Love Song

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2012
  • Opdateret: 15 maj 2012
  • Status: Færdig
Sey Sun er en ganske almindelig 19-årig ung kvinde, hvis liv har taget en drastisk drejning.
I et år har hun befundet sig i Seoul, Sydkoreas hovedstad, for at lære noget mere koreansk og samtidig tjene nogle penge. At hendes arbejdsgiver skulle vise sig at være en af de mest eftertragtede fyre i Sydkoreas musik og film industri, havde hun aldrig forestillet sig.
Vi møder hende i en taxa, hvor hun tænker på året, der er gået, og på de ting som har endt med at skabe hendes egen Love Song.

15Likes
68Kommentarer
2536Visninger
AA

5. The first night and those after

Jeg vendte stille mine øjne op imod de grå skyer. Hvorfor skulle de absolut begynde at kaste små spinkle dråber af vand ned imod gaden. Ned imod taxaen. Ned imod mig... som regn...

"Bliv her i nat.." Dine ord havde fuldstændig bragt mig ud ad fatning, og jeg stod ikke længere og skrubede på gryden i opvaskebaljen. Mit hjerte hamrede afsted for fulde drøn, mens min hjerne forsøgte at forstå, de ord, som var kommet ud imellem dine læber. "Bliv her... jeg har brug for ikke at være alene..." Dine ord vækkede mig fra min døs igen. Selvom jeg vidste, at mine kinder måtte have antaget en farve så rød som en tomat, drejede jeg alligevel mit ansigt, så jeg kunne se ned på dit. Dine øjne var næsten helt lukkede, og dine kinder var røde af feber. "Jeg lover, jeg ikke går nogen steder, indtil du er rask.." Et svagt smil spredte sig hen over dine læber, hvilket smittede af på mine.

"Tak.." Jeg nikkede blot af det, hvorefter jeg vendte tilbage til opvasken. Du blev ved med at stå med dit hoved hvilende på min skulder, men det generede mig ikke. Uanset hvor forkert jeg vidste det var, så følte jeg mig let om hjertet... og jeg kunne lide følelsen.

Da jeg var færdig med opvasken, fjernede du dig stille fra mig, så jeg kunne sætte tingene på plads. "Du kommer bare ind og lægger dig, når det er..." Jeg stoppede helt op, ligesom jeg var ved at sætte den sidste skål på plads. Hvad havde du ment med det? At jeg skulle komme ind og lægge mig... skulle vi sove i samme seng?! Jeg bed mig selv nervøst i læben, mens jeg lod den sidste skål finde på plads oven i den anden fra min hånd af.

Efter at have lagt viskestykket pænt sammen, og tilbragt ufattelig lang tid ude på badeværelset, hvor jeg havde klædt om til en skjorte, som du havde givet mig, da jeg var på vej derud. Jeg bed mig let i min læbe ved tanken om at vise mig i din skjorte. Personligt syntes jeg ikke rigtig, der var så meget at komme efter ved min krop. Mine ben var muligvis en smule lange, men mine lår ret så kraftige, og min bagdel ret så bred. Min mave bulede let ud, og min farmor havde engang kaldt det for hvalpefedt, selvom jeg ikke ligefrem var en hvalp længere. Jeg brugte en 80C i BH, og når jeg ikke havde én på, sad de ikke ligefrem særlig pænt. Mit ansigt var aflangt og indrammet af rødbrunt hår, der gik mig til midt på brystkassen. Mit lange pandehår gik ned til og med min hage og skjulte mine grønbrune øjne med den mørke kant i udkanten af eris og den ravfarvede kant rundt om pupillen.

Meget langsomt forlod jeg badeværelset og gik stille hen over det kølige trægulv på mine bare tæer. Jeg stoppede stille op i døren til soveværelset og vendte mit blik lettere nervøst imod dig. Du lå allerede og sov i den store dobbeltseng, men havde sørget for at gøre den anden halvdel klar til at jeg kunne sove der. Ganske forsigtigt gik jeg over og kravlede op i sengen for ikke at vække dig, hvorefter jeg lagde mig med ryggen til dig.

Hele den nat lå jeg og spekulerede på, hvad fremtiden mon ville bringe. Hvad skulle jeg egentlig, når jeg kom tilbage til Danmark? Det hele føltes så langt væk, og alligevel vidste jeg, at alt det her pludselig ville få en ende... Jeg kunne bare ikke se, hvornår den ville komme...

Du var syg i en hel uge, og i løbet af den uge nåede jeg nærmest at flytte ind hos dig... Du lærte mig, at lave flere forskellige koreanske retter, mens jeg forsøgte at lave et par danske til dig... Du havde set lidt underligt på mig, da jeg serverede en tallerken med kartofler, hakkebøf, blødeløg og brun sovs, men du spiste alligevel det hele med velbehag.

Jeg pendlede flere gange imellem dit hjem og dit kontor, for at hente til dig, klare nogle af dine møder eller løbe nogle af de ærinder, som jeg egentlig var ansat til gøre for dig. Når jeg så kom tilbage til dig, sad du enten med en telefon i hånden, som jeg nærmest måtte vriste ud ad din hånd, fordi du ikke skulle arbejde, så længe du var syg, eller også lå du på sofaen inde i stuen og var faldet i søvn med fjernsynet kørende.

Vi brugte tiden på at grine ad hinanden, snakke om alt imellem himmel og jord, og nød blot hinandens selskab. Om natten derimod sov vi inde i din seng på hver vores halvdel med ryggen vendt mod hinanden.

Den ene morgen jeg vågnede, havde jeg en underlig følelse i kroppen. En afslappet tryghed og varme lå hen over mig, som en ekstra dyne, og der gik lidt inden det gik op for mig, at din arm lå hen over min side, og resten af din krop lå tæt op imod min ryg. Mit hjerte hamrede som besat mod indersiden ad min brystkasse, og de små hår rejste sig i min nakke, da du åndede mig blidt i nakken. Jeg var pludselig meget bevist om, at jeg stadig kun brugte din skjorte som nattøj, mens du sov i et par lange natbukser og en hvid tanktop.

Mine øjne hvilede på din muskuløse arm, som lå rundt om mig og sørgede for, at jeg ingen steder kunne gå. Men jeg havde heller ikke lyst til at gå. Hver en muskel i min krop var blevet som gelé, og jeg kunne ikke få en eneste af dem til at reagere, selvom min hjerne skreg, at det her var forkert... Du var min chef... Du var Rain... Men jeg alligevel kunne jeg ikke få mig selv til at gå nogen steder...

Hvor længe vi lå sådan, kan jeg ikke længere huske... men jeg husker tydeligt, følelsen af at blive revet midt over, da du i søvne mumlede navnet "Angel"... Det var som om, at den trygge varme pludselig var blevet til is, og en kvalmende fornemmelse rullede rundt i min mave. Jeg fik med lidt besvær fjernet din arm fra mig, og kravlet ud ad sengen, hvorefter jeg skyndte mig ud på badeværelset. Tårerne brændte i mine øjenkroge, og jeg tørrede dem hidsigt væk. Hvad havde jeg overhovedet haft gang i? At sove i samme seng som en fyr, der er var næsten 11 år ældre end mig selv? Det ikke ligefrem det mest fornuftige, jeg havde gjort i mit liv... Jeg som ellers altid var snusfornuftig, og altid havde holdt mig væk fra fyre, fordi jeg ikke ville afhængig af dem... Jeg var blevet afhængig af dig...

Jeg havde kun nået at være i Seoul i seks uger, inden jeg kunne konstatere, at jeg var fuldstændig og aldeles afhængig af dig... Så da du tilbød mig, at jeg kunne bo hos dig i stedet for, at jeg betalte for en lejlighed, under mit ophold her, tøvede jeg ikke engang med at takke ja... Selvom "Angel" blev ved med at køre lidt rundt i mit hoved, kunne jeg bare ikke få mig selv, til at holde mig væk fra dig... Jeg ville bruge så meget tid sammen med dig som muligt, inden det ville være for sent... Inden aldersforskellen blev alt for synlig, og inden vores to vidt forskellige verdener ville ramle sammen om ørerne på os...

Et svagt suk forlod mine læber. Hvis blot jeg havde vidst bedre dengang.. Hvis jeg havde lyttet til min hjerne i stedet for mit hjerte, så ville jeg ikke sidde i den her taxa nu med en tom plads, der hvor mit hjerte skulle have været...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...