Bradford Bad Girl.

Anne Rigen også kendt som Bradford Bad Girl, lever et liv de fleste teenager kun kan ønske sig til!! Hun ryger, drikker, tager stoffer, og fester natten lang.
Hun er kendt i hele Bradford som en Bad girl!
Og som Bradfords Bad Girl, har hun da kendskab til den gamle Bradford Bad Boy, den nu berømte Zayn Malik.
En dag hører Zayn om Anne, og han agter at finde hende og hjælpe hende på rette spor.
Men kan Zayn nå at hjælpe Anne? Eller er hun allerede fortabt?


60Likes
54Kommentarer
7608Visninger
AA

12. Black hole - Anne's synsvinkel

"Ay pas på hvor du løber" råbte en fremmede dreng efter mig, men jeg hørte ham ikke. 
Alt var tåget og jeg kunne ikke fokusere på noget som helst, jeg ved ikke hvor langt jeg havde løbet, eller hvor jeg ville løbe hen. 
bare væk... 
Hans blod var på mine hænder, jeg kunne ikke få det væk. 
Jeg løb ind i en gyde, og faldt hårdt på mine knæ. 
Jeg ved ikke hvad det var der fik mig til at skrige alt hvad jeg kunne,men jeg skreg som aldrig før. 
Tårene havde ikke stoppet med at løbe, og min krop føltes ulækker. Hans hænder på min krop, hans grådige kys. Glas skåret i hans hals, det tomme blik i hans øjne, der bare var klistret fast på mig... 
Jeg kiggede ned på mine hænder, og så det indtørret blod, jeg vidste ikke hvad der var gået af mig, eller Chris for den sags skyld. 
Efter et stykke tid, gik det op for mig hva der ville ske, hvis politiet fandt ud af det. Der var jo forhelvede to døde mennesker oppe i den lejlighed. 
"Fuuuuuuuuuuuuck!" råbte jeg og gemte mit ansigt i de blodige hænder. 
Jeg havde brug for Zayn, og jeg vidste ikke hvor han var henne. Skulle jeg gå tilbage til grotten? og hvor fanden var Ralle henne? Var han taget hjem? 
Hjem... jeg rejste mig hårdt op, og et jag i mit ben fik mig til at stønne af smerte og falde ned på knæ igen. 
Jeg kiggede ned og så et stort åbent sår, og hele mit ben var rødt. 
hvad var der sket? 
Når jo jeg var faldet oven på bordet. 
Jeg rejste mig igen op, og tog mig sammen og begyndte at gå. 
Ud på vejen, jeg vidste godt hvor jeg skulle gå hen nu, jeg skulle finde ralle, jeg skulle hjem. 

"Hun kan ikke være løbet langt" 
Jeg lå ude foran Ralles vindue, og lyttede til drengenes samtale. 
Jeg ved det er forkert, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at gå ind til dem... ham. 
"Hun skal ikke rende rundt derude alene!" råbte Zayn til de andre drenge, og jeg kunne høre han kom hen mod vinduet. 
Jeg kravlede hen til stigen ned, og hoppede hurtigt ned, så jeg endte i gyden bag Ralle's lejlighed.
Hvor skulle jeg gå hen? Jeg havde intet , skulle jeg gå ind til dem? Hvad ville de ikke tænke.
”Hvad skal der blive af mig” hviskede jeg lavt, mens jeg kunne mærke alt snurrede rundt.
Jeg tog min telefon op fra min lomme, og tastede hans nummer ind, jeg trykkede kald op, mens jeg med rystede hænder tog mobilen op til mit ører.
”Hallo det er ralle?” da jeg hørte hans stemme, slap et hulk ud af min mund, og jeg faldt ned på siden og begyndte at ryste.
”Hallo! Anne er det dig!” jeg kunne ikke svare ham, det var for svært at åbne munden.
”Fuck, anne hvor er du!?” råbte han frustreret.
”Ralle… blod” var det eneste jeg kunne få ud over mine læber.
”ANNE FORHELVEDE!” Råbte han ”HVOR ER DU! ER DU OKAY?” Råbte han, jeg kunne høre han var tæt på et sammenbrud, og jeg kan forestille mig, hans røde blodsprængte øjne, hans hånd der frustreret kører op igennem hans let brune hår, mens han går han af gulvet.
”Ralle, det var chris… han.” var det sidste jeg kunne sige da et voldsomt skrig kom fra min mund, da jejg havde fået krampe i mit ben.
”HVAD FUCK SKER DER!” Man kunne høre Zayn råbe af Ralle i baggrunden.
”Ralle…” sagde jeg med så svag en stemme, at jeg skræmte mig selv.
”Jeg er bange” sagde jeg og denne gang strømmede tårerne ned at mine kinder.
”Shh Anne, bliv hvor du er søde. Vi skal nok finde dig”  
Det sidste jeg hørte var ralles beroligende stemme, der trøstede mig, inden jeg faldt ned i et sort hul.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...