kunne nå mig. Chris. Han var fuld, og havde taget en overdosis, og så valgte han at banke løs på mig. ”Kom tilbage Anne” Man kunne høre smilet der spillede om hans læber.
Han måtte ikke finde mig, jeg holdte mig for munden, kvæle det hulk der ville komme fra min mund! Jeg kunne ikke mærke hele min krop.
Lige pludselig kunne jeg mærke et hårdt tag i mine ben, og med et blev jeg hevet tilbage, skriget røg ud af min mund.
Jeg blev vendt om så jeg lå på ryggen og kiggede op på Chris.
”Jeg har altid hadet dig Anne. Det burde være mig, som var Bradford Bad Boy! Men nej, ingen kan tage den plads, fordi Zayn, stadig er et eller andet sted derude!”
Jeg vred mig under hans stramme greb. Jeg skreg! Hvor var Ralle henne?
Jeg prøvede så godt jeg kunne at lukke det ude, det han sagde til mig. Men jeg kunne ikke, da han nævnede hans navn.
”Ja, bare skrig luder! Ingen kan hjælpe dig nu”
Et slag ramte mig, jeg kunne mærke den velkendte smag af blod samle sig i min mund. Jeg vendte mit hoved og spyttede så godt jeg kunne blod ud.
Blodet løb ned af min mundvige, flere slag ramte mig. Blod, blod over det hele. Mit blod.
Jeg kunne mærke noget skarpt mod min arm, jeg prøvede at trække min arm til mig, men nej, jeg kunne ikke. Et højt skrig, slap ud af min mund, da noget skarpt, jagede sig ned i mit ben.
Jeg ville ikke mere, jeg kunne smage blodet, løbe ned i min mund, min krop lukkede ned.
Jeg kunne ikke mere, min krop havde ingen kræfter.
 

Chris, var stukket af, det kunne jeg høre! Men jeg gad ikke tjekke efter, min krop var ødelagt. Jeg åbnede mine øjne, og så ned af min krop. Jeg gispede ved synes af alt blodet, smerten skød op i mig, jeg prøvede at rejse mig og fjerne den kniv der sad i mit ben, men jeg faldt til jorden, gispende efter vejret.

Alt blev sort.

 

”Anne? ANNE, ANNE VÅGN OP! FUUCK”
Jeg kunne mærke nogen ruske i mig, men jeg kunne intet gøre, jeg kunne høre en hulken, og ligepludslig skød smerten op i mig, da kniven blev revet op af mit ben. Et skrig slap ud af min mund.
Noget koldt og vådt, blev lagt mod såret, jeg gispede, da det var koldt, og smerten var forfærdelig! ”Shhhh”
Det var Ralle, det var jeg sikker på nu.
Jeg åbnede langsomt mine øjne op, og blev mødt af et blik fyldt med tårer. Jeg løftede min hånd op til Ralles kind og strøg ham forsigtigt.
”Det er okay”
Min stemme var ikke andet end en hvisken, Ralle tog mig op i hans favn, og førte mig ud mod badeværelset.
Han tændte vandet i badekarret, og sørgede for det var varmt, bagefter hjalp han mig ud af mit tøj, så jeg kun havde undertøj på.
Han sænkede mig langsomt ned i det varme bad, og et gisp slap ud, der gik ikke mere end 1 min, før det ellers så klare vand, var fyldt med blod.
”Hvem?”
Jeg kiggede op på Ralle, jeg vidste at hvis jeg sagde det var Chris ville han blive banket ihjel.
”Jeg… jeg har været for skæv til at huske det”
Løgn, men jeg var ikke et ondt menneske, ja Chris havde næsten slået mig ihjel, men han var fuld, og skæv, det var ikke hans skyld.
Ralle sukkede og rejste sig op og gik ud og lukkede døren.

”Skal du så med til One Direction koncerten iaften”
Ralle grinede højt af det han lige havde sagt.
Ralle og jeg sad inde i hans sofa, jeg sad med forbinding om mit ben, også havde jeg lånt Ralle’s dyne, jeg sad med. Sårene rundt omkring min krop, var holdt op med at bløde.
”Nej, det skal jeg ikke, vi skal til fest”
Ralles ansigt ændrede sig hurtigt, til et alvorligt et
”Nej det skal du ikke Anne, se på dig selv?”
Jeg kiggede ned af mig selv, og så alle de store lange sår, og rifter.
”Jeg bliver nød til det! Hvad fanden folk ikke tror, når Chris siger han bankede Bradford Bad Girl, og jeg så ikke dukker op på grotten? Jeg vil miste mit ryg”
Ralles ansigt lyste op af vrede.
”CHRIS? VAR DET DEN NAR!?”
fuck, Ralle rejste sig hårdt op, og gik frustrerede rundt, han bankede hånden hårdt ind i væggen.
Jeg rejste mig hurtigt op, så dynen faldt af og min halv nøgne krop blev vist.
”STOP!”
Jeg gik hen til Ralle, og tog hans hånd til mig.
Han tog den til sig, og hamrede den ind igen.
”STOP SAGDE JEG!”
Han hørte ikke efter.
”SE PÅ MIG!” Ralle vendte sig om, og kiggede mig dybt ind i øjne.
”Jeg er okay!”
Han tog sin hånd og støg den ned af min krop.
Hans hænder udforskede alle sårene. Hans berøringer var blide, og forsigtige.
”Nej du er ikke Anne, se dig.”
Hans stemme forskrækket mig, den var svag, og stille.
”Se din krop, den er ødelagt.” Han kiggede mig i øjne, jeg tog blidt hans ansigt i mine hænder og smilede stille til ham.
”Jeg er her endnu, jeg står lige her Ralle, jeg er ikke død”
hans ansigt løsnede sig en smule, og et lille smil banede sig op
”Du har altid været så stærk” Jeg smilede let til ham. Han kyssede mig blidt på panden, og trak mig ind i et omsorgsfuldt kram.
Ralle var min bedste ven, og han var den eneste jeg kunne stole på.

 

Jeg gik rundt nede i byen, og kiggede på alle pigerne der var helt oppe og køre over koncerten iaften. Op til flere piger havde skrevet alle navne i ansigtet, og nogle snakked om Harry, og om at de gerne ville have et stykke af ham.
Jeg havde fået mange blikke, men hvem ville ikke have gjort det, jeg lignede lort! Mit store hår der bare hang, alle mig rifter i ansigtet, og den store forbinding jeg havde på mit ben.
(Tøj i kommentar)
Jeg gik skødeløst rund i gaderne, med en smøg i hånden. Der var flere voksne der havde givet mig fingeren, og råbt efter mig. Men jeg var ligeglad. Det var mit liv, lev med det!
Jeg stod, og kiggede på en stor bus, hvor en masse piger stod og skreg.
”Hvad fanden”
Mumlede jeg for mig selv, jeg kunne intet se, men ligepludselig begyndte alle pigerne at skrige, råbe og græde. Shit, hvad sker der.


Jeg ville se hvad det var, men mit ben gjorde jeg ikke kunne komme forbi de andre små piger. Jeg kiggede panisk rundt og så et hustag lidt fremme.
Jeg banede mig ud af den store gruppe piger, og løb om i bag gården og hoppede op på en skraldespand der var høj nok til jeg kunne komme op på hustaget der var lidt højrere oppe end alle pigerne. Jeg rejste mig op og kiggede ned mod bussen.
Mit hjerte gik i stå, og der var en stor klump der satte sig i halsen på mig. Jeg så det blonde hår komme frem, og genkendte straks hvem det var, Niall, jeg kiggede rundt ved bussen og så et stort krøllet hår, Harry. Liam og Louis var der også, de var alle i gang med at skrive autografer, til alle de skrigende piger. Hvor var han? Busdøren gik op, og ud kom han.. Han så.. trist ud, bedrøvet. Han gik over til de andre drenge og begyndte at skrive autografer.
Jeg kunne mærke alle følserne komme op igen, jeg savnede ham. Jeg gispede højt da et jag kom igennem mit ben, jeg lagde mærke til en af pigerne kiggede op på mig, og begyndte at råbe ”Se, der står en pige oppe på taget?” Alle pigerne begyndte at råbe, og kigge op mod mig. Jeg gik i panik, jeg kiggede ned mod drengene, og til min store overraskelse kiggede de herop, mit blik gled hen mod Zayn.
Han lignede en der kunne dø når som helst. Jeg holdte øjenkontakt med ham, tårerne løb ned af mine kinder, uden jeg var klar over det, var jeg hoppet ned af hustaget, og satte i løb, det gik dog ikke særlig hurtigt da mit ben ikke ville arbejde med, mig men jeg ville væk, hvorhen vidste jeg ikke, bare væk fra dem, fra ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...